x

Smukfest: Fed folkefest gennem 40 år

Smukfest: Fed folkefest gennem 40 år

Denne sommer er det 40 år siden, idéen til Smukfest blev undfanget. GAFFA ser tilbage på fire årtiers fest i bøgeskoven uden for Skanderborg.

Mit eget yndlingsminde fra Skanderborg daterer sig til 2014. Hvor det takket være en hjælpsom Smukfest-medarbejder, der hedder Dorthe, lykkedes GAFFAs fotograf og undertegnede at komme i audiens hos reggaelegenden Jimmy Cliff – umiddelbart inden han gav en livsbekræftende koncert, lige dér i bøgeskoven. Vi skulle forbi en hærdebred rastafari, der bevogtede mesterens trailer – og minsandten: Efter at den imposante dørmand havde inspiceret det nyeste nummer af GAFFA uinteresseret i ti sekunder, fik vi foretræde for mesteren. Det er en anden historie, og bare én ud af tusinder Smukfest-anekdoter fra fire årtiers festivalhistorie i skoven uden for den østjyske provinsby. For det er faktisk 40 år siden, idéen til festivalen opstod, og året efter løb den første Skanderborg Festival så af stablen. Resten er, som man siger, historie – og den kan du læse her, hvor GAFFA fejrer fødselaren med et tilbageblik på 40 års folkelig festivalsucces.

Jysk identitet

Det danske festivallandskab anno 2019 er en alsidig størrelse, og der er mange aktører på banen – fra det forudsigelige udtræk af provinsfestivaler med sikre stik på programmet til havefest for den højere middelklasse på fynske Heartland; fra Copenhell i København og NorthSide i Aarhus til nye nichefestivaler, som hvert år dukker op og forsvinder igen. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Da undertegnede voksede op i 1980’erne og 90’erne, var der tre festivaler at skrive hjem om – og det var Roskilde, Skanderborg og Midtfyn. Sidstnævnte pakkede sammen allerede i 2004 – og i dag må forskellene på de to resterende vel siges at være så udtalte som nogensinde.

Hvor Roskilde de senere år har satset mere og mere på det nye, ukendte og progressive, har Smukfest – som festivalen kalder sig i dag – holdt fast i en bevidst blanding af folkekære publikumsfavoritter og ukendte navne fra vækstlaget. Stilen, æstetikken og målgruppen er en anden end den sjællandske storebrors, og netop den jyske identitet og den naturskønne beliggenhed synes at være vigtige elementer i festivalens selvforståelse. Og formentlig en forklaring på den succes, som indfandt sig allerede i august 1983 – efter en ydmyg start med underskudsramte minifestivaler de foregående år. Den allerførste festival fandt sted 5. juli 1980.

På det tidspunkt var undertegnede endnu nogle uger fra at forlade livmoderen og gik således glip af at høre navne som Luna, Spam Band og Bocachio underholde på en interimistisk scene foran højst tusind mennesker. Det kostede omkring 17.000 kroner at stable hele herligheden på benene – og det lykkedes kun hente 13.000 hjem igen. En regnvejrsforsikring hos hæderkronede Lloyds of London viste sig at være en særskilt dårlig investering: I tilfælde af regn mellem 13 og 14, ville forsikringsselskabet udbetale 10.000 kroner – men eftersom himlens sluser først åbnede ud på eftermiddagen, var der ingen dækning at hente dér.

Fest i firserne

På festivalens andet år – hvor unge udgaver af Sneakers og TV-2 var på plakaten – steg underskuddet til 35.000 kroner, og historien kunne i princippet være stoppet, før den rigtig var begyndt. Sådan skulle det imidlertid ikke gå, og året efter var der sorte tal på bundlinjen – tilsyneladende. Siden dukkede uforudsete udgiftsposter op og vendte et lille overskud på 4000 kroner til røde tal på bundlinjen. Det var i ’83, som også var året, hvor Skanderborg Festival – som den nu officielt hed – tog skridtet til at blive en tredages begivenhed med tilhørende partoutbillet, som kostede 205 kroner. De to foregående års underskud blev vendt til overskud efter en weekend, hvor publikum kunne lade sig rocke af brandvarme navne som Anne Linnet Band og ikke mindst svenske Björn Afzelius & Globetrotters. Det var samme år, som Afzelius hittede med albummet Exil, og Globetrotters’ E Street Band-inspirerede rock var som skabt til firsernes danske friluftsscener – med bare bryster, kolde Tuborg og en generel lyst til at feste igennem og glemme ungdomsarbejdsløshed, Schlüter-regering og kold krig.

Lysten til at feste under bøgetræerne blev bestemt ikke mindre op gennem firserne, hvor Skanderborg Festival voksede støt og allerede i ’85 havde fået selvtillid nok til at skifte navn til Danmarks Smukkeste Festival. Nu havde resten af landet også fået øjnene op for festivalen: Hvor mediedækningen havde været stort set fraværende i begyndelsen, bragte DR i ’84 tre programmer fra festivalen. Nu var prisen på en partoutbillet steget til 250 kroner, men så fik man også internationale hovednavne i skikkelse af britiske Sally Oldfield og tyske Kangaroo. GAFFA var ikke udelt imponeret dengang. ”Tung Festiwalther i grønne omgivelser" lød overskriften på vores reportage – med hilsen til den fiktive skovtrold FestiWalther, som fungerede som festivalens officielle maskot frem til 2011. Ansporet af kritikken hævede man det følgende år arrangementsbudgettet til over 500.000 kroner – et beløb, som var steget til 36 millioner i 2015 – og præsenterede engelske headlinere som Rory Gallagher og Dr. Feelgood.

Vokseværk

I anden halvdel af firserne fortsatte festivalens vokseværk, og i ’87 udvidedes festivalområdet med 3000 kvadratmeter, mens antallet af vagter blev fordoblet. I tråd med tidens tiltagende bevidsthed om kønssygdomme uddeltes gratis kondomer – samtlige 2500 indkøbte præservativer var revet væk på festivalens andendag. Året efter indledtes den stadig eksisterende tradition for, at Aarhus Symfoniorkester giver koncert på festivalen søndag formiddag. I ’89 – få måneder inden Berlinmurens fald – fejrede Danmarks Smukkeste Festival sit ti års jubilæum, nu med et publikum på mere end 10.000 mennesker. Øverst på plakaten stod engelske Duran Duran, hvis koncert på Bøgescenerne blev efterfulgt af et fyrværkerishow til 100.000 kroner. Det år blev festivalens overskud da også på bare 54.166 kroner.

Ved indgangen til 90’erne udvidede festivalen ikke desto mindre igen – nu med teltscenen Rytmehans. Navnet er hentet fra en ældre sang med aarhusianske Gnags, og Peter A.G. var da også på scenen sammen med den nye konferencier Jacob Haugaard, da den nye scene skulle indvies. På hovedscenen kunne Søren Rislund fejre ti års jubilæum, mens Skanderborg Gymnasium & HF Kursus nu tog konsekvensen af flere års massivt fraværsproblem omkring festivalweekenden. Nu fik eleverne officielt fri og fik i stedet en danskopgave for – med festivalen som overordnet emne, naturligvis. Tjanserne som frivillig medhjælper på festivalen var blevet så populære, at man i 1991 måtte indføre øjeblikkeligt stop for yderligere rekruttering: I de forløbne år var antallet af medhjælpere vokset til et par tusinde, og udgifterne til de traditionsrige medhjælperfester – og forplejning i al almindelighed – havde udviklet sig til en mærkbar udgiftspost på budgettet.

En institution

Da Midtfyns Festival lukkede ned efter endnu et underskudsramt år i 2003, indtog Danmarks Smukkeste Festival pladsen som landets næststørste. På det tidspunkt havde begivenheden udviklet sig til en regulær institution i det danske festivallandskab, og op gennem 00’erne og 10’erne underholdt topnavne som Oasis, Beck, Motörhead, David Guetta, Sia, David Guetta det entusiastiske, østjyske publikum. I forbindelse med 25-års jubilæet i 2004 præsenterede arrangørerne et ganske særligt traktement for sit publikum. Det fik – naturligvis – overskriften Danmarks Smukkeste Koncert vol. 1, og bød på de forløbne 25 års største danske hits leveret live. Folkelige favoritter som Kim Larsen, TV-2, D-A-D, Sanne Salomonsen, Thomas Helmig og Saybia var blandt de medvirkende – ligesom en række mere eller mindre hedengangne navne fandt sammen igen og stillede op til den særlige lejlighed. Det gjaldt blandt andre Tøsedrengene, Danseorkesteret, Sko/Torp, S.O.A.P. og Østkyst Hustlers. Og da festivalen fem år senere fyldte tredive, valgte man at gentage konceptet.

”Med søndagens jubilæumskoncert gentog Danmarks Smukkeste Festival sig selv i en grad, som fik selv svært overrislede festivalgæster til at knytte næverne i vrede og kræve fornyelse”, skrev Morgenavisen Jyllands-Postens udsendte uimponeret og benyttede lejligheden til en måske ikke helt urimelig sammenfatning af festivalens filosofi. ”Vi fik med al tydelighed beskrevet den grundlæggende filosofi bag planlægningen af landets andenstørste festival: Giv folk det, de kender. Noget, de kan synge med på. Og gør det igen og igen. Måske overskred festivalledelsen i år grænsen for, hvor mange gentagelser publikum kan kapere”, funderede Kasper Schütt-Jensen dengang i 2009. Hvilket i øvrigt ikke har forhindret festivalen i at gentage formatet i forbindelse med årets jubilæum: den 7. august 2019 blændes op for Danmarks smukkeste koncert vol. 3, hvor man blandt andet vil kunne opleve Brødrene Jørgen og Noller Olsen (med deres Melodigrandprix-hit fra 2000), Sebastian samt en lang række navne, som navnlig knytter an til 1980’ernes danske mainstreamscene.

Kald det kærlighed

At Smukfest er en publikumsfavorit af de større, understreges af det faktum, at festivalen ofte må melde alt udsolgt adskillige måneder inden, den løber af stablen. I 2017 var alle samtlige 27.000 partoutbilletter eksempelvis udsolgt fem timer efter, salget var åbnet. Det er naturligvis ikke alle, som er lige imponerede over festivalen med den distinkt provinsielle profil: Kritikken handler gerne om musikprogrammet, prisniveauet og dele af publikums promille, allerede inden solen går ned. ”Et gigantisk værtshus med skamløs entré”, kaldte en journalist eksempelvis festivalen for at par år siden – hvor den med en billetpris på 2395 kroner da også var landets dyreste. Også sidste års Smukfest havde sine problematiske momenter – eksempelvis da den fallerede amerikanske popsangerinde Britney Spears gav et ifølge flere anmeldere skandaløst ringe playback-show på hovedscenen, eller da en 23-årig frivillig pådrog sig et brud på bækkenet, da en port til et campingområde styrtede ned over hende.

Den slags tildragelser giver dog næppe anledning til seriøs anfægtelse hos festivalens publikum, hvoraf mange er stamgæster. Blot 65 minutter tog det således at sælge samtlige armbånd til dette års festival, hvor popsangeren Robbie Williams er hovednavnet i Bøgeskoven. Undertegnede ser ingen grund til ikke at iføre mig en åndssvag hat og ønske alle en god festival i Skanderborg. For som Jimmy Cliff bemærkede, dén eftermiddag backstage uden for Skanderborg: ”Du er nødt til at være positiv. Det handler om balancen i verden. Jeg betragter ikke mig selv som optimist. Men jeg er positiv – det er du nødt til at være. Det, vi bevidner i dag, er en civilisation, som er ved at dø. Se på økonomien, på klimaet, og så videre. Men en ny vil rejse sig. Lad os sige, at der hvert 2300. år sker en ny kosmisk forandring i galaksen. Vi er lige kommet ud af en tidsalder og er på vej ind i Vandmandens periode. Og alle de ting skal tages med i konteksten.”

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA