x

SILVANA IMAM-interview: Med friheden i sigte

SILVANA IMAM-interview: Med friheden i sigte

Skarpladt, kompromisløs og velreflekteret. Silvana Imam er en selverklæret naturkraft, og hun tordner frygtløst frem mod patriarkatet og alle undertrykkende normer, der begrænser menneskers bevægelighed i verden. Med musikken som våben sigter hun mod friheden. Friheden til at udtrykke sig. Friheden til at frigøre sig fra sig selv og ikke mindst til at understrege erkendelsen af, at vi alle er skabt af det samme kød.

Det er en tidlig eftermiddag, da jeg møder Silvana Imam på en nedlagt stikkontaktfabrik i et københavnsk industrikvarter, der nu fungerer som et stort fotostudie. Her er hun blevet fotograferet under lysindfaldet fra fabrikshallens lange vinduer, og inden vi sætter os for at tale om opvækst, opstand og oplysning, tørrer hun sminken af sit ansigt.

Vi begynder med at kaste et blik tilbage i tiden mod barndommen. Silvana bliver født i Litauen, men da hun er fire år, emigrerer familien til Sverige. Først til den nordlige by Kiruna, hvor familien bor i et års tid, inden de rykker til hovedstaden Stockholm, hvor hun vokser op som datter af en syrisk far og en litauisk mor.

– Som barn følte jeg aldrig, at jeg hørte til et bestemt sted. Når jeg var i Sverige, var jeg immigrant, men når jeg var i Syrien og Litauen, var jeg svensker. Nu føler jeg, at hele verden er mit sted. Jeg er verdensborger – som vi alle er, forklarer hun og vender blikket mod barndommen, hvor hendes korte, lyse hår og hendes stærke vilje til at være lige præcis, som hun havde lyst til, bevirkede at hun blev stemplet. – Jeg var en outsider. Jeg lignede en dreng og blev mobbet for det. Jeg fik at vide, at jeg skulle klæde og opføre mig på en bestemt måde, men jeg tog det aldrig ind i mit hjerte, for jeg vidste, at jeg havde ret, og det er noget, jeg gerne vil udtrykke gennem min musik.

På samme måde som en sonar bevæger sig igennem undervandslandskaber ved at udsende ultralyd og derfor navigerer efter det ekko, der reflekteres tilbage fra en genstand, lader Imam sin musik stryge igennem samfundet ved at blotlægge og forstærke det ekko, der genlyder fra de kulturelle strukturer, der insisterer på, at piger skal have langt hår, og at køn er noget, vi er og ikke noget, vi vælger. – Det handler ikke om at være et bestemt køn. Det er bare ord, der forvirrer os. Jeg tror ikke på at være på bestemte måder. Jeg mener, at alle er unikke, og at alle har ret til at vælge, hvordan de vil være. Det gør vi hele tiden. Lige nu er jeg rapper, og når jeg kommer hjem, er jeg en kæreste. Vi vælger hele tiden, så hvorfor kan vi ikke vælge køn? Hvorfor er grænserne så ubevægelige?, spørger hun og slår ud med armene.

Fuck janteloven

Silvana har aldrig følt, at hun har skullet bevise noget for nogen. Hun er hudløst ærlig, stærkt udtalt om sine antiracistiske, feministiske og antikapitalistiske holdninger, og hendes kompromisløshed har vundet genklang – også uden for de svenske landegrænser, selvom hendes tekster er svensksprogede. For energien lader sig nemt oversætte, som den amerikanske radiovært, Sway Calloway udtrykte det i sit morgenprogram tilbage i 2015: ”Even if they can’t understand it, they can feel it”.  

– Jeg har altid været udtalt, for sådan er jeg opdraget. Min familie er meget politisk, og det har været vigtigt for dem at vise os sympati og empati for mennesker, der har været mindre privilegerede end os selv. Min empati er utrolig høj, og jeg bliver nødt til at lukke af for den nogle gange, så jeg ikke bliver alt for drænet, fortæller hun og understreger det med mantraet, der kendetegnede den anden bølge af feminisme og studenteroprøret i sentresserne, nemlig at det personlige er – Politik er alt, hvad vi gør. Du kan ikke sige, at du ikke er politisk, for jo – det er du. Den måde, du klæder dig på. Den måde, du udtrykker dig på. Alt har et budskab i sig. Jeg synes, det er absurd, når nogle siger, at de ikke går op i politik, for det er kun mennesker, der har råd til at sige det. Det er dem, der er normen. De bliver ikke diskrimineret. De bliver ikke udsat for had, så de behøver ikke at bekymre sig om politik. Det er et privilegium, for hvordan kan normer og økonomi ikke påvirke dig? Så er du meget privilegeret.

”Jag är bäst, jag är bäst, ser du djuret inuti mig,” lyder det på nummeret ”IMAM pt. 2”, og det falder ikke altid i god jord i et nordisk land, hvor janteloven har lært os, at ydmyghed er en dyd og sommetider et livsprincip.

– Fuck janteloven og dem, der bliver provokeret over, at jeg ikke følger den. Fuck dem, udbryder hun. – Selv som barn kunne mine lærere føle sig stødte over, at jeg bedyrede, at jeg nok skulle få topkarakter for en opgave. I stedet fik jeg at vide, at jeg ikke skulle have for høje tanker om mig selv. Vi bliver nødt til at fortælle børn, at de skal tro på sig selv og give dem mere selvværd. Mere selvtillid. Janteloven er trist. Jeg ser den udtrykke sig gennem mennesker, der er undertrykte. Dem, der har lyst til at udtrykke sig selv, men som hele tiden reflekterer over, hvad andre vil mene. Jeg er ligeglad med, hvad andre tænker. Jeg prøver bare at være, som jeg er. Jeg ved, at jeg er den bedste rapper. At jeg har den bedste stil. Hvis du ikke tænker sådan om dig selv, hvem vil så? Ingen. Det er sådan, jeg overlever i den her verden, for det tager ikke plads fra andre. Det behøver ikke være en konkurrence. Det er det, der bliver misforstået. Hvis du tror på, at du er den bedste, så er du den bedste. Det er frigørende, fortæller hun.

Mange lag – ingen filtre

For Silvana Imam er friheden det vigtigste endemål. Friheden fra alt, der lænker. Fra alt, der begrænser hendes bevægelighed. Det er en frihed, hun finder i ord. Allerede som 12-årig begyndte hun at skrive digte, og ordene udviklede sig efterhånden til rap, da hun downloadede beats fra internettet, som hun brugte til at lede sine ord.

– Rap for mig er poesi. Jeg føler mig egentlig mere som en poet end som rapper. Det er udtryk for følelser og hvis du har viljen til at udtrykke dig selv, så har musik og poesi et meget stærkt slægtskab. Det er så rent et udtryk. Der er mange lag, men ingen filtre. Ord har flere betydningsnuancer, så med en sætning kan jeg sige mange forskellige ting. Hvis jeg vil føle mig stærk, kan jeg skrive en sang om at være den bedste i verden, fortæller hun. På samme måde er frihed et ord, der rummer næsten uudtømmelige muligheder for fortolkning.

– Jeg har altid haft en frihedslængsel. Jeg er ikke fri, og frihed mener jeg i alle ordets betydninger. Fri fra presset om at tjene penge. Fri fra presset om at være den, andre mener, du skal være. Bare frihed. Vi er ikke frie. Vi arbejder hele tiden. Jeg arbejder for meget, men jeg har fundet et arbejde, jeg elsker. Jeg elsker at være i studiet. Jeg elsker at optræde. Det er en velsignelse. Men forestil dig mennesker, der bare går på arbejde, men som ikke elsker det. Det er forfærdeligt. Hvorfor lever vi i et kapitalistisk samfund, hvor vi bliver nødt til at arbejde bare for at overleve? Hvad er meningen med livet? Er det virkelig at gå hen på en arbejdsplads, hvor du ikke føler dig tilpas? Det kan ikke være meningen, men desværre er det virkeligheden for mange mennesker.

Hun forklarer, at hun ikke kan drage nogle konklusioner om, hvad der præcist kendetegner frihed, men vender tilbage til den indre frigørelse. – Det vigtigste er at frigøre dig fra dig selv. Det har jeg gjort. Frigjort mig fra mit ego. Jeg går ikke rundt og tænker, at jeg er Silvana Imam, og jeg er rapper. Det er jeg ligeglad med. Jeg skaber for at skabe – ikke for at leve op til et bestemt image.

Mennesker er manifestationer af den perfekte jord

Jagten på frihed er omdrejningpunktet for albummet Hellig Moder, der udkom tidligere på året, og som hviler på en stærk reference til naturen, men også til Silvana selv.

– Jeg tror på, at jeg har hele universet inde i mig. Jeg tror på, at jeg er hele verden. Jeg tror på, at jeg er alt perfekt i denne verden. Jeg tror på, at jeg er en gud. Jeg tror på, at jeg er perfekt. Jeg tror på, at jeg er alt, jorden er. Jorden består af mellem 70 og 80 procent vand. Min krop består af det samme. Jeg tror på, at jeg er manifestationen af, hvor perfekt jorden er, og det tror jeg, at alle mennesker er. Manifestationer af den perfekte jord. Jeg vil have, at alle folk skal føle det i sig selv, og det tror jeg vil skabe verdensfred. At vi kommer fra den samme jord – og at vi er den samme jord. At indse, at vi påvirker hinanden hele tiden. Alt, vi gør, påvirker et andet menneske, og derfor vil det påvirke hele jorden. Vi lever alle sammen i det her sammen, men vi tror, at vi er alene. Det fungerer ikke på den måde. Det er derfor, Albert Einstein blev religiøs. På grund af naturlovene. Han blev ikke religiøs i den form, religion har nu. Han var religiøs på den måde, at naturlovene, stjernerne.. alt er afstemt, står i samme akse, både i os og mellem os.

Når alt står i samme akse og kommer af det samme kød, er det derfor vigtigt, understreger hun, at mennesket også genkender og frigører sig fra strukturer, der definerer dig i et samfund. – Hellig Moder handler om at frigøre sig selv fra sit ego. Fra det, du tror, du er. Du er ikke dig selv – du er den bevidsthed, der observerer dig. Når du frigører dig fra dig selv, kan du også undslippe de falske tanker, du har om dig selv på den måde, du identificerer dig med din hudfarve, dit køn, dit udtryk. Det er opfundet. Vi er alle fra det samme kød. Albummet har været en frigørelsesproces. Jeg føler mig som en mor, der tager sig af sine børn, og mine børn er alle mennesker. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, hvordan vi bliver opdraget, og hvordan det er skadeligt for alle.

Det gælder især måden, der opdrages på piger og drenge, fortæller hun. Børn, der alene på baggrund af deres køn bliver opdraget efter bestemte værdier, som forbindes med de kvaliteter, der af samfundet opfattes som værende feminisme eller maskuline.

– Kvinder er undertrykte. I det øjeblik, vi fødes, lærer vi, at vi ikke er gode nok. Vi bliver født under nulpunktet, så vi opvokser med tanken om, at vi skal kæmpe os op til det punkt, hvor vi er ligeværdige med mænd. Vi anskuer værdier som følelser og empati som feminine og forkerte. At være stærk og hård er måden, vi ser mænd, men hvem vil være det? Kvinder er det bedste nogensinde. Vi har både intelligenskvotient og følelsesmæssig intelligens.

Heltekappen er ikke din sovepude

Da Silvana Imam stormede frem i 2013 med debutalbummet Rekviem, trak hun hurtigt overskrifter og blev en stemme for sin generation. I 2018 udkom dokumentarfilmen Väck Mig När Ni Vaknat, der var resultatet af filmoptagelser gennem tre år. En film, der viser Silvana topløst skrigende i en skov, vandrende rundt med en megafon, hendes spæde forelskelse i kæresten Beatrice Eli og hendes utrættelige politiske kamp. Den store opmærksomhed italesætter hun på titelnummeret Hellig Moder, som jeg, i et krampagtigt forsøg på svensk, forsøger at gengive, for at få uddybet, hvad hun egentlig mener om sin selvudnævnte superhelterolle: ”Gav mig superhjälte-rollen, hade inget val/ Ni satte mig på podiet förvänta alla svar,” rapper hun på nummeret og nævner i samme åndedrag: ”Alla vil ha underhållning så jag gav dom en hel film.”

– Der var ingen i Norden, der havde været så udtalt og sagt de ting, jeg sagde. Da jeg begyndte at rappe, vil alle have noget fra mig. Alle ville have mig til at optræde, skrive en artikel, eller hvad det nu kunne være, og jeg gjorde det hele. For jeg ville redde verden, men jeg stoppede op og indså, at det var for meget for mig at håndtere på egen hånd. Jeg kunne ikke bære hele det pres på mine skuldre alene. Det, jeg synger om, behøver jeg opbakning omkring. Jeg vil have, at folk skal hjælpe mig med at redde verden. Det handler ikke om mig, men om os. Jeg følte, at folk regnede med, at jeg skulle løse det, og så behøvede de pludselig ikke selv gøre en indsats.

I dokumentarfilmen er man derfor også vidne til, at Silvana i 2015 trækker stikket, da hun er brudt sammen i Paris, og hun er derfor tilbage med et helt klart budskab:

– Vi er alle ledere. Jeg kan være talsperson. Jeg kan være alt, folk vil have. Men lad være at blive dovne. Det er en fælles rejse. Du kan referere til mig, men vi gør arbejdet sammen. Jeg kan være superhelt, så længe du ikke bliver doven og lægger alt presset på mig. Tag ansvar.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA