x

Roskilde-talskvinde: "Skønt at se, hvordan publikum har taget imod den nye plads"

Roskilde-talskvinde: "Skønt at se, hvordan publikum har taget imod den nye plads"

Årets Roskilde Festival er forbi, og her et par dage senere har vi fået en snak med festivalens talskvinde Christina Bilde om, hvordan hun selv har oplevet festivalen, og hvad der kan gøres bedre.

LÆS OGSÅ: Roskildes musikchef om årets festival: – 57 minutter med Travis Scott er ikke for kort

Hvad synes du om årets festival?

Jeg synes, vi har haft en fantastisk festival med dejligt nysgerrige deltagere. Vi har prøvet nogle nye ting af, særligt med at flytte Avalon- og Apollo-scenerne. Det er skønt at se, når man udvikler den festivalby, som det jo er, at det bliver taget godt imod. Især de grønne områder som Central Park. Ambitionerne har blandt andet været at samle pladsen mere og tage nogle af de smukke områder, som ligger rundt om og åbne dem for publikum. De har jo ligget lidt i bagområder og er blevet skåret igennem af hegn for eksempel. Med et område som Avalon skulle deltagerne finde et helt nyt sted hen, og vi har været spændt på, om folk ville tage det til sig og især også, om de ville blive der mellem koncerterne, og det må man jo sige, at de gjorde. Jeg synes, begge områder, Avalon og Central Park, er megaflotte. Og alle scener, også dem, hvor vi har præsenteret noget, som ikke er musik, eller som er kommet i en mere tværgående kontekst, er noget, folk har søgt og brugt.

Hvor stort forventer I, at overskuddet bliver?

Vi har jo haft udsolgt, så vi forventer et pænt overskud på linje med de senere år. Et tocifret millionbeløb, nærmere kan jeg ikke komme det lige nu (sidste år var det 19,2 millioner, red.).

Hvad har du været mest skuffet over?

Det har faktisk svært ved at finde skuffelser, det skulle lige være vejret, men regnen har jo ikke lagt en dæmper på festivalen som sådan. Jeg synes, at MØ er et godt eksempel på en artist, som var fuldstændig på og havde et kæmpestort publikum, selvom det regnede.

I har sat meget fokus på sexovergreb i de senere år, alligevel har politiet modtaget 10 anmeldelser om voldtægt, hvilket er tre gange så mange som sidste år. Det kan I vel ikke være tilfredse med?

Nej, hver eneste ting, der sker, vil man jo helst undgå, så det er vi selvfølgelig kede af. Jeg hæfter mig dog ved det, politiet har sagt om de anmeldelser, nemlig at nogle af dem har karakter af krænkelser, som man måske ikke ville have anmeldt tidligere. Det er stadigvæk virkelig trist, at krænkelserne sker, men omvendt er det også en virkelig vigtig udvikling, at de nu bliver anmeldt, og det er jo noget at det, vi har sat fokus på: At vi har været med til at skabe en kultur om, at man skal tage krænkelser alvorligt og derfor anmelde dem. Og så er det stadigvæk 130.000 mennesker, der er sammen, så i den sammenhæng er det forholdsvis få, men det skal selvfølgelig holdes nede. Vi tager hver eneste sag alvorligt.

Der har også været 19 anmeldeler af vold mod otte sidste år. Hvad kan det skyldes?

Politiet har sagt, at de har indtryk af, at lunten har været kortere end tidligere. Det er noget af det, vi evaluerer, når vi er sammen med politiet: Er der nogle ting, der går igen? Generelt er det dog stadig et relativt lille tal. Vi gør meget sammen med politiet for at undgå, at det sker, og det arbejde evaluerer vi også hele tiden.

Kunne man forestille sig, at I vil lave en kampagne mod vold, ligesom I har gjort det mod overgreb?

Man skal huske, at både politiet og vores deltagere beskriver festivalen som en meget fredeligt og trygt sted. Jeg tror ikke, vi behøver lave en kampagne mod vold. Vi har i forvejen vores Orange Together-kodeks om at vise respekt for både hinanden og fællesskabet og den verden, vi lever i. Vi skal nok snarere kigge på den måde, vi er ude på pladsen på. Vi har vores social workers, vores security-folk og politiet, men er der nogle steder, vi skal gøre mere eller noget anderledes? Det skal vi have evalueret.

Det var også første gang, I havde chip i armbåndene, hvordan synes du, det fungerede?

Grundlæggende har det fungeret godt, og deltagerne har taget ret godt imod det. Men når vi indfører nye ting, skal både vi og vores deltagere lære at bruge det, og der vil altid være begynderfejl.

I bruger chippene til adgangskontrol, til mad- og drikkekuponer til de frivillige og til betalingskort, men kan I også bruge, men kan I også bruge informationerne fra chippene til andre ting?

I virkeligheden er der jo ikke så mange informationer på chippen, men vi kan bruge det til at se bevægelser på pladsen og se, hvor der er flows og gennemstrømning. Det er vigtigt at se, også i forhold til den grusgravning, der finder sted i de kommende år omkring pladsen.

Ja, I står til at miste store dele af jeres arealer i de kommende år på grund af grusgravning, hvordan forholder I jer til det? Bliver I mindre?

Det er noget, vi har arbejdet med altid. Hele området omkring Dyrskuepladsen er fyldt med grus, men den måde, man graver på i dag og lovgivningen er udviklet, så i dag kan man ikke bare fylde hullet ud, når gruset er blevet gravet, så skal man søge dispensation. Vi vil gerne holde fast i, at vi har en sammenhængende storby, hvor man kan gå fra yderste campingområde til festivalpladsen på et kvarter. Derfor er det vigtigt for os at følge med i grusgravningen og samarbejde med kommunen og grusudvinderne, så vi kan tilrettelægge pladsen efter det. Men vi har ikke planer om at blive mindre.

Hvordan synes du, genbrugskrusene fungerede? Og hvad med pantsamlerne, de siger, at tjener færre penge, fordi folk holder godt fast i deres krus, når de koster fem kroner i stedet for én?

Overordnet har de fungeret godt, selvom det ligesom med chiparmbåndene er noget, publikum og vi lige skal vænne os til. Det har været vigtigt for os at sikre orden og gode forhold også for pantsamlerne, men på den store klinge er det vigtigere, at vi genbruger glassene, fremfor at de bliver smidt på jorden – også selv om det pantsamlerne dermed mister en indtægt.

Hvordan synes du så, de nye kvindetoiletter fungerede?

De har fungeret, men det er også et koncept, man kan arbejde videre med, med små lavpraktiske ting som skraldepande.

Men de har jo også været brugt til afføring, og af mænd, og det var jo ikke meningen?

Nej, men alting skal starte et sted, og det lærer vi – og deltagerne – også af.

Det koster otte millioner og tager flere måneder at rydde op efter festivalgæsterne. Kan I ikke gøre noget mere for at få folk til at rydde op?

I virkeligheden flytter det sig. I år har vi haft 3500 flere til at overnatte i områder, hvor man forpligter sig til at rydde op, men man kan selvfølgelig godt gøre mere. Vores samarbejdspartnere fortæller dog, at festivalpladsen har været mere ryddelig i år, og vi kan se, at folk har brugt de genbrugsstationer, vi har sat op. Vi kan godt understøtte endnu mere, men når der ligger så meget affald, så er det udtryk for en forbrugerkultur, som vi er nødt til at lave om på, også i samfundet som helhed.

I holder festival nummer 50 år næste år, hvordan vil I fejre det?

Det vigtige for os er at fejre det på en måde, hvor vi kigger frem. Det, vi er rundet af, er at ville gøre en forskel på fremtiden, for unge og for nye generationer, så det bliver ikke en tilbageskuende fejring. Og det skal ikke kun fejres i den uge, festivalen finder sted, det bliver med aktiviteter hele året.

LÆS OGSÅ: Roskildes musikchef om årets festival: – 57 minutter med Travis Scott er ikke for kort

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA