x

Debatindlæg: Spot Festival versus Vesterbro Festival

Debatindlæg: Spot Festival versus Vesterbro Festival

GAFFA har modtaget følgende debatindlæg fra Steffen Rasmussen, leder af Århus-selskabet Strange Ears, der arbejder med både booking, management, som pladeselskab og som event-arrangør.

Indslag i debatten vedrørende Spot Festival samt Vesterbro Festivals indtræden på musikscenen

Dette er ment som et indlæg i en debat, som jeg længe har haft lyst til at sætte gang.

Halvvejs i denne skrivelse begyndte debatten, og derfor besluttede jeg mig for hurtigt at blive færdig med mit indlæg.

Man skal træde varsomt i sådanne debatter, for hvis ens ord misforstås eller sættes ud af kontekst, kan debatten vende sig forkert .

Derfor skal det understreges, at kritikken i dette oplæg er ikke en kritik af indholdet i Spot som branchefestival. Ej heller er det en kritik af ROSAs øvrige arbejde.

Kritikken i dette oplæg ligger i forhold til arrangør-fremstillingen af Spot kontra indholdet.

Indholdet er således oftest godt, men den samlede vurdering fra min side er, at man skal træffe en række valg i forhold til, om man skal ændre indhold eller fremstilling.

Det er en kritik af et arrangements indhold i forhold til dets fremståen, og et ønske om åben og ikke mindst ærlig fremlægning af arrangementets fremtidige formål og værdigrundlag.

Debatten
Nu læste jeg det korte indlæg på GAFFA.dk, hvor Alex Puddu kritiserer Spot Festival. Det var forfriskende og tiltrængt. Det er nemlig en debat, mange er bange for at tage. Det er meget lang tid siden, at jeg har hørt nogle omtale Spot Festival i positive vendinger, men alle siger det samme: ”Det kunne jo også være fedt nok at spille der”.
Derfor er debatten også tiltrængt, fordi musikerne, bookerne og pladeselskaberne er bange for konsekvenserne.

Jeg er dog nået til den konklusion, at hvis kritik af Spot medfører, at man ikke kan samarbejde med festivalen, så er der netop grund til kritik, men jeg tror faktisk slet ikke, det er tilfældet.

Mit udgangspunkt er, at Spot møder så meget kritik, fordi festivalen fremstiller sig selv på en måde, som sjældent er korrekt i forhold til, hvad festivalen har udviklet sig til.

Man kan argumentere med, at jeg bevæger mig mest i de kredse, som er vækstlagsorienteret, og at kritikken derfor er en selvfølge, da det er så få ud af de mange ansøgere, som kommer igennem nåleøjet. Men det er vigtigt at understrege to ting:

Dette debatindlæg skal ikke ses som værende skabt, fordi vi (Strange Ears, red.) ikke er repræsenteret på Spot i år. Det havde været skrevet uanset hvad. Kritikken jeg hører om Spot, foreligger ikke længere kun fra de nye – den forekommer i høj grad også fra de stærkt etablerede, og netop derfor synes jeg ikke længere, debatten kan undgås.

Naturlig udvikling
Ting udvikler sig. Derfor er det også kun naturligt, at Spot har udviklet sig år for år. Det burde festivalen også. Spot har for alvor formået at samle den danske branche til festivalen, og ligeledes store dele af den udenlandske, og det er vigtigt.

Men så længe Spot bærer navnet Spot, modtager støttekroner og bruger vækstlag, talentudvikling og gennembrud som gloser, så skal indholdet også passe til. Hvis Spot skal være en ordinær festival med hovedvægt på store navne, som jeg bestemt mener, den har udviklet sig til de sidste par år, med store udråbstegn efter 2008, så skal dette også formuleres fra arrangørernes side, så orkestre, branchefolk og støttekroner ved, hvad de kan forvente.

Jeg tror, det er vigtigt, at man internt i ROSA tager en debat om, hvad Spot skal være, tilpasser indholdet og melder klart ud, hvilket grundlag festivalen fremover skal markere sig på.

Ikke mindst nu hvor Vesterbro Festival er braget frem og har markeret sig som den nye festival for ny dansk musik. Et hurtigt kig på de to programmer synes jeg understreger dette.

Der er absolut intet galt i to festivaler, som repræsenterer hver sit lag.
Men når to store events fremfører sig på samme grundlag, men tydeligvis er så forskellige, så skal man tage snakken.

Mange har hurtigt været ude efter Vesterbro Festival på grund af datovalget oven i Spot. Undersøger man dog dette, vil man erfare, at det ikke har været meningen, men at der blot ikke var andre muligheder.

Lytteudvalget/genre-ensrettelse
Den første del, jeg vil tage fat i, er lytteudvalget.

Vesterbro og Spot har hver deres model.

Spot bruger 3 personer. De 2 skal have stærk relation til København af mere politiske årsager.

Vesterbro bruger et stort udvalg, hvor den danske musikbranche i høj grad dækkes ind, i mange kompetencer.

Sidste model synes jeg klart er den stærkeste. Resultatet er nemlig et program fyldt med navne, vi ikke kender, men ved besøg til disses hjemmesider, opdager man, at der ligger musik på et utroligt højt plan bag. Jeg har på ingen måde været involveret i Vesterbro Festival, men jeg synes udvalget har klaret det enormt flot. De har nemlig valgt musikken ud på baggrund af kvaliteten, og er gået uden om hype, genrer, agenturpres med mere.

Spot har i kraft af et lille udvalg også en række forhindringer. Der bliver kun plads til få genrer, da et så lille udvalg ikke kan have kompetencer på alle fronter.

Det betyder, at mange relevante orkestre er blevet tilsidesat grundet udvalgets smag. Det kan selvfølgelig ikke undgås, men når det konsekvent går ud over hele genrer, uanset deres kunnen, muligheder og talent, så skulle man måske overveje at udvide sit udvalg?

For eksempel kan nævnes metal og hiphop.
Metalscenen i Danmark er lige nu enorm, og antallet af danske metalbands, som får kontrakter på udgivelser i hele verden med større selskaber, er helt enormt. Vi snakker ikke blot de 5 bands, vi kender fra medierne. Vi snakker langt flere på årsbasis.

Hvorfor disse på ingen måde er repræsenteret, forstår jeg ikke.
Hvert år fejer Spot genren af vejen med en enkelt pakke, som typisk består af et af de fem medie-accepterede bands, som dog langtfra er dem med de største muligheder.

Problemet er, at når man blot vælger et etableret metalnavn (sjovt nok er det hvert år et band, som allerede er udgivet internationalt) samt agenturets påtvungne ekstras, så mister det sin mening. Branchefolk og publikummer, som er fokuserede på metal, møder ikke op på grund af det ene band, og de som allerede kommer, er ikke yderligere interesseret i metaldelen, og tager det blot som en oplevelse, hvis de dukker op.

Her har Vesterbro formået at favne bredt, og har i alt fra pop til metal formået at samle nok navne til, at det giver mening at dukke op uanset smag. Desuden er der tale om en høj grad af nye bands. Hvilket gør, at de små labels, de mellemstore labels, og de helt store labels alle har et nyttigt ærinde på Vesterbro Festival. Ligesom det tidligere gjorde sig gældende på Spot Festival.

På Spot oplever man et program præget af, at selv de ”ukendte” har pladekontrakt, eller har gang i de helt store forhandlinger i det skjulte. Det vil sige, at de danske branchefolk pludselig er blevet ligegyldige i en forstand.

Medmindre man kommer fra et major label, får man nemlig pludselig meget svært ved at bruge Spot til noget ud over ”networking” over en øl.

Jeg tror, resultatet bliver en udvandring af danske branchefolk løbende over de næste par år. Helt konkret kender jeg til syv branchefolk, som har valgt at tage turen til Vesterbro for første gang. Og det tror jeg, man skal bide mærke i. For der er brug for begge festivaler, men der er også brug for at skabe grundlag for, at de nye branchefolk kan gæste Spot.

Modargumenter
Nu er vi vist også nået dertil i oplægget, hvor nogle har en lang række argumenter klar, så jeg vil prøve at imødegå disse med det samme, da der er flere aspekter ved Spot, man skal vurdere, hvis man snakker med arrangørerne.

1. Udenlandske såvel som danske branchefolk skal tiltrækkes
2. Det danske publikum skal tiltrækkes
3. Alle bands skal have honorar. Ingen spiller gratis.
4. Ergo skal der skal sælges billetter.
5. Udvalget skal udvælge fra ansøgere.
6. Eksterne arrangører booker egne ting
7. Der bookes fra ledelsens side, da der skal bruges hovednavne.

Der, hvor Spot har gjort det rigtigt, rigtigt godt, er, at de udenlandske branchefolk er blevet tiltrukket.

Det synes jeg er rigtigt godt. Men mit indtryk er, at man gradvist har øget interessen så stærkt på det, at det er blevet en hovedfaktor, som har stor indvirkning på bookingen.

Man mener, at de udenlandske branchefolk skal have kvalitet for at ville deltage, og at denne findes blandt de større danske navne. Her synes jeg, man begår den første fejl. For kvalitet er ikke nødvendigvis lig med etablering. Specielt i forhold til udenlandske branchefolk – de kan jo for så vidt være ligeglade med, om det band, de skal se, er stort i Danmark eller ej, da de kommer udefra, hvis blot det musikalske niveau er lige så stærkt som et etableret navn.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke er forstående for, at der skal være nogle større navne, som de har hørt om og vil se. Samtidig skal der også sælges billetter til det danske publikum.

Derfor har jeg også forståelse for at bands som Veto, Blue Foundation, med flere er på programmet. Det sælger billetter, og det er til gavn i forhold til de udenlandske branchefolk.

At programsætte Dúné syntes jeg er lidt på grænsen. Bandet er signet til Sony BMG i Tyskland, nyder stor succes i både Danmark og udlandet, og passer ikke under en festival med navnet Spot, hverken i forhold til Danmark eller udland. Men der skal stadig sælges billetter, så den kan jeg gå med til.

Der, hvor jeg syntes filmen knækker helt, er i forhold navne såsom Lizzie og The Storm.

Hvad i alverden der ligger bag at få Lizzie på programmet, er mig en gåde. Der findes ikke den dansker, som ikke har hørt om Lizzie, og der findes ikke den udenlandske pladeselskabsboss, som kan bruge dansksproget pop til et gennembrud i udlandet.

Samme problem har vi med Thomas Buttenschøn. Talentfuld er manden bestemt, men han er spottet i Danmark, og musikken er så dansk, som den kan blive.

The Storm kan man have mange, lange diskussioner om. Tabt kunstnerisk integritet vil ofte resultere i lange debatter, specielt hvis indholdet er tomt, men bandet er stort på dansk grund. Men de er også signet til Universal og skal nok blive ”spottet” udenlandsk, hvis det er målet.

Her vil argumentet billetsalg måske opstå igen. Men det forstår jeg ikke. Jeg er klar over, at alle der optræder på Spot bliver honoreret, og det er utroligt flot. Men de høje udgifter, som er forbundet med at hyre bands som Lizzie og The Storm, er måske også en væsentlig grund til de høje billetpriser. Fjernede man de udgifter, så havde man også en billigere billet, eller i hvert fald et mindre billetsalg at skulle hive hjem.

Spot har truffet et valg om at lade eksterne arrangører booke et antal artister i forbindelse med specielle indslag, og det synes jeg er rigtig godt. Det kan hjælpe med at fylde nogle huller, der forekommer i forbindelse med eventuelle mangler i forbindelse med lytteudvalgets erfaringer og smag. Men jeg tror også, man skal overveje at bruge disse eksterne arrangører i større grad, hvis man ikke vil udvide lytteudvalget.

Igen kan man som metalinteresseret undre sig over at det elektroniske og akustiske hvert år for så megen opmærksomhed (velfortjent!), men at metalmusikken, hiphoppen, med mere ikke et eneste år får repræsentation.

Agenturpres:
Jeg syntes, Spot Festival har begået en markant fejl på et væsentligt område. Nemlig agenturpres. Det vil sige en accept af argumentet ”hvis I ikke tager de her, så kan I ikke få dem, som I gerne vil have”.

Det er ingen hemmelighed, at store agenturer presser bookere med de store navne. Det vil sige, at man for eksempel ved bookingen af et større navn let vil kunne få besked om, at det kun kan lade sig gøre, hvis man også booker agenturets mindre navne, som agenturet gerne vil breake.

Her mener jeg det er en stor moralsk og integritetsorienteret fejl ikke at sætte foden ned fra starten og melde ud, at så finder man et andet hovednavn et andet sted. Det havde nemlig resulteret i, at den slags pres ikke længere blev en så integreret del af bookingen, og hver eneste gang man accepterer dette, så fjerner man også pladser i programmet til reelle talentorienterede bookinger.

Rundt om festivalen:
Spot har dog også en force, som Vesterbro Festival ikke har integreret endnu.

Spot Festival breder sig jo netop, ud over at være en festival, også til en række arrangementer i forskellige byer i forskellige sammenhænge.
Her synes jeg man opnår meget, for man bruger musikken på en kulturel og nyskabende måde, og det tror jeg er enormt gavnligt langsigtet.

Det er til gengæld en tendens, som jeg håber man vil bevare og udvikle, da jeg mener at det ligger i bedste Spot-ånd, og har været bibeholdt og udviklet fra starten.

Ligeledes foregår der i perioden op til festivalen efterhånden så megen omtale, at det har en positivt, afsmittende effekt.

Vesterbro er endnu så ung, at det ”blot” er en masse optrædende og en masse publikummer, men i og med at festivalen har indtaget rollen som værende en præsentations-scene for nye bands, så tror jeg også hurtigt, den kan udvikle sig i den retning.

I bund og grund:
Jeg er slet ikke i tvivl om, at flere ting i dette kan misfortolkes eller misforstås. Men når alt det her er sagt, så skal det understreges, at jeg mener, både Vesterbro og Spot er enormt vigtige begivenheder.

Essensen er, at mange af de kritikpunkter jeg har stillet op, pludselig ikke ville gælde, såfremt Spot blev fremstillet lidt anderledes.

Nogen er dybt uenige, det er jeg slet ikke i tvivl om.
Tal kan hurtigt stilles op, men jeg synes ikke, det er nok.

Jeg håber blot, dette vil føre debatten videre, så den kan få luft og komme ud af systemet, for den ulmer, det er let at høre rundt omkring. Så hermed opfordring til at lufte meninger, og tage debatten én gang for alle.

Steffen Rasmussen
Strange Ears

Deltag selv i debatten

Spot Fetivals hjemmeside

Vesterbro Festivals hjemmeside

Strange Ears' hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA