JULEKALENDER-LÅGE 6: Hør årets bedste sang ifølge Baest

JULEKALENDER-LÅGE 6: Hør årets bedste sang ifølge Baest

6 Entombed A.D.: Fit for a King

GAFFA har tradtionen tro bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2019. Sangene får du nedenfor som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter serien med dødsmetalbandet Baest, som i år har udgivet deres meget roste andet album, Venenum, og givet en lang række koncerter i ud- og indland, blandt andet på Copenhell.

LÆS OGSÅ: Solidt andet hug

Baest: – Baest har brugt 2019 på at være på tour. Alle dage har vi set alle bands spille. Bands som Decapitated, Aborted, Mentor og Entombed A.D. Når man ser så mange forbandede koncerter i streg, så sætter man pris på et godt dansenummer. 
Dette nummer er i år "Second To None" fra Entombed A.D’s første plade Back to the Front. Nummeret er i sandhed en dødsballade, der får selv polio-hofter til at svinge. God fornøjelse til alle de forkalkede!

Sangen er dog fra 2014, med Baest gør opmærksom på, at "Fit for a King" fra Entombed A.D.s seneste album, Bowels of Earth fra i år, kan noget af det samme, så den tager vi.

Hør sangen og hele playlisten:

 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA