PETER SOMMER-INTERVIEW: Stærke strømme hen over ujævnt hav

PETER SOMMER-INTERVIEW: Stærke strømme hen over ujævnt hav

Undervejs har Peter Sommer fået idéen om at lave en musikalsk treenighed. Tre album, der hænger sammen. Elskede at drømme, drømmer om at elske var begyndelsen, hvor Stærk strøm hen over ujævn bund hører til tiden efter. Fortællingerne på Stærk strøm hen over ujævn bund er andre historier end hos sin forgænger, men musikken er vokset ud af det samme. Venskabet mellem Peter Sommer og Tiggerne og det at nyde at arbejde med musikken.

– Musik er genkendelse af følelser. Det er den måde, jeg forsøger at kommunikere musik på, siger Peter Sommer.

Vi sidder på Amager, et godt stykke ude ad Amagerbrogade, i et kreativt middelkassekvarter, hvor han efterhånden har boet i nogle år. Jeg kender udmærket kvarteret, fordi min svigerinde bor længere nede ad vejen. Tobias Kippenberger bor lige i nærheden, får jeg at vide, ligesom Wafande også tidligere har boet herude. Carl Emil Petersen er lige flyttet hertil, ligesom de der typer med drømmen om at bo tæt på kreative mennesker. Måske med forhåbningen om at højne deres eget intellektuelle niveau.

– Hvis det ikke er interessant, så ved jeg ikke, hvad er, fortsætter han i sin forklaring på følelserne i musikken. – Det har jeg brugt mange år på at stå op for. Jeg accepterer forskelligheden. Jeg accepterer, at jeg som menneske mener noget den ene dag og noget anden den anden. Jeg accepterer, at jeg fejler og sætter det mod noget positivt. Og jeg accepterer dybest set også succesen. Det er utroligt tilfældigt.

– Jeg kommer lige i tanker om, at jeg vist egentlig lovede dig kaffe, indskyder han distræt. Eftermiddagen er efterhånden blevet mørkere. Tæt på sort. På vej herud kunne jeg se gadelygterne spejle sig i asfalten. Det er kendetegnende for mit billede af efterår i København. Men hvorfra vi sidder, kan vi ikke mærke det udenfor. Her er ingen vinduer, kun ét i loftet, der formentlig ville gøre en lampe i de få lyse dagtimer overflødig.

Bag mig hænger en racercykel, og kæden er indsmurt i mudder. Cyklen bruger Peter Sommer hver dag. Den er en fast del af hans daglige rutine og arbejdsdag. Han står op og er familiefar, sender børnene i skole, inden han cykler sig en tur for at finde klarhed i de tanker, der gerne skulle blive til en sang eller to. Herefter ringer han som regel til et par venner, der kigger over og arbejder med på musikken.

Hør "Begge veje" fra det nye album – artiklen fortsætter under videoen

Højere op, længere ind

– Da vi sad med Elskede at drømme, drømmer om at elske, opfattede mange den som en utroligt hel plade, fortæller Peter Sommer. – Elskede at drømme, drømmer om at elske var dybest set to plader, fordi vi havde gang i to forskellige projekter, som vi besluttede os for at slå sammen til én udgivelse. Men skulle det så være mindre homogent end den her plade? Jeg tror, Stærk strøm hen over ujævn bund kræver flere lyt.

Det er blot to år siden, at Elskede at drømme, drømmer om at elske udkom, og det føles kun som få måneder siden, at Peter Sommer slukkede motoren i tourbussen. Men det nye album, Stærk strøm hen over ujævn bund er samtidig vokset ud af sin forgænger. Det er forsøget på at bevare en kontinuerlig proces og udforske det venskab, der er mellem Peter Sommer og Tiggerne.

– Vi var klar på at bevare det, vi nu havde så godt kørende, forklarer han. – Vi havde ikke behov for at sætte farten ned, så vi bookede et studie. Samtidig oplevede vi, at på trods af konstellationen med Bremer/McCoy på sidste plade, så var det Tiggerne, der gik ud og høstede den. De og jeg fandt lidt hinanden i de oplevelser. Det var rart at finde tilbage til nogle mennesker, som jeg kender rigtig godt, men ikke har arbejdet sammen med i mange år, men som nu kunne få mig endnu højere op – eller længere ind.

– Alting skete bare. Større steder og flere folk til koncerterne, og det var skønt at opleve sammen. Og det, vi har til fælles mellem mig og Tiggerne er, at vi alle sammen befinder os i midt-fyrrene og skal prøve at stykke et musikliv sammen, så godt vi kan. Men fordi vi alle sammen faktisk kan leve af musikken, har vi haft ret let ved at finde ind til hinanden.

Som en kreativ fortsættelse af Elskede at drømme, drømmer om at elske er Stærk strøm hen over ujævn bund et resultat af Peter Sommers personlige ståsted, hvorfra han ser livet udfolde sig. Musikken virker ikke overtænkt, ligesom teksterne er interessant tilgængelige. Trådene trækkes mere end ti år tilbage, men samtidig repræsenterer albummet den tid, Peter Sommer lige nu befinder sig i. Midten af fyrrene, familiefar og langtfra færdig. Han læner sig tilbage uden at miste øjenkontakt. I al beskedenhed forsøger han at tydeliggøre det, han har gennemgået i albummets tilblivelsesproces.

Jeg er den første journalist, han taler med, fortæller han mig, og derfor ved han stadig ikke, hvad han helt skal sige. Han forsøger at gøre sig forstået. De store tanker er ikke til at skære i, ligesom det er hos mange danske musikere. Ordene er derimod ærlige. Det kan mærkes i fortællingen.

– Det har taget mig længe at komme ind på den her plade og finde en fælles tone, forklarer han. – Måske er det, fordi jeg ikke har været dygtig nok til at gøre tråden tydelig nok. Men intentionen har ikke været at lave en sikker overskrift på, hvad det her handler om. Og overskriften siger egentlig det hele – Stærk strøm hen over ujævn bund. Livet foregår i et utroligt tempo – på alle måder. Og det er fint nok. Derfor må man acceptere, at man nogle gange støder ind i nogle mennesker, der gør, at tingene lynhurtigt skifter retning.

Hør "Vi der valgte Mælkevejen" fra det nye album – artiklen fortsætter under sangen

Dansk troubadour

Min egen historie med Peter Sommer begyndte dengang, den begyndte for mange andre, med På den anden side, da dansk musik igen begyndte at foregå på dansk. Jeg boede i England, hvor jeg i min beskedne hjemve søgte mod den danske musik. Mikael Simpson og Peter Sommer lyttede jeg til og introducerede begejstret mine skolekammerater for, hvor intelligent jeg mente, dansk musik dengang var blevet.

Peter Sommer fulgte med mig gennem gymnasiet, men så forsvandt han fra min bevidsthed, ligesom Peter Sommer i sin traditionelle forstand selv forsvandt fra offentligheden. Jeg har først fundet tilbage nu, og derfor ser jeg Stærk strøm hen over ujævn bund som noget andet end det, der var før. Jeg ser en musiker, der er sit erhverv bevidst og taknemmelig. Jeg ser en musiker, der er taknemmelig for sangen og respekterer dens natur.

– Før holdt jeg meget af at konceptualisere sangene, fortæller han. – Altså at følge teksten i sangen, hvor jeg nu går meget mere op i at synge sangene. Jeg sidder ikke så meget i sofaen og spiller guitar. Når man tager fat i gammel dansk musik og hele troubadour-kulturen, er det ofte baseret på, at man helst ikke skal tage for meget fat i jeget. Man skal hellere fortælle om det, man ser. Den slags troubadour har jeg aldrig været interesseret i at være. Jeg lytter mere til det, der er indspillet.

– Der er mange temperamenter på den her plade. Men det ikke noget, jeg har tænkt så meget over, før vi to begyndte at snakke sammen. Men det ville nærmest være unaturligt, hvis der ikke eksistererede alle de her forskellige temperamenter på en plade. Tungheden mod det lette. Forsøget på at få bunden og toppen med. Dybderne og de helt spidse højder, fordi jeg godt kan lide, når en sang eller et album mimer et liv. Og et liv er sjældent én lang skilsmisse, eller ét langt bryllup. Livet er ikke et glædesløb. Forsøget på at søge dybt i begyndelsen, men for så at nå frem til forløsningen om, at livet går videre.

– Jeg kan godt lide de bevægelser, og det er det overblik, jeg gerne vil udtrykke i musikken. Det synes jeg er vigtigt at illustrere i musik. Bare overblikket over, hvor tilfældigt og tvivlfuldt livet kan være, og derfor er mine sange også ret tilfældige. Sangene og teksterne er fulde af tvivl. Det er en søgen indad og for at forstå, hvordan man oplever livet. Det betyder ikke, at min måde at leve på er mere interessant, men det er et håb om at nå ind til en universel sandhed, som andre kan genkende.

Hør "Videre og så videre" fra det nye album – artiklen fortsætter under sangen

Uskolet og ikke storslået

Peter Sommer har aldrig været forsvundet, selvom Alt forladt blev set som tilbagekomsten til dansk musik. Han har aldrig været en anden, han har bare været i andet selskab. Musikken har været personlig hele vejen. Den har handlet om egne fortællinger, ligesom de personlige fortællinger har afspejlet sig i andres. Når jeg ser tilbage på det, Peter Sommer indtil videre har efterladt, er det ærligheden, der kæmper sig oven vande. At lave hits har aldrig været intentionen. Han forklarer det som et privilegium at kunne leve af musikkens profession, men målet har aldrig været at blive større end før.

– Det er et hak længere ind mod os selv og kernen af os, og samtidig et hak længere ud mod et nyt publikum, siger han om Stærk strøm hen over ujævn bund. – Jeg er enormt heldig, at jeg befinder mig der, hvor jeg gør i dansk musik, fordi jeg kan gøre, hvad jeg har lyst til. Og samtidig lader jeg det ikke påvirke mine ambitioner. Vi er glade, hvis der møder folk op til vores koncerter, og vi har ikke en ambition om, at det skal blive større fra gang til gang.

Peter Sommer er blevet en integreret del af dansk musik, hvor hans stemme er i centrum. Den er langtfra perfekt, som man nogle gange kan høre, men det er det, der gør stemmen interessant. I vores samtale fortæller jeg ham, at der trods alt er en konsensus om, at Peter Sommer en stor stemme herhjemme. Ligesom det er tilfældet med C.V. Jørgensen og Povl Dissing, hvor de stemmer i højere grad var og er eksempler på det uskolede frem for det storslåede. Det vigtige ligger i sangens fortælling, der for Peter Sommer har lagt gulvbrædderne på den scene, han har bygget op omkring sit virke.

– Jeg har fået lov at øve mig for åbent tæppe. Min stemme især, siger han. – Det har taget mange år at træne den. Jeg kom meget tilfældigt ind i det at synge og skrive tekster. Det var først, da jeg stod med en mikrofon foran mig og skulle synge mine egne sange. Og nu har jeg brugt tyve år på at synge sådan her. Det er min fornemmelse, at mange finder min stemme interessant, men hvis du går ind på Nationen eller sådan noget, er der sikkert mange, der vil mene, at jeg jo slet ikke kan synge. Og jeg kan sgu egentlig godt forstå dem.

– Men stemmen prøver ikke at stå i vejen for en tekst. Jeg prøver ikke at sælge den for dyrt. Noget af det, jeg er mest tilfreds med er, at jeg kan stå og nyde det og ikke være bange for at synge. Men jeg ligger sgu altid lige på kanten. Jeg er ikke sikker i toner og akkorder. Jeg er helt uskolet på den måde. Det er aldrig lykkedes for mig at øve det op på traditionel vis. Det har været den stille og langsomme vej ved at øve sig med sangene.

Samtidig har Peter Sommer aldrig oplevet det pludselige gennembrud. Med ”Valby Bakke” gik det pludselig fra 0-100, men hastigheden faldt hurtigt til et mere behageligt tempo. Dengang var det fede ved successen bajerne, smøgerne og vennerne.

– For første gang i mit liv kan jeg nyde at lave musik, siger han. – Før i tiden kunne jeg nyde det, fordi man tjente lidt penge på det og havde fri fra arbejde, men nu er det mere arbejdet i musikken, jeg nyder. Hele processen ved at lære sig selv og andre bedre at kende gennem musikken. Og på den måde er det en lykkelig plade. Jeg kan godt høre, at der er meget tristesse på pladen, men det er jo de sædvanlige emner.

– Det er tro, håb og kærlighed. Det er sgu det, det handler om. Evnen til at tro, men ikke at have succes med at tro på sig eller noget større. Håbet om noget bedre. Og selvfølgelig kærlighed, fordi man både har prøvet at leve med og uden. Sådan er det at være midt i livet. Jeg kan godt lide brudflader i en sang – den modstand, man forsøger at overkomme.

Tanken om en trilogi

– Jeg havde en idé om, at jeg gerne ville lave tre plader, der hænger lidt sammen, forklarer Peter Sommer. – Det er egentlig ikke en idé, jeg havde, da jeg begyndte på Elskede at drømme, drømmer om at elske, men den er kommet til mig undervejs. Og begge plader her dyrker den samme æstetik og de samme metoder. Men det hang mere sammen at bruge Tiggerne hele vejen igennem der her plade. Når vi så er på den anden side af Stærk strøm hen over ujævn bund, så er planen egentlig at gå i gang med den næste for ligesom at holde sammen på den her gruppe mennesker og det, vi har så godt kørende. 

Boks 2: Mørket trumfes af Palle Hjorth

– Palle Hjorth er blevet en af de mennesker, der kender mig virkelig godt, fortæller Peter Sommer om venskabet med musikeren, som han flere gange har turneret sammen med, ud over at han er fast medlem af Tiggerne. På Stærk strøm hen over ujævn bund er nummeret ”Mørket trumfes af Palle Hjorth” en hyldest til den mand og hans Hammondorgel. – Jeg kender ham virkelig godt. Nummeret er faktisk en del af et nummer af Knud Odde, som vi har koblet på vores eget.

– Og hele idéen med at kalde et orkester eller en musiker ind i musikken synes jeg er en vildt spændende idé, også fordi det virkelig kunne give Palle mulighed for at spille på det der Hammondorgel, som han er kendt for. Nu skulle vi fandeme høre Palle spille op til gejst. Og det var ret sjovt at spille det nummer for Knud Odde, som kom med sådan en kort og fin beskrivelse – sært og vidunderligt, sagde han.

Når den stærke strøm har lagt sig

– Der er så meget godt overskudsmateriale, at vi bare har lyst til at køre videre, forklarer Peter Sommer om det næste projekt, der lige så stille ligger og venter. – Det skal ikke for langt ud af systemet. Vi har lyst til at blive ved med at arbejde ud fra de her impulser, i stedet for at have de her meget komprimerede perioder mellem lange pauser. Musiklivet har aldrig været sjovere for mig. Jeg skal ikke længere bruge energi på at finde mig tilpas på en scene. Jeg har det ikke længere sådan, at jeg ikke ved, hvad jeg skal sige. Jeg er kommet fri af mine egne begrænsninger.

LÆS OGSÅ: Peter Sommer og Tiggerne tager på forårsturné


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA