x

Smukfest i tal: Så meget øl, vand og spiritus drikker gæsterne

Smukfest i tal: Så meget øl, vand og spiritus drikker gæsterne

Vidste du, at…

...udviklingen i Smukfests musikbudget er (som de fleste andre arrangørers) eskaleret voldsomt de seneste år. I 1998, hvor Björk var på programmet, var musikbudgettet dengang det største nogensinde med omkring otte millioner kroner. Syv år senere, i 2005 var musikbudgettet vokset til cirka 10,5 millioner– og så er det ellers gået rigtig stærkt de seneste år. I 2007 var budgettet på 15,5 millioner, i 2008 var det på omkring 17 millioner. Det voksede til omkring 41 millioner 2017 og cirka 51 millioner i 2018 (Tallene er eksklusive moms).

...hver gang vi rammer april måned, bruger festivalen tre uger på at omplante 30 til 50 styks 35-årige bøgetræer og er på den måde med til at vedligeholde skoven.

...seks uger inden festivalens begyndelse starter de cirka 3000 ”opstillere” med at bygge Smukfest-byen op i skoven. Det indebærer blandt andet 350 telte i alle størrelser, 34.000 kvadratmeter gulv, 55 kilometer hegn, stillads med en samlet vægt af omkring 500 tons, omkring 200 boder og barer og 200 sanitetsvogne med i alt 1462 vandskyllende toiletter.

...gæsterne på festivalen i 2018 fordelte sig med 28.000 betalende partout-gæster og 26.000 betalende enkeltdagsgæster. Dertil kommer mere end 13.000 medhjælpere og omkring 7.000 kunstnere, medie- og musikbranchefolk, leverandører og handlende. Mere end 200 optrædende var på lønningslisten i 2018. Det gør Smukfest til Danmarks næststørste, kun overgået af Roskilde Festival.

Omkring 48 procent af festivalens gæster kommer fra Midtjylland, 13 procent fra Syddanmark, 30 procent fra hovedstaden, fire procent fra Sjælland i øvrigt og fem procent fra Nordjylland. Gennemsnitsalderen er 38 år – og fordelingen på køn er 54 procent af gæsterne kvinder og 46 procent mænd.

Smukfest oprettede Smukfonden i 2014. Fondens formål er at støtte initiativer og projekter, der arbejder for at fremme fællesskab af den slags, der kan afhjælpe ensomhed og udsathed. Smukfonden modtager hvert år 20 procent af festivalklubbens regnskabsmæssige resultat, under forudsætning af at festivalklubben har den fornødne likviditet. Der er i fondens korte levetid uddelt mere end tre millioner kroner, og man kan søge om midler to gange om året.

Diverse forbrugstal (Smukfest 2016)

277.000 flasker øl (herunder omkring 25 kasser Faxe Free)

147.000 liter fadøl

49.500 Cocio

138.000 vand m/u brus

17.200 flasker vodka

4.700 kuvertvine

7.000 flasker Cava

2.300 flasker Kahlua

2 flasker Pernod

100 flasker Fernet Branca

12 flasker alkoholfri vin

6.300 flasker vin

170.000 shots rør

2 flasker Campari

60 flasker Linie Akvavit

900 flasker Tequila

5.200 liter Økologisk Sødmælk (man må aldrig gå ned på White Russians!)

6.250 stk. Limefrugt

98.712 flasker Kildevand

117.144 flasker Tempt

Smukfest skal også hvert år huske at få skaffet sådan cirka:

32 kasser af husets cigarer

56 tons isterninger

300.000 styks engangsbestik

120.000 affaldssække

3.000.000 meter toiletpapir

80.000 champagneglas

1.000.000 ølkrus

2.000 hovedpinepiller

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA