x

Spot-reportage: Superstjernen er død

Spot-reportage: Superstjernen er død

– Hej, mit navn er Neil McCormick. Jeg er indbegrebet af klichéen om den fallerede rockmusiker, der bliver en bitter anmelder.

Den indflydelsesrige irske Sunday Telegraph-skribent, der blandt andet har forfattet bestselleren ”U2 By U2”, kunne have valgt mange mere flatterende måder at beskrive sig selv på. Men når man vil skrive en nekrolog over den pladebranche, der i 15 år spolerede ens personlige rockstjerne-drømme, kan man lige så godt komme indvendinger om bitterhed og farvede synspunkter i forkøbet.

McCormicks ærinde denne lørdag eftermiddag er at fortælle de fremmødte branchefolk på SAS Radisson, at den store, centraliserede pladebranchens forretningsmodel synger på sit sidste vers. Tiden, hvor én ”blockbuster” kan indtjene så mange kroner, at det betaler for ni fiaskoer, er ovre. Men det synspunkt har mange fremført før McCormick, så han lagde fokus et andet sted – nemlig på superstjernens død:

- Ved superstjerner forstår jeg folk, som alle – også dem, der ikke er egentligt musikinteresserede – har en holdning til. Ikoner, der er med til at definere vores kultur. Som har noget særligt over sig, der ikke kan ignoreres.

Spredehagl fra Irland
Når han skal forklare superstjernens død, skyder McCormick lidt med spredehagl. Det har noget at gøre med pladebranchens angst for at prøve kræfter med andet end pæne drenge og piger i disse tider med faldende salgstal. Men det hænger også sammen med årsagen til de faldende salgstal, nemlig internettet – der i stedet for at globalisere udbredelsen af en begrænset mængde musik har individualiseret og lokaliseret forbruget.

– Engang var det næsten en fornærmelse at sige, at en kunstner var ”stor i Japan” – hvis man ikke kunne sælge i Europa eller USA, kunne man sikkert derovre. Nu køber japanerne langt overvejende japansk musik, og det samme billede gør sig gældende overalt. Det er ikke længere pladebranchen i USA, der definerer verdens hitlister, hævder McCormick.

Den moderne musikforbruger opsøger kunstnere, der matcher hans idiosynkratiske smag – og går på MySpace for at høre numre af det fede band, han hørte nede på det lokale spillested i weekenden. Folkelig mainstream viger for nicher og subkulturer. Til gengæld står talentfulde musikere med bedre kort på hånden i dag, end da McCormick selv forsøgte at slå igennem. Som han fortæller efter seminaret:

– Dengang kunne man ikke engang lave en demo uden at være sluppet igennem pladeselskabernes nåleøje – det var simpelthen for dyrt. I dag er det blevet billigt at indspille musik og markedsføringen kan foregå over nettet. Alle kan finde sig et publikum, hvis de har talentet. Jeg tror for eksempel på, at jeg kunne have drevet det til noget, hvis jeg havde været håbefuld musiker i dag!

Madonna burde samarbejde med Heidi Mortensen
En festival som Spot passer som fod i hose til McCormicks pointer om, at superstjernens død er talenternes brød. Her kan mindre navne finde et publikum, hvis de er gode nok, og det har hævet niveauet. Hvis Spot Festival overhovedet havde været mulig for 20 år siden, så havde musikken i hvert fald ikke haft samme niveau. Og McCormick er imponeret over niveauet, fortæller han Spot Lives udsendte.

– Jeg har set et par artister, der bare var so-so kopier af noget, de gør bedre i USA. Men jeg har også set tre navne, der ”blew me away”. Electronica-musikeren Heidi Mortensen var fantastisk – Madonna burde arbejde med hende i stedet for Neptunes! Veto kunne slå igennem hvor som helst: Det er ikke nemt at kombinere rock og electronica, som de gør det. Og Efterklang var helt unikke, mener musikskribenten.

Den rutinerede skribent og fallerede musiker slutter af med et par hurtige råd til musikerne på årets Spot-festival. Det første har han lånt fra Peter Gabriel:

– ”Build your data base.” Hav styr på de folk, der kan hjælpe dig, og få registreret de mennesker, der gerne vil høre din musik, live og på nettet. Jeg besøgte Gabriel i hans Real World-studie, og der var 70’er-orkestret Incredible String Band ved at indspille. Pengene til studieleje kom fra 120 die hard-fans, der hver havde betalt 60 pund til gengæld for at høre nyt fra heltene. Den slags modeller kommer vi til at se flere og flere af, spår McCormick.

– Det andet råd er, at man skal være klar over, hvorfor man laver musik, og hvad man får ud af det. Min erfaring er, at den virkelige gode musik laves af folk, der bare må udtrykke sig musikalsk – og har man det sådan, vil man også kunne finde glæde ved musikken uanset hvad. Rigdom og berømmelse vil blot være en ekstra bonus!

 

Spot 2008's hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA