x

Arne Nougatgren: "Det er, som om alle kvinder forvandles til sultne hunde, når de ser mig"

Arne Nougatgren: "Det er, som om alle kvinder forvandles til sultne hunde, når de ser mig"

Musiklæreren er aktuel i Terkel The Motherfårking Musical. Vi har stillet ham en stribe skarpe spørgsmål om hans forhold til musik.

Arne, hvad er dit første musikminde?

Min far tog mig med til en Burning Red Ivanhoe-koncert i Snogebækhallen på Bornholm. Jeg glemmer det aldrig. De spillede ikke, de malede musik. Lige dér, som 10-årig, gik det op for mig…at jeg ville være musiklærer. Det var ikke mig selv, der traf beslutningen. Næh, det var saxofonisten Karsten Vogels højrefod. Den brede fod var iklædt en tydeligvis hjemmestrikket strømpe i pågående farver, stukket ned i en herlig kernelædersandal. Hele baduljen vippede op og ned i en gudsbenådet 9/8-taktart. Jeg var solgt!

Hvad er soundtracket til din ungdom?

Musik med holdninger. Levende musik. Spillet musik. Musik, der ånder. Puster dig i nakken og minder dig om, at dagen i dag er den sidste før resten af dit livs første dages allersidste dag…i livet. Det kunne man godt tage at tænke lidt over. 

Du har en lang og gloværdig karriere bag dig som musiklærer. Hvem var din yndlingselev og hvorfor?

Det spørgsmål får jeg tit, og jeg må tilstå, at samtlige af mine elever betyder hver især noget ganske særligt for mig. Men blev jeg sat på en øde ø, hvor der kun var ét enkelt hjørne, jeg blev presset op i, så ville jeg nok sige… Silas. Han oser af engagement og spørgelyst, og så er han tilmed utrolig velklædt.   

Hvad er dine foretrukne lejrbål-jams i hyttetur-regi?

Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har siddet omkring et lejrbål uden at have hevet min gamle Kimbara-guitar frem og jammet derudad. Efter blues i E er mine favoritter nok “House of the Rising Sun”, “Where Have All the Flowers Gone?” og “Arne – han er for cool”. 

Har du mon nogensinde tilsidesat dine elevers behov for at opnå anerkendelse selv?

Aldrig! Jeg er af den overbevisning, at mit job er mit kald, og eleverne kommer altid i forreste række. Så ud over at skrive mig selv på som både komponist og tekstforfatter til sangene på en lp, som eleverne i fællesskab havde brugt et år på at skrive, og som blev solgt i 90.000 eksemplarer, har jeg ikke brug for at high lighte navnet ARNE NOUGATGREN synderligt.

Hvis du skulle bytte karriere med en musiker, hvem skulle det så være?

Det må blive Carlos Santana. Er du svimmel, han kan spille på guitar! At have den frækhed at holde en enkelt tone i 34 (!) takter kræver en ganske særlig tro på egne evner. Der går i øvrigt et rygte om, at Carlos, til en koncert i Michigan, havde glemt at skifte til vinterdæk. Han slog en tone an i starten af soloen, lagde guitaren, fik det fikset og kunne køre sikkert hjem fra jobbet samme aften. Se, det er en kunstner, der ikke tager nogle chancer!

Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet?

Hvis disc jockeyen sætter "That’s the Way (I Like It)" med K.C. and The Sunshine Band på, ja så begynder mine ben at køre, mine hofter rykker stødvist fra side til side, og mine skuldre cirkler rundt i deres kugleled. Jeg bemægtiger mig en central del af dansegulvet, og der dannes en kreds af opmærksomme gæster, som nyder mine hidsende bevægelser. Det er hér, jeg er i mit es. Det er, som om alle kvinder forvandles til sultne, førerløse hunde, der kun har ét i tankerne, nemlig det stykke velhængte flæsk, der vrider og vender sig for øjnene af dem, lige dér på dansegulvet. 

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?

Det skal starte med noget Gheorghe Zamfir, som så glider over i Ravels “Bolero”. Efter fyrværkeriet ville jeg først smide temaet fra Bagdad Café, “Calling You” på og dernæst “Sentimental Walk” fra filmen Diva

Din karriere kulminerer, når du skal på scenen i foråret. Er du nervøs?

Jeg har premiere hver dag foran mine elever i musiktimerne, så jeg er sådan set vant til presset, men i stedet for at bruge ordet "nervøs" vil jeg hellere kalde det…"opstemt". Opstemt inden mødet med alle mine fans, som vil sidde dernede og vide, at den virkelige hovedperson i musicalen er Arne. Hele historien startede jo med titlen “Arne fortæller - Terkel i knibe”. Det er noget, folk husker! Terkel er jo bare en lille dum dreng, der oven i købet er… dyreplager!

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA