JULEKALENDER-LÅGE 24: Hør årets bedste sang ifølge Peter Sommer

JULEKALENDER-LÅGE 24: Hør årets bedste sang ifølge Peter Sommer

24. Lana Del Rey: The Greatest

GAFFA har traditionen tro bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2019. Sangene får du nedenfor som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi slutter serien med Peter Sommer, der i år har turneret med både Søren Huss, sit band Tiggerne og tangentspilleren Palle Hjorth og udsendt de to singler "Begge veje" og "Vi der valgte Mælkevejen" – og 17. januar udgiver sit sjette soloalbum, Stærk strøm hen over ujævn bund.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Se Peter Sommer bedømme Soundcloud-rap, selleri og sodavandsis

Peter Sommer: – På monsteralbummet Norman Fucking Rockwell skal man et stykke ned i pladen for at finde nummeret "The Greatest", hvor Lana Del Rey lige stikker termometer i mund og røv på et Amerika, der var, der er og aldrig bliver sådan igen. Hun aflæser en syg kultur og sender blandt andet Kanye West længere ud til højre i samtidbilledet. Vildeste tekst fra hendes i forvejen stærke hånd. 

Se musikvideoen til "The Greatest" (og "Fuck It I Love You") og hør hele julekalender-playlisten nedenfor – rigtig glædelig jul!:

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA