x

Roskilde-aktuelle Rebecca Lou: Hård rock, hårde tider, hår på brystet

Roskilde-aktuelle Rebecca Lou: Hård rock, hårde tider, hår på brystet

Hvor kommer punk fra? Detroit? London? Ohio? Nogle gange kommer den faktisk fra Lolland i form af en utilpasset 16-årig rod, der ikke kan finde sig til rette med sin ungdomsuddannelse og i stedet opdager glæden ved at spille rockmusik med sine venner fra produktionsskolen.

Sidstnævnte var tilfældet med Rebecca Armstrong. Hun er i dag sanger, sangskriver og frontkvinde i punkpop-gruppen Rebecca Lou. Armstrong er bandets navnefælle, og egentlig startede det også som et soloforetagende. Det ændrede sig dog efter mødet med bassist Paw Skovbye og guitarist Joachim Holmgaard i 2016.

– Mit gamle band Stella Blackrose gik i opløsning, og jeg havde egentlig længe tænkt på at lave et soloprojekt. Det startede jeg så sammen med en producer, der hedder Lasse Hansen. Vi skrev nogle sange, og så blev det tid til at spille nogle livekoncerter. Det var sådan, jeg mødte drengene, fortæller Armstrong. – Det gav bare mening. Der var bare en god vibe, og vi er blevet virkelig gode venner. Så vi er et band nu, og det er det bedste, der kunne være sket.

Personlig punk
I 2018 udgav Rebecca Lou debut-ep’en Skeletons – et udspil, hvor lydsiden består af grynet, frembrusende og støjende punkrock tilsat Armstrongs ekspressive vokal, der formidler flere selvbiografiske tekster om kønsidentitet og følelsen af på flere måder at være en outsider.

– Jeg er en person, der føler sindssygt meget og stiller rigtig mange spørgsmålstegn ved livet og reflekterer rigtig meget over, hvem jeg er, hvad jeg går igennem, og hvad jeg ser og hører. Så det er 100 procent ”kære dagbog”-agtigt, fortæller hun med en let latter. At dele ud af sig selv på denne måde kan selvsagt være intimiderende. Dog kan det også være en kilde til selvtillid:

– Den sårbarhed er dét, der gør det fedt og ægte og autentisk. At vise, hvem man er og give folk noget af sig selv. Det er også dét, jeg nyder ved andre kunstnere. Armstrong nævner i den forbindelse den australske garagerock-sangerinde Brody Dalles forskellige projekter som inspirationskilder.

Denne type musik har dog ikke ligefrem ligget i kortene for alle medlemmer af Rebecca Lou. Skovbyes musikalske opvækst bestod af Pink Floyd, harpespil og irsk folkemusik, og i Holmgaards barndomshjem fyldtes æteren af Bryan Adams og Andrea Bocelli. På trods heraf opstod en fælles kærlighed til at spille upoleret, energisk rockmusik, hvilket er, hvad Rebecca Lou har gjort på deres igangværende rejse fuld af sved, lak og læder.

At starte fra ægte, f****ng scratch
Rejse skal forstås både i figurativ og bogstavelig forstand. Rebecca Lou er nemlig et band, der efterhånden er velbevandrede i turnétilværelsens trættende vilkår. Ved vores samtale er de netop vendt hjem fra Tyskland, hvor de tilbragte to uger i en Ford Transit og optrådte uafbrudt på obskure steder og ubelejlige tidspunkter.

– Det tror jeg, vi alle tre kan være enige om; at det har måske været én af de største udfordringer og de mest angstprovokerende ting, vi har været igennem, bemærker Skovbye og forklarer, at turen affødte en vis bekymring for, hvorvidt de tre musikere ville kunne udholde turnélivet og de krav, det stiller til én både som musiker og menneske. Han fortæller dog, at det gik med bravour. Som en klog mand engang sagde ”It’s a long way to the top, if you wanna rock’n’roll”, og skønt det til tider er hårdt og utaknemmeligt, pointerer Holmgaard, at den slags hører med til tjansen:

– Jeg tror, at én af udfordringerne ved det her band er, at man virkelig, når man spiller rockmusik i Danmark i 2019, og også før, så starter man fra ægte, f****ng scratch! Der er bare overhovedet ingen genveje, og vi ved godt, at måden, vi skal ud og vinde vores publikum på, det er én ad gangen.

Som Armstrong bemærker, er det hårde slid også en del af belønningen: – Det er gået sindssygt godt. Vi har spillet så mange slavejobs. Vi er ikke rigtig blevet givet så mange tjenester. Vi har arbejdet pissehårdt og gør det hele tiden. Jeg føler også, at alle de der hårde tider, det er ligesom dét, der giver noget hår på brystet og noget ballast til at sætte endnu mere pris på, når det går godt. Vi er super f****ng passionerede omkring det, vi gør. Så selvom vi spiller for én person i Bamberg? Ok, jamen så må den ene person få noget af os.

Rebecca Lou lever efter filosofien, at man kommer længst med blod, sved og tåre, plus at man aldrig er bedre end sit sidste show – sidste show var i øvrigt rigtig godt!

Hvem? Rebecca Lou består af Rebecca Armstrong på vokal, Paw Skovbye på bas/kor og Joachim Holmgaard på guitar. De begyndte at spille sammen i 2016, og den 31. august udkommer deres første fuldlængdealbum Bleed.

Hvad? Bandet spiller ifølge sig selv ”støjende pop-punk”. På trods af glæden for det rå og støjende, betyder melodien også meget for gruppen. – Det er meget meget få af vores sange, som vi med vilje ikke gør catchy. Vi kan godt lide, når der ligger en god sang dernede og gemmer sig, forklarer Holmgaard. På det kommende album har gruppen søgt at skrue yderligere op for alting: – Gøre det højere og vildere og mere poppet og mere støjende og mere sindssygt og mere flå-hjertet-ud og lægge det på bordet foran dem, der nu engang skal tage imod.

Hvor? Rebecca Lou kan blandt andet opleves på årets Roskilde Festival, hvor de spiller på Rising-scenen mandag klokken 18.30. Til september tager de endnu engang på turné i Tyskland, Østrig og Schweiz, og der venter desuden også en Danmarksturné til efteråret.

Se videoen til "Not 4 U":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA