Her er årets 20 bedste festivalbookinger

Her er årets 20 bedste festivalbookinger

Festivalsæsonen er over os, og det vrimler med spændende kunstnere, hvoraf en del er sjældene gæster i Danmark. Vi har kåret årets 20 bedste festivalbookinger.

20) Tears For Fears – Roskilde Festival

Den sørgmodige og dansable new wave fra 80’ernes England synes at høre en anden tid til. Det er mange år siden the New Romantics, Covent Garden og The Blitz havde sin storhed med Boy George og Steve Strange, men hen over de seneste år har New Order, Erasure og netop Tears For Fears bragt 80’ernes tidløshed tilbage på scenen. Tears For Fears har et hav af hits. Nogle bedre end andre, men ikke desto mindre sange, der er blevet spillet helt i stykker på alverdens barer. The Hurting og Songs from the Big Chair hører til mesterværkerne, der begge tilføjede et eftersøgt håb til den grå melankoli, der dengang dominerede poppen. På Roskilde Festival har New Order og Erasure gjort det, og inden længe er det Tears For Fears’ tur til at starte festen i støvet.

 

19) Rosalía – Roskilde Festival

Hvem skulle tro, at flamenco kunne fungere i et land som Danmark? Den spanske musiktradition har med danske ører for det meste hørt grisefester til og er alene svær at forene med storslået og fængslende popmusik. Men sidste år trådte spanske Rosalía massivt ind på verdenshitlisterne med El mal querer, der foruden at være et friskt pust til tidens metervarepop også er et gennemarbejdet og eksperimenterende forsøg på at skubbe grænserne inden for populærmusikken. Rosalía er et nyt navn uden for de spanske grænser, og Roskilde Festival bliver sangerindens første besøg i Danmark.

 

18) Years & Years – Smukfest

Bag Years & Years findes en af popmusikkens smukkeste stemmer. Olly Alexander er blevet et symbol på LGBTQ-kulturen og de svævende popfraseringer, der sendes af sted fra hans stemmebånd. Years & Years er tilbagelænet og samtidig overlegent meget af tidens musik, og i stedet for billige tricks og eksplosive scenerekvisitter møder Years & Years op for at bevæge sig ind i sjælden af musikken med sit publikum i hånden. To album er det hidtil blevet til, senest sidste års Palo Santo, der blev modtaget med begejstring fra anmelderne, og når trioen bevæger sig ind i Bøgeskoven med deres sjælfulde popkompositioner, er det med vibrerende hjerter og trillende tårer.

 

17) Robert Plant – Roskilde Festival

Hvad var rockmusikken uden Led Zeppelin? Greta Van Fleet, Wolfmother og Rival Sons havde i hvert fald haft en anden lyd, havde det ikke været for Jimmy Page, John Paul Jones, John Bonham og Robert Plant. Men selvom bandet fra London hører historiebøgerne til, holder Robert Plant stadig gang i arven. Ved siden af Led Zeppelin er det blevet til 11 soloalbum og en cementering af en rockmusikalsk vitalitet. Skrigene er måske ikke så massive, som de før har været, men ellers fejler stemmen og sangskrivningen ingenting. En legende er klar til at ruske op i støvet foran flere generationer på Roskilde Festival.

 

16) Nas – NorthSide

Nasir Jones. Legende inden midtvejskrisen og bag en af hiphophistoriens absolut største værker, Illmatic. Opstået af New Yorks gader tilføjede Nas i begyndelsen af 90’erne en kontrast til den solskinsbelyste west coast hiphop, og sammen med Jay-Z, Wu-Tang Clan og Notorious B.I.G. gjorde han the east coast til et kvalitetsstempel. Nas har en snart 30 år lang karriere bag sig, men befinder sig stadig på toppen af den. Husk bare koncerten på Roskilde Festival i 2017, hvor anmelderne kastede alle de stjerner, de havde efter rapperen fra New York. Om lidt gælder det NorthSide.

 

15) The Streets – NorthSide

Da NorthSide sidste år hev The Streets op af program-hatten, var der mange landet over, der sad måbende og straks fandt kreditkortet frem til billetkøb. Mike Skinner begyndte for et par år tilbage at pumpe nyt liv i The Streets, der ellers hidtil havde været et dødt projekt, som måtte lade livet i en rus af succes og tonga-systemer. Men heldigvis er Mike Skinner kommet på bedre tanker og tager energibomben fra Birminghams boligkomplekser med til Aarhus for at sætte ild til festen. The Streets har tidligere besøgt NorthSide under festivalens spæde år i 2011 og har desuden flere decideret legendariske koncerter på Roskilde Festival bag sig, hvor koncerten på Orange i 2008 står tydeligt i erindringen som ét stort euforisk kaos.

 

14) Cypress Hill – Roskilde Festival

Tilbage i begyndelsen af 90’erne, da Compton og Long Beach var begyndt gøre sig bemærket på hitlisterne, var der tre rappere, der pludselig gav det amerikanske latinomiljø sin egen respekterede plads i populærkulturen. Navnet var Cypress Hill ført an af B-Real, der i dag også er kendt fra Rage Against the Machine-spin-off-bandet Prophets of Rage. Cypress Hill tilførte med sit selvbetitlede debutalbum og efterfølgeren Black Sunday substans til en ellers udskældt genre og har sidenhen været centrale fortalere for legalisering af cannabis. I dag består Cypress Hill foruden B-Real af Sen Dog, DJ Muggs og Bobo, og når de nonchalant indtager Roskilde Festival, er det stensikkert med en spliff i kæften og en brandvarm mikrofon.

 

13) Neil Young – Tinderbox

Neil Young er efterhånden sidste mand stående. Sammen med Bob Dylan og Willie Nelson er han blandt sin generations sidste turnerende musikanter, men besidder stadig en vitalitet som ingen andre. Kærligheden til musikken stråler ud af manden, der vrider de mest uventede lyde ud af sin guitar og har skabt grobund for blandt andre Pearl Jam. Når Neil Young træder ind på scenen, forlader han den først, når han ikke gider mere, og der går hurtigt flere timer med kærlighedssange til Moder Jord og galdespyt mod det politiske landskab. Neil Young er en musiker med store bogstaver. Han er den type, der ikke ville eksistere uden for musikken, og samtidig ville musikken heller ikke være den samme, hvis han ikke var en del af den.

 

12) The Good, the Bad and the Queen – Heartland Festival

Damon Albarn er en uforudsigelig herre. Blur er aldrig helt blevet lagt i graven, men hører alligevel til sjældenhederne på alverdens livescener. Manden er nærmest fast inventar på Roskilde Festival, hvor han skaber verdensfred og bryder grænser med diverse musikalske projekter. Og så er der The Good, the Bad and the Queen – hyggeprojektet, der med Paul Simonon, Simon Tong og Tony Allen så dagens lys i 2006. Historien omkring The Good, the Bad and the Queen er ikke rigtig til at sætte en finger på, og ligesom det selvbetitlede debutalbum centrerer sig om Londons gader, er sidste års Merrie Land en fuck-finger til Brexit og et ulykkeligt farvel til EU. Det bliver spændende at opleve disse legender live på dansk grund.

 

11) Slipknot – Copenhell

Long live the Knot – blandt metalhistoriens mest brutale bands. Slipknot er direkte sindssyge­ – bare giv bandets selvbetitlede debutalbum eller den psykotiske efterfølger Iowa et lyt. Slipknot har aldrig haft håb for menneskeheden. I 90’erne så de os gå mod forrådnelse på Iowas marker og skabte et soundtrack til vores fald og forfald. Lige så tumultarisk som musikken har Slipknot bevæget sig igennem en modstandsrig karriere, der kulminerede i 2010 med bassist Paul Grays død. Men Slipknot har formået at omdanne sorg til kreativitet, og i 2014 blev det til .5: The Gray Chapter, og til august rammer bandets sjette album gaden. Copenhell runder i år sit tiende år, og hvilket bedre band kan man finde til at sætte ild til hele fødselsdagskagen end Slipknot?

 

10) The Smashing Pumpkins – Heartland Festival

Ærlige fans af The Smashing Pumpkins vil måske mene, at det begyndte at gå lidt ned ad bakke for Billy Corgan, efter bandet kortvarigt blev lagt i graven efter Machina-pladerne. Det blev aldrig helt til et match med fortidens storhed trods ihærdige forsøg, men efter mange års spekulationer begyndte James Iha og Jimmy Chamberlin at medvirke ved The Smashing Pumpkins’ liveshows. I dag har vi aldrig været tættere på en original genforening med Billy Corgan, James Iha og Jimmy Chamberlin bag roret sammen med Jeff Schroeder, der sidste år sendte Shiny and Oh So Bright, Vol. 1  / LP: No Past. No Future. No Sun på gaden. Billy Corgan har med hjælp fra James Iha og Jimmy Chamberlin fundet frem til fortidens nerve og fornægter ikke længere ”Starla” og ”1979”. YES!

  

9) Robyn – Roskilde Festival

Robyn har spredt mange ringe i vandet. I samme tonefald som Björk har Robyn trods sin stadig forholdsvis unge alder fastslået sig selv som en billedliggørelse af Skandinaviens melankolske poptraditioner. Hun har inspireret på verdensplan og har sat Skandinavien på verdenskortet som et område, der konstant skal holdes øje med. I flere år var der stille på solofronten, hvor Robyn i mellemtiden brugte mere tid med Röyksopp, men var du fast seer af HBO-serien Girls, fik du dig sikkert en overraskelse i 2017, da et nyt nummer pludselig florerede i serien. Halvandet år senere ramte Honey gaden og viser det stadigt voksende talent i den svenske sangerinde, og på Roskilde Festival rammer hun Orange.

 

8) Travis Scott – Roskilde

For øjeblikket går det så stærkt i hiphop, at det kan være svært at følge med. Travis Scott er en af dem, der har kørt urban-kulturen op i det røde felt og har med sine ekstreme og overenergiske eksplosioner af liveshows gjort sig selv til en verdensstjerne af allerstørste kaliber. Travis Scott tiltrak sig først opmærksomhed fra Kanye West i 2012 og sidenhen T.I., der begge var lynhurtige til at smide store forhåbninger efter det stadigt unge talent. Den 28-årige rapper har allerede tre album bag sig, senest den meget anmelderroste Astroworld fra sidste år. Vi glæder os til en fest af dimensioner.

 

7) Lana Del Rey – Tinderbox

Lana Del Rey har for længst formået at bevise, hvordan det nostalgiske og følelsesladede kan eksekveres uendeligt smagfuldt og smukt. Med sin dyrkelse af 50’ernes elegante look, tilsat moderne popfraseringer og en gribende instrumentering, står kvinden fra Los Angeles i kontrast til det hyperfestlige univers, som popkulturen ofte centrerer sig omkring. Lana Del Rey er popmusikkens sad girl og bevæger sig igennem triste tematikker og melankolske lydbilleder, der går direkte i hjertet på folk. Under sidste besøg i Danmark på NorthSide i 2014 samlede hun hele festivalen i sine gribende hænder, og når Tinderbox nu står får skud, forventer vi, at hun gør det samme med sine omfavnende og kontrastfyldte fortællinger.

  

6) The Raconteurs – Heartland Festival

Indtil sidste år var The Raconteurs blot historie. Det ellers kortlevede projekt med Jack White i front havde sin heyday i midten af 00’erne, men nu er Jack White jo kendt som en uforudsigelig herre, og i 2013 gik der først rygter om ny musik fra supergruppen. Det har imidlertid været mindst seks år undervejs, men 2019 tyder på at blive året, hvor der er godt nyt fra The Raconteurs. Heartland Festival på Fyn har det med at hive et par sjældenheder til sig, og i år er ingen undtagelse, når Jack White tager sine musikalske virtuoser med til Egeskov Slot.

  

5) The Cure – Roskilde Festival

I 1979 var der sikkert ingen, der gik og troede, at en flok blege, sortklædte og depressive fyre fra Crawley skulle blive til en af historiens største hitmaskiner. Og The Cure er ovenikøbet kravlet op på toppen af piedestalen uden at miste grebet om den pessimistiske og selvudslettende goth-rock, de sammen med Bauhaus og Siouxsie and the Banshees har bragt ind i radioens bedste sendetid. The Cure er kendt for maratonkoncerter – den slags, der sjældent varer mindre end tre timer, hvor de overlegent og smagfuldt bevæger sig igennem et overdådigt bagkatalog. Natten til søndag træder The Cure ind på Orange for at sende os alle sammen af sted mod mørkets blødende marker.

 

4) Cardi B – Roskilde Festival

Hun aflyste sidste år. Der befandt hun sig på grænsen af sit helt store gennembrud, der kulminerede på Coachella i foråret 2018. Hun har sidenhen født datteren Kulture, skabt beef og slagsmål med Nicki Minaj og kørt Offset rundt i manegen – eller omvendt. Hun står bag et af sidste års største hits med ”I Like It” og tiltrækker sig alverdens opmærksomhed med sin provokerende og befriende attitude. Cardi B er født ind på verdens største scener. Hun er skabt til at være kendt, men har også arbejdet hårdt for at nå sit mål. På toppen af hendes karriere uden noget tegn på forfald har Roskilde Festival hevet en af verdens mest hypede stjerner direkte ind på Orange. Vi krydser fingre for, at hun ikke aflyser igen.

  

3) Billie Eilish – Tinderbox

Billie Eilish har lige så god kontakt til sine fans som Nirvana. Sådan lød det fra Dave Grohl, der før Foo Fighters som bekendt var med til at gøre ”Smells Like Teen Spirit” til et af rockhistoriens største hits. Og skal man tage Billie Eilish' seneste besøg i Danmark i betragtning, er der så småt ved at blive brygget en revolutionerende hype omkring den kun 17-årige sangerinde. Det udvaskede blå og spaltede hår er blevet et symbol på den uperfekte og samtidig overlegne pop. Hun er et symbol på den nonkonforme ungdom, der med brede albuer når sit mål, og når hun træder ind på Tinderbox, er det som verdens nye superstjerne.

 

2) Miley Cyrus – Tinderbox

De fleste af os har en holdning til teenagestjernen gone wild, der for år tilbage skabte overskrifter med tunge og twerking. Hun ramte æteren som en wrecking ball og har sidenhen cementeret sig som en af tidens mest interessante og uforudsigelige popartister. I dag er Miley Cyrus blevet til Hannah Montanas værste mareridt med seks album i bagagen og eftersigende et syvende på vej og har igennem sin livslange karriere vist, hvordan hun gør tingene uden at give en fuck. Samtidig bliver Tinderbox første besøg siden Forum i 2014, der sågar står som hendes hidtil eneste besøg i Danmark. Alle andre danske festivaler kan med rette være misundelige på den booking.

 

1) Tool – Copenhell

Tool er et af de bands, der ikke kræver den store introduktion. Heavy-hovederne i hovedstaden og landet rundt har i årevis ønsket sig Tool på plakaten, og i år går drømmen i opfyldelse. Og skal vi tro på de aktuelle odds, er det ovenikøbet med ny musik i bagagen. Sidst Tool besøgte Danmark var i 2006 på Roskilde Festival i forbindelse med bandets forrige album 10,000 Days – det er hele 13 år siden, og vi er mange, der har ventet spændt og intenst på en opfølger siden da. Men Tool og i særdeleshed bandets forsanger Maynard James Keenan har det med at fucke lidt med os, så ingen andre end Tool selv ved, hvad der kan forventes. Uanset hvad bliver det intet mindre end legendarisk at se dem indtage Copenhell.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA