x

Reportage: Live Camp på Smukfest, dag 1

Reportage: Live Camp på Smukfest, dag 1

Billedet ovenfor: Alva Ravn

Årets Smukfest er traditionen tro startet op med fremtidens stjerner

Første dag på årets Live Camp. En dag, der byder på blandet vejr og blandet musik. Vi skal både omkring hiphop, pop, rock, singer/songwriter, elektronisk plus det løse. Otte koncerter, der giver et bud på hvor vækstlaget er i øjeblikket.

Live Camp er en scene på opvarmningsdagene til Smukfest, hvor en række branchefolk agerer som mentorer og hver har udpeget et band, de tror på lige nu, og som får mulighed for at spille på en festival og samtidig deltage i konkurrencen om at åbne selve festivalen.

Men der er uenighed om, hvor langt nede i vækstlaget man skal lede efter de nye talenter. Mathias Binder fra PDH MUSIC efterlyser en konsensus blandt mentorerne om, at det er bands der er nået et vist niveau, for at det overhovedet skal give mening: ”Hvis du spiller her – og ikke er flyveklar – så sker der ikke noget alligevel, og hverken kunstner eller publikum får noget ud af det.” Omvendt kan man sige, at hvis et band ikke er helt færdigformede, kan de her møde de mennesker, der kan hjælpe dem til at nå det sidste stykke. Det er en diskussion, der er relevant, for det er klart, at kunstnerne kommer på forskellige steder i deres rejse. Når Veremente for eksempel kun spiller i 14 minutter, kan man godt overveje, om de burde have ventet, til de havde et helt sæt.

Se billeder fra Verementes koncert

De er et af dagens to første urbane acts, og vi skal frem til Isbjörg kl 18, før der er reel spilleglæde på scenen. Aarhus-bandet har vel nærmest opfundet genren math stadionrock, og deres Dizzy Mizz Lizzy-agtige sangskrivning tilsat komplekse taktarter er spændende og medrivende. I går kunne vokalen ikke helt følge med musikken, men det kan sagtens skyldes lyd og omstændigheder. Det er i hvert fald et band, jeg skal se flere koncerter med. Gennemsympatiske både på og uden for scenen. De var imponerede over hele setuppet og følelsen af at føle sig velkommen som band. Og det at prøve en så professionel logistik og tænke, at det er den slags man skal kunne, i håbet om at det bliver hverdag på et tidspunkt.

Se billeder fra Isbjörgs koncert

Isbjörg kan noget med omkvæd, der rækker mod himlen, og det kan Tundra til dels også. Begge burde egentlig appellere bredt, men måske er de for arty?  Når Tundra er bedst, er det som en rocket Björk, og de har i Sofie Trolde en helt fantastisk frontfigur, der tvinger én til at lytte. Jeg savner lidt et 6. gear i musikken til at løfte den helt op, men det er et band i udvikling, så måske kommer det.

Se billeder fra Tundras koncert

Senere på aftenen spiller Reem op til dans. Og hvis vi var i tvivl, så har hun taget to dansere med på scenen, der oplevelsesmæssigt overdøver musikken. Det gør egentlig ikke så meget, det er en ret fed fest, og sjovt at lave et dj-sæt frontet med vokal og dansere. Man kan godt stille spørgsmålstegn ved, hvad hun laver på en LIVE Camp, men kortene er helt på bordet, tydeliggjort ved, at hun spiller andre folks sange direkte fra computeren.

Se billeder fra Reems koncert

Og pop kan sagtens laves live. Det så vi nogle timer før, da norske Alva Ravn spillede sin nordiske elektroniske pop. På scenen er det Alva på sang, tilsat en mand på maskiner og en kvindelig trommeslager. For en sjælden gangs skyld fungerer det forrygende med rigtige trommer i et elektronisk setup, og de ligger perfekt og giver det ekstra punch til de kølige toner. Men det er helt klart Alva, der er stjernen her. Og det er hun. Dagens bedste melodier og den mest naturlige performer, der uden tøven indtager scenen som dens retmæssige ejer. Jeg synes ikke, at musikken har fundet sin helt færdige form endnu, men sangene er der, og potentialet er kæmpestort. Med en producer til at skære ned på pads og flydere, så der bliver mere plads til stemmen og større dynamiske spring til omkvædene, så har vi en række hits her.

Se billeder fra Alva Ravns koncert

De hits kan man godt sige, at duoen Bylja manglede. Smukke synths og lækre guitarer, men det førte ikke rigtigt nogen vegne. Sine steder ligger det op ad Ross From Friends, men hele tiden mangler den gode melodi eller et andet virkemiddel til at give numrene en profil. Profil savnede jeg også i Verdens Sidste Idé, men det skyldes lydudfordringer. De er gennemcharmerende og et originalt bud på dansksproget analog rock, men når man ikke kan høre, hvad sangeren synger, så er det svært at bevare fokus. Det er et band, jeg helt sikkert skal se igen, men lige i går lykkedes det ikke at lande.

Se billeder fra Byljas koncert

Se billeder fra Verdens Sidste Idés koncert

Skulle man udpege en tendens efter dagens otte koncerter, så er det nok, at de store omkvæd er på vej tilbage. Det var dem, der gjorde størst indtryk, og dem, der sidder i hovedet dagen efter. Nu har vi haft nogle år, hvor fokus har ligget på beat og produktion, så det er spændende med, at der nu sker mere på den reelle sangskriverfront igen. Og det er på tværs af rock, eksperimenterende og elektronisk.

I dag skal vi også igennem hele den bløde del af paletten, og 10 koncerter venter forude, før dagen bliver sluttet af med EDM-fest og forhåbentlig en kåring af vinderne af henholdsvis Live Camp og Tak Rock-prisen.

Se stemningsbilleder fra KærligHeden


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA