x

Smukfests fremtid: En organisme, der aldrig sover

Smukfests fremtid: En organisme, der aldrig sover

På nær et par få tilbageslag har Smukfest været et helt usædvanligt stabilt og succesfuldt foretagende i nu 40 år. Det har været og skal fortsat være en festival for alle, fortæller talsmand Poul Martin Bonde. Opskriften for fremtiden er klar – mere af det hele.

Årets partoutbilletter røg hurtigere end en landskamp uden hverken tillægstid eller straffesparkskonkurrence, og sådan har devisen lydt i mange år fra bøgeskoven, om den så har heddet ”Smuk”, ”Danmarks smukkeste”, eller som oprindeligt – Skanderborg Musikfestival. Det er 40 år siden, at en flok glade frivillige afholdt første festival blandt skov, træer og sø, og her ved jubilæet er grundtanken – trods kolossal udvikling af festivalen og markedet og udbuddet som sådan – grundlæggende den samme.

En festival, hvor der både er plads til og noget for alle. Og noget tyder på, at netop evnen til at udvikle sig, men samtidig fastholde kerne og identitet er det, der har fået publikum til at valfarte til Skanderborg den anden weekend i august i nu fire årtier. GAFFA tog en længere snak med talsmand Poul Martin Bonde om festivalens status og fremtid, Han er ikke i tvivl – festivalen er på rette spor, den er for alle, der er plads til alle, og mere af det hele er vejen frem.

– Jeg synes, vi har fundet en fin balance mellem pladsindretning, stemning og musikudbud. Vi er i tæt og løbende dialog med vores publikum og ved, at de vægter musik og stemning sådan cirka 50/50. Musikprogrammet skal være i orden og tilgodese de mange forskellige mennesker, som kommer hvert år, men indretning af pladsen er mindst lige så vigtig. Festivalen varer en uge, men vi bruger seks uger på at opstille og indrette pladsen, muliggjort af vores omkring 14.000 frivillige, og resten af året er festivalen en organisme, der aldrig sover.

– Det er blandingen af musikprogrammet og indretningen af de fysiske rammer, som er kernen i festivalen og det, som publikum sætter pris på. Hertil hører også at fremme bæredygtighed i aktiviteter og indretning. Vi bruger meget SoMe og egne kanaler til markedsføring, modsat tidligere tider med print, flyers, tv-reklamer og andre traditionelle kanaler. Men ud fra mange års undersøgelser ved vi, at det er mund til mund-metoden, der er den vigtigste, og som de fleste publikummer kender festivalen fra. Musikudbuddet er vigtigt og essentielt, men folk kommer lige så meget for stemningen på festivalen i sig selv.

En kvinde på 38

Selvom Smukfest var de første til at være fremme i skoene med EDM og nattefester, med blandt andet nu afdøde Avicii på programmet et par gange, er festivalens gennemsnitsalder markant højere end Roskilde Festivals 24. Bonde og resten af holdet har ganske godt styr på, hvem deres publikum er:

– Ja, det ligger nogenlunde fast. Vi ved, at gennemsnitsalderen er 38, at der er en lille overvægt kvinder, cirka 54/46. Der er mange gengangere, men cirka 20 procent er nye hvert år, og over en periode på tre år er 50 procent af publikum skiftet ud, og så har 16-17 procent af publikum været her mere end 10 gange. Folk kommer fra hele landet, i alle aldersgrupper og fra alle samfundslag, og det rammer den profil, vi ønsker og altid har stået for. Idealet har været den engelske pub, hvor du har alt fra de arbejdsløse og husmødrene til jakkesættene fra finansdistriktet, der samles om hver sin pint.

10 års plan for Dyrehaven

Du virker meget tilfreds med både festivalens historik, tingenes tilstand, og plæderer for mere af det hele. Men er det nok til at skabe udvikling, eller kan det udgangspunkt resultere i stilstand?

– Det skal hele tiden være i bevægelse, og der skal hele tiden nye tiltag til, hvilket ikke er i modstrid med, at kernen og fokus er intakt. En vigtig aktuel ting er, at vi har indgået en 10-årig aftale med kommunen for Dyrehaven, hvilket betyder, at vi kan udvide og udvikle området i skoven. Helt konkret betyder det, at vi til næste år køber to nye Bøgescener, der fremstår mere tidssvarende, og som vi rykker 45 meter tilbage fra, hvor de står i dag.

Vil det sige, at festivalen kommer til at ekspandere, og flere mennesker vil blive lukket ind?

– Ja, men ikke voldsomt. I år rammer vi samme niveau som de seneste år, med omkring 53.000 mennesker i skoven hver dag. I løbet af nogle år kan vi udvide med omkring 7.500 mennesker, men ikke i ét hug. Det mest synlige for publikum vil være de to store nye scener i 2020, hvor tilbagetrækningen og andre tiltag i skoven vil give mere plads til publikum.

Er det også et ønske efter kritikken omkring sikkerhed efter Prince-koncerten i 2013, der vel er et af de mest kritiske øjeblikke i festivalens historie?

– Publikums sikkerhed vil altid være vores vigtigste prioritet, og vi har lært meget af kritikken dengang og tog allerede året efter en række initiativer inden for sikkerhedsområdet. Vi driver – sammen med Muskelsvindsfonden – firmaet Event Safety, der hører til blandt de stærkeste aktører i Danmark på sikkerhedsområdet og har ansvaret for den del ved rigtig mange arrangementer, blandt andet på Smukfest og Grøn Koncert. Ad den vej sikrer vi, at vi hele tiden er på forkant med udviklingen på dette vigtige område.

Huslejen, Stewart. Jeg skal ha' pengene nu

På trods af at Smukfest er landets dyreste festival, er billetterne røget på et splitsekund i en årrække, og for bøgeskovens mange trofaste disciple såvel som newcomers er der ingen grund til at langtidsparkere kreditkortet. Det er dyrt at holde festival i Danmark, og der er intet, der tyder på, at det bliver billigere.

– Det er en udfordring, at det bliver gradvist dyrere og dyrere at skaffe de rigtige navne til plakaten. Danmark er i den grad et festivalland, men markedet vokser også i mange andre lande, ikke mindst i Europa. I forhold til tidligere tjener artisterne i stigende deres penge på merchandise og live-koncerter frem for fysisk salg, og da efterspørgslen er både stor og stigende, går priserne kun i en retning. Det gælder for os om at balancere alle disse forhold. Et stærkt og varieret musikudbud, inspirerende og attraktive fysiske rammer, sikkerhed og en realistisk økonomi.

– Det gode for os er, at vi primært sælger partoutbilletter og ikke har mange endagsbilletter til salg. Det gør, at folk i højere grad kommer for festivalen som helhed, frem for et enkelt navn en enkelt dag. Det betyder både noget i forhold til økonomi og sikkerhed. For eksempel har vi i år kunnet præsentere Robbie Williams som et af de sene navne, efter at have solgt alle vores billetter, frem for som lokomotivet, der skulle sætte hele billetsalget i gang. Men vi taler om et musikbudget på 56 millioner kroner, og det koster omkring 50 millioner at bygge festivalen, så det er ikke en gratis omgang.

Føler du, at I generelt er i god dialog med festivalens publikum, der jo også skal være med på at gribe til lommerne?

– Vi oplever det meget, som om vi har en aftale med publikum, som løbende udvikler sig, og hvor alle parter bliver tilgodeset. Jeg kan godt lide tanken om, at fire mennesker går ind ad indgangen samtidigt fredag klokken 12, og så mødes igen søndag eftermiddag og har oplevet hver deres festival. Samtidig med, at der er mulighed for store fælles oplevelser og generationer, der kan mødes på tværs. Selvom indgangen koster, hvad den gør, skal det stadig være muligt at købe en hotdog og en fadøl til rimelige penge, mens andre går efter luksusmodellen med gourmetmad. Vi kan og skal kunne rumme begge dele.

Vækstlaget og nattefester

Gennemsnitsalderen på Smukfest er 14 år højere end på Roskilde Festival. Risikerer I ikke at blive meget old-school og generelt uaktuelle og irrelevante i forhold til udviklingen i musikkulturen i det hele taget?

– Igen, er det et spørgsmål om balance. Roskilde har en anden profil end os, og det ser jeg ikke som noget problem. Vi har stort fokus på den danske musik i det hele taget og har igennem en årrække haft stærkt fokus på vækstlaget, og det kommer til at fortsætte. Herunder det årelange samarbejde omkring Karrierekanonen med DR og Bandakademiet. Der er mange artister, som har oplevet deres gennembrud hos os, og der er tradition for, at mange artister gør særligt meget ud af deres optræden på Smukfest.

– Vi har aldrig ment, at det var vores opgave at ”opdrage” vores publikum, men mere at stille deres musikalske nysgerrighed. Så har der længe været en tendens til, at folk går ud og i byen i flere år end tidligere og naturligt nok også til festival. Det betyder også, at publikum generelt følger med i udviklingen, og mange af de ældre netop hører og oplever noget af det nye i Bøgeskoven, hvor mange af de yngre så til gengæld er med til at samles om klassikerne under rammer, hvor helheden og oplevelsen virkelig fungerer.

I var også tidligt ude med at booke EDM-navne, og holde nattefester, som for eksempel Tinderbox senere har adopteret. Hvordan ser du udviklingen for festivalen i denne afdeling?

- Alt tyder på, at det er kommet for at blive. For os startede det nok i nullerne med navne som Faithless, Prodigy, Fatboy Slim og The Streets, så det er ikke noget nyt, der er opstået ud af det blå. Her er det vigtigt at understrege, at der er kæmpe forskel på de enkelte EDM-navne, og hvordan de bruger pladsen og området. Der er stor forskel på navne, vi har præsenteret, som Skrillex, David Guetta og Deadmau5, hvor sidstnævnte fik brugt skærmene i skoven på en måde, vi aldrig har set eller oplevet før. Avicii nåede at spille her to gange, og i år kommer Calvin Harris som et af hovednavnene, så EDM- scenen og nattefesterne er klart blevet en integreret del af festivalen.

Den danske sommer

Navnet Smukfest taler for sig selv, og er der noget, der trækker folk til Skanderborg, er det bøgeskoven og den fantastiske natur omkring søen. Men den danske sommer er som bekendt en til tider særdeles upålidelig og uforudsigelig størrelse. Gør det Smukfest særligt udsat i forhold til vejrgudernes lune? Det er vel grænser for, hvor muntert det er at ligge i telt i skybrud, når man har passeret efterskolealderen?

– Publikum er jo ret fantastiske og holder ud til det meste, hvis vi gør vores bedste for altid at holde pladsen attraktiv. Sidste år var der virkelig ekstreme tilstande med hedebølge i starten, skybrud om torsdagen og nærmest orkan om fredagen, uden at det skræmte nogen væk.

Skærpet konkurrence – udenlandsk kapital

Det er måske ikke noget, den enkelte festivalgænger tænker over i det daglige, men ejerskab, struktur og kapital bag en række danske festivaler har ændret sig markant de senere år. Hvor festivaler som NorthSide og Tinderbox i dag er private selskaber solgt til udenlandske investorer, er Smukfest som Roskilde baseret på foreningsmodellen, der ikke skal tjene penge til deres aktionærer

– Fire-fem danske festivaler er kommet på private hænder de sidste 10 år. Her er vi anderledes, og det er en meget vigtig ting for os. Er der overskud, bliver det kanaliseret ind i næste festival eller i nye initiativer. Hvis du kigger på de ældste danske festivaler, er de alle startet på samme måde. En flok venner og musikentusiaster får en idé, organiserer sig og starter en festival baseret på den danske foreningsånd. Det er helt sikkert sværere i dag, og man ser, at mange nye festivaler som Copenhell og Heartland er meget skarpt kuraterede og henvender sig mere specifikt til et nichepublikum. Der er nok ikke mange i dag, der vil bruge vores bredt appellerende model og slet ikke, hvor det handler om de mange penge, vi bruger på at skabe rammerne. Det vil være meget dyrt i forhold til den private kapital og det engagement, det vil kræve.

Generationsskifte – internt

Tilbage i 1997 kunne Smukfest for en sjælden gangs skyld ikke melde udsolgt. Det førte til en del selvransagelse, og tjekker man festivalens hjemmeside, lyder det blandt andet i et gammelt videoklip, at man i ledelsen måtte indse, at man ikke længere kunne nøjes med at booke det musikprogram, man gerne selv ville høre. Der var gået nogle år, ledelsen var blevet ældre, men publikums gennemsnitsalder intakt. Det er 22 år siden, og flere fra den gamle garde tegner stadig festivalen. Hvordan sikrer man balancen mellem stabilitet, erfaring, udvikling og nyt frisk blod i organisationen?

– Det er vigtigt. Modsvaret dengang var at præsentere Björk, Run DMC og Green Day i 1998, som var et nyt signal for festivalen. Vi er meget opmærksomme på behovet for fornyelse. Vi får løbende nye ansigter i organisationen, og så har vi en lang tradition for at uddanne vores frivillige. Det, at vi har Walters Musikcafé i Skanderborg, som fungerer løbende året rundt, er en vigtig brik i forhold til at udvikle festivalen og organisationen og uddanne nye, unge mennesker og give dem mulighed for at være med til at tegne festivalens fremtid. Samtidig giver det en enorm stabilitet og styrke, at vi har haft den samme hovedbooker i 40 år, hvilket betyder, at han kender branchen, betingelserne og aktørerne ud og ind og kan give den viden videre til de nye programfolk.

Humor – stand up – talks

Du nævnte blandt andet Heartland Festival før. De har promoveret sig stærkt på blandt andet talks og debat. I har længe haft meget andet end musik på programmet. Tror du, der kommer mere eller mindre af det på Smukfest i fremtiden?

– Vi har haft talk-scenen i nogle år, og den er der blevet taget rigtigt godt imod. Vi leger ofte med tanken om et hovednavn, der ikke nødvendigvis er musik. Tænk, hvis kunne få Dalai Lama til at komme for eksempel. Det vil være i den mere seriøse boldgade – og på den anden side har vores festival også en lang og vigtig tradition for at sætte humor på dagsordenen. Det skal også være sjovt at være på festival. I mange år har vi præsenteret et stærkt stand up-program. I år har vi for eksempel stand up-galla om lørdagen, mens Anders ”Anden” Matthesen indtager Bøgescenerne om søndagen.

Er der omvendt en grænse for, hvor stort en navn I kan præsentere?

Nej, det kan jeg ikke se. De seneste år har vi eksempelvis haft navne som Kendrick Lamar og Rihanna i skoven, og i år dukker Robbie Williams op. Rihanna syntes tydeligvis, det var sjovt at være her, og postede på Instagram, hvor god en oplevelse hun havde haft. Og med bedre plads foran de to store scener til næste år ser rammerne rigtigt gode ud for at præsentere store navne i fremtiden.

Eks-statsminister Lars Løkke talte om et Danmark i absolut topform, da han fornyligt overdrog nøglerne til Statsministeriet til Mette fra Aalborg. En tilsvarende vurdering må være essensen af Poul Martin Bondes status af Smukfest anno 2019. Men modsat Løkke bliver magten ikke overdraget, men fornyelsen løbende foretaget indefra og i dialog med publikum. Smukfest lever og har det godt. Udgangspunktet er uforandet siden starten I 1980; der er både plads til, og noget for, alle, og musik og stemning vejer nogenlunde det samme. Fremtiden byde på mere af det hele, og intet tyder på at partout-billetterne ikke bliver revet væk i årene fremover.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA