Midsommer Festival og andre små festivalperler, du bør tjekke ud

Midsommer Festival og andre små festivalperler, du bør tjekke ud

Danmark bugner af festivaler – store som små. De fleste, for ikke at sige alle, kender Roskilde Festival, Smukfest, Northside, Tinderbox og Heartland, men der findes også en lang række små festival-oaser, hvor du kan tage på sommereventyr.

Allerede i den kommende weekend slår Midsommer Festival for syvende gang dørene op, og byder velkommen til blot 700 gæster. Og det er langt fra den eneste mindre festival i Danmark, hvor du kan undgå den klaustrofobiske fornemmelse af overbefolkning og meterlange køer til toilet og madboder.

De musikalske navne på disse mindre festivaler er måske ikke altid de største og mest hypede, men faktisk præsenterer mange af festivalerne gedigne lineups med nogle af tidens bedste, danske artister og til tider også udenlandske. Det gælder både etablerede kunster, men mange af festivalerne har også et superskarpt blik for hvilke upcoming artister, der er værd at give en plads på programmet.

LÆS OGSÅ: Sådan tager du på festival med god miljøsamvittighed

Førnævnte Midsommer Festival afholdes fra den 21. juni til den 23. juni i Præstø, og her kan man i år opleve navne som Katinka, Lowly, Hjalte Ross, M. Rexen, Goss, Sunx, Gurli Octavia og Chorus Grant. Foruden fællesspisning, morgenyoga, kajaksejlads og et grønt område bestående af sammenlagte baghaver. 

Herunder kommer et udvalg af festivaler, du kan besøge, hvis du trænger til et alternativ til de danske mastodont-festivaler og efterhånden tænder mere på naturskønne omgivelser, lokale specialiteter, fællesskab og rolig getaway. Hjælp os gerne med at gøre listen længere ved at kommentere på artiklen. 

Midsommer Festival, Præstø, 21. til 23. juni

Thy Rock, Dyrskuepladsen i Thisted, 28. og 29. juni

Tunø Festival, Tunø, 4. til 7. juli

Summer in the City, Onkel Dannys Plads, 18. til 21. juli

Venø Festival, Venø Klit Camping, 20. og 21. juli

Nakkefestival, Odsherred, 24. og 25. juli

Fanø Free Folk Festival, Sønderho, 26. til 28. juli

Himmelstorm Festival, Dyssekilde, 26. til 28. juli

Grimfest, Brabrand, 1. til 3. august

Mosstock Festival, Horsens, 1. til 3. august

Frederikssund Festival, Frederikssund, 1. til 3. august

Skarø Festival, Æblehaven, 1. til 3. august

Ejerslev Dreaming, Mors, 2. til 4. august

Avernax, Munke Strand på Avernakø, 8. til 11. august

Bålhøj Festival, Brønderslev, 10. august

Alive Festival, Thisted, 15. til 17. august

Wonderfestiwall, Hammershus, 15. til 18. august

Blossom Festival, Pumpehuset, 16. august

Høst Møn, Hårbølle, 30. og 31. august

Glostrup Festival, Glostrup, 30. og 31. august

En sommerdag i Bellahøj, Bellahøj Amfiteater 30. og 31. august


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA