x

Studiedagbog: Mikkel Glasser, del. 4

Studiedagbog: Mikkel Glasser, del. 4

Salaam Aleikum!

Det går stadig fint med produktionen af min plade. Siden sidst har vi fundet ud af, at der alligevel skal trommer på mange af sangene, så det hele kommer til at tage længere tid end først regnet med. Det er vist meget normalt. Ellers arbejder vi på at finpudse og mikse og også stadig på arrangement.

Siden sidst har jeg os lagt mærke til følgende sjove ting, som jeg gerne vil dele ud af:
Når Gordon og mig er uenige om, hvordan det skal lyde, så kan vi godt nogle gange begynde at diskutere det, og så bruger han altid som argument: "If you want a new car next year this is what you’ll do friendo".

En anden sjov ting er, at tit, lige inden jeg skal indspille eller indsynge noget, så hvis jeg lige står og varmer op inden, så optager Gordon det, og så elsker han at bruge tid på at prøve at få det til at passe ind og bruge det, ved f.eks. at forvrænge det eller spille det baglæns eller sådan noget. Så det kommer pladen nok til at bære præg af. Jeg synes, det er fedt nok, meeeeeen det kan godt være lidt for meget, så nu er jeg bevidst begyndt på kun at spille og synge på de helt rigtige steder. Og hvis jeg lige skal varme op, så prøver jeg at gøre det i skjul eller bare tænke det i hovedet. Men den pris betaler jeg gerne for at arbejde med et ultra-kreativt menneske:)

En anden ting, der kommer til at præge pladen, kan bedst beskrives ved at citere Gordon (i hvert fald som jeg husker ham sige det): "Nowadays they try to make all the bands sound like 40 year old super-tight studio-musicians. Even with the Teen-bands they try to make them sound like they’re playing machine-perfect which in my opinion is boring. I like it when you can hear that it’s human played. When it’s alive".

Måske er det derfor, at jeg nogle gange har tænkt, at pladen genremæssigt nærmest er ved at bevæge sig hen i en "punk-folk"-ting. Og det er i hvert fald meget langt fra, hvad jeg regnede med, inden vi gik i gang og meget mindre poppet. Men så længe jeg bare synes, det rykker og mine tekster er tydelige i mikset, så er jeg tilfreds og nyder bare, at der er en, der kan gøre nogle helt andre ting med min musik, end jeg selv kan.

Billedet jeg har vedlagt denne gang er af Danny Krøger og mig. Danny er studietekniker i BabyFactory (studiet vi indspiller i). Han har hjulpet os utroligt meget, og han har også en fortjeneste i det forhåbentligt forrygende resultat.

Kh. Glasser Enterprise

Besøg Mikkel Glasser på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA