x

Roskilde-aktuelle Boundaries: Melankoliens tilfældigheder

Roskilde-aktuelle Boundaries: Melankoliens tilfældigheder

Det første, jeg får at vide er, at ingen i Boundaries er særligt dygtige til det, de gør. Ingen i Boundaries har særligt meget erfaring med den rolle, de har fået i bandet. Mads Grene har aldrig sunget før, Jacob Brøndlund har ikke spillet trommer i årevis, og Jonas Wetterslev har aldrig før spillet bas. I Boundaries har de grebet den rolle, der var up for grabs.

– Vi er alle sammen gået ind til det her projekt uden nogen erfaring med vores rolle, fortæller Mads Grene. – Jacob havde meget lyst til at spille trommer, men ellers handlede det måske også bare om, hvad der ligesom var ledigt i bandet. I starten var det lige meget, om jeg sang godt, for idéen med det var bare at prøve det. Og så var Jacob ret dygtig til at producere det, så det faktisk lød godt. Men det er først nu, jeg er begyndt at finde mig tilpas i rollen. Det der med at skrive tekster var jeg ikke særligt god til i starten, og både teksterne og vokalen druknede lidt i instrumentalstykker, fordi vi alle sammen var lidt usikre på det. Det er først nu, det er blevet mit ansvar, som jeg også kan stå inde for. Men Jacob er også virkelig god til at udfordre mig, fordi han er så kritisk. Han skubber mig ligesom derhen, hvor jeg ikke troede, jeg kunne bunde.

Uprætentiøs vrede

Resultatet er blevet til den post-punk, ingen andre lige nu laver. Genren, der for nogle år tilbage fik nyt liv med Virgin Suicide, Deadpan Interference og en masse andre bands, endte alligevel langt fra udgangspunktet. Under det melankolske banner blev der inkorporeret naive melodier og bevidsthedsstrømme fra det 21. århundrede. Langt fra Joy Division og Bauhaus, tættere på The Cure og New Order. Melankolien blev mødt af det naive og oplevede samme opmærksomhed som overfloden af psych, der ramte Roskilde Festival en efterhånden glemt sommer.

– Jeg var ved at brække mig over den lyd, som alle bare brugte, siger Morten Christian Brock Danielsen, der blev trukket ind i Boundaries, da Mads Grene væltede på cykel og brækkede sit kraveben, så han ikke længere kunne spille guitar. – Alle brugte den samme guitareffekt og gjorde det enormt nemt for sig selv at lyde godt. New Order kunne få det til at lyde fedt, men det er da nederen at lyde ligesom New Order, når vi befinder os i 2019. Der var intet formål med at være et produkt af andre bands, så vi fandt frem til, at det skulle være mere ondt og smadret.

– Men i starten kørte vi også meget den der 80’er-ting med New Order og The Smiths, som var sygt meget oppe, og dengang var jeg egentlig klar på at køre videre ud af det spor, men det var der jo i forvejen så mange, der gjorde, indskyder Mads Grene. – Vores lyd har udviklet sig enormt meget siden begyndelsen, og det er først nu, vi sådan rigtigt er begyndt at finde os tilpas i et udtryk.

Fra Bauhaus over Neu

Boundaries er landet tilbage i tiden, men som et friskt pust til 2019. Tankerne flyver mod det mørke, Bauhaus i slut-70’erne manifesterede, tilsat mekaniske og transcenderende melodier fra Neu. Boundaries gør det, mange har forsøgt sig på før, men Boundaries gør det uden den der naive tilgang, der ofte dræber budskabet. – Vi er for gamle til at være naive. Vi er bare ikke nogle unge punkere længere, svarer Morten Christian Brock Danielsen. – Det var et ret bevidst valg for os. Vi skulle enten gå all-in og være sygt simple, eller også skulle vi gøre det meget mere kompliceret end alle andre. Vores musik er mere ind til benet. Vi skriver musikken med henblik på at spille det live. Vi har virkelig været fælles om det her, og ingen rolle er mere central end andre. Vi var før sådan et band, der aldrig øvede sig, fordi vi ikke havde et øvelokale. Det er først nu, vi er begyndt på det, fordi vi mere kan forene os med de resultater, der kommer i et øvelokale end i et studie. Når man normalt træder ind i et studie, har man en milliard muligheder og ofte en masse muligheder, som man ikke rigtig ved, hvad man skal bruge til.

Hvem:

Boundaries debuterede sidste år, men har været længere undervejs. For Mads Grene går Boundaries fire år tilbage, da han ikke rigtigt gad at spille i et band længere og for sjov bare skrev lidt musik for sig selv. Siden har Jacob Brøndlund fundet sine gamle trommer frem, og Jonas Wetterslev har rejst sig fra trommerne i The Entrepreneurs til fordel for bassen. Sammen udgør Boundaries en fem-mandshær af melankolsk intensitet.

Hvad:

Lyden er post-punk, men som intet andet, der lige præger tidens retrotrip. Det er mørkt og gotisk med tungene referencer til Bauhaus og Neu. Samtidig har Boundaries sin egen gennemførte lyd, der adskiller sig fra alle andre forsøg på at udfylde musikkulturens tomme huller.

Hvor:

Baseret i København, men Boundaries har allerede bevæget sig uden for Danmarks grænser. For nylig spillede Boundaries sit første show i Tyskland, der kort efter blev efterfulgt af Spot Festival inden årets Roskilde Festival, hvor de spiller på Rising-scenen klokken 20. Bandet arbejder allerede på opfølgeren til den selvbetitlede debut-ep, og som efter planen rammer gaden inden længe.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA