x

JULEKALENDER-LÅGE 14: Hør årets bedste sang ifølge Ravi Kuma

JULEKALENDER-LÅGE 14: Hør årets bedste sang ifølge Ravi Kuma

14. 100 gecs: "Money Machine"

GAFFA har tradtionen tro bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2019. Sangene får du nedenfor som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter serien med elektro-hiphop-duoen Ravi Kuma, der i år har udgivet deres anmelderroste debutalbum, Sub. og givet en lang række koncerter, blandt andet på Spot og Roskilde Festival og leveret en heftig optræden til GAFFA-Prisen.

LÆS OGSÅ: Fuck jer. Kærlig hilsen Ravi Kuma

Ravi Kuma: – Et af de album, der har gjort allerstørst indtryk på os i 2019, er 100 gecs’ 1000 gecs. Vi kendte dem ikke, før vi fik dem KRAFTIGT anbefalet af en fælles ven. Albummet er enormt farverigt og fantasifuldt, og man finder ret hurtigt ud af, at man på ingen måde kan være sikker på, hvad der kommer til at ske som det næste. De når vidt omkring i deres enormt velproducerede lydunivers og rammer alt fra elektronisk ska til screamo. Selv når det bliver allermest eksperimenterende, formår de stadig at holde det hele samlet med enormt catchy hooklines og produktioner, som vi gang på gang refererer til som en kæmpe inspiration. Man skal gøre sig selv en tjeneste og tjekke dem ud, med “Money Machine” som det allerførste nummer.

Se videoen til 100 gecs' "Money Machine" og hør hele julekalender-playlisten nedenfor:

 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA