Reportage: Bantamvægt og bøssesex

Reportage: Bantamvægt og bøssesex

Det er ikke mere end otte år siden, at MC’s Fight Night for første gang løb af stablen. Dengang foregik det i en fyldt Amager Bio, hvor 800 begejstrede aficionados kunne se Per Vers tage sejren, men siden da har Fight Night haft voldsomt vokseværk, og sidste år foregik den årlige begivenhed foran 4000 tilskuere i KB-Hallen. Samtidig har Fight Night formået at skrive sig ind i den almindelige mediebevidsthed igennem en fast dækning på DR2, og derved har arrangementet fået foræret en gylden mulighed for at sætte sig igennem som en ganske underholdende tv-begivenhed på linje med håndboldpiger (på speed) og lignende fænomener.

Underholdningsværdien er i hvert fald høj, og det både kan og skal tilskrives de offentlige tilsvininger i ringen, det imponerende frie flow og sidst, men ikke mindst den massive dunst af lige dele (cirkus)manege og promotor Mogens Palle, der resolut siver ud igennem billedrørene derhjemme.

Af nogen af de samme årsager har det formodentlig også været nærliggende for Muskelsvindfonden at inddrage MC’s Fight Night i Tag Team-udgaven i sommerens stribe af koncerter. For andet år i træk kunne man hvert fald midt på pladsen imellem Grøn Scene og P3’s væsentligt mindre Spot Scene finde en lille ring stående ude i det fri, hvor de verbalt makabre slag skulle stå i løbet af dagen. I et lille tårn hævet over ringen befandt DJ Static sig sammen med sit til lejligheden sammenbragte liveband, The Boom Blasters, der solidt tilførte lidt mere tyngde til de udvalgte samples. Efter at Suspekt havde spillet på P3’s Spot Scene først på eftermiddagen, trak folk ned for at overvære de to semifinaler, hvor 2x2 Tag Team-mandskaber stod over for hinanden med otte af Danmarks bedste freestylere fordelt på i alt fire hold.

Efter at Static havde fyret lidt op under publikum entrede Jøden som en vitterligt veloplagt konferencier ringen og det iført store mørke solbriller og sort-hvid smoking til stor jubel for et ellers halvvejs beskedent publikum. Konferencieren blev efterfulgt af den regerende Fight Night-mester, Pede B, der dannede det grå hold sammen med Rødhætte, og i den første semifinale skulle de op imod et sort hold bestående af Mikl og Ham Den Lange. Over tre runder skulle de to hold først rappe over forskellige emner indsendt af publikum (per sms) for afslutningsvis at freestyle i den tredje og sidste runde. Pede B gjorde en glimrende figur, men alligevel vandt det sorte hold duellen efter at have rappet over emnerne ”lange trætte patter” og ”morgenbrød”, da de just formåede at overbevise publikum og det særlige publikumsbarometer, der hurtigt registrerede det stigende lydniveau for efterfølgende at tælle point og udpege en vinder.

I den anden semifinale stod grønt hold bestående af Kejser A og Shake over for det sandfarvede hold med 2006-vinderen af Fight Night, Fantomet, og Henrik Hass, og her trak det sandfarvede hold sig overlegent og sejrrigt ud af duellen efter tre skarpe runder, emnerne ”er du dum eller hvad?” og ”smatso” efterfulgt af et massivt bifald og en adgangsbillet videre til finalen.

Den skulle dog først afgøres et par timer senere, og her var publikum på trods af regntunge skyer mødt talstærkt op for at se, hvem der løb med den endelige sejr. Til et endnu større brøl entrede Jøden denne gang ringen, og efter en omgang verbalt lir bad han begge hold om at komme i ringen for derefter at sætte Mikl og Ham Den Lange (sort hold) i gang med at rappe over korrupte politibetjente. På forunderlig og endda meget hurtig vis kom det til at handle om bøssesex, liderlige mødre og Henrik Hass’ angivelige overvægt, men den samlede det sandfarvede hold straks, gement og heftigt op, da de rappede over ”sygeplejerskestrejken”, og sådan fortsatte ederne i en lind strøm de to hold imellem tværs igennem den næste runde og emnerne ”kleptomani” og ”reagensglasbørn”.

Fantomet og Henrik Hass virkede fra ringside umiddelbart stærkest i de to første runder, hvilket pressede det sorte hold ud i en kort, men fyrig verbal opblomstring i tredje og sidste runde. Det var dog ikke helt nok, og selv om Mikl og Ham Den Lange formåede at score 97 point på publikumsbarometret, endte det sandfarvede hold med at tage den samlede sejr efter at have gjort suverænt rent bord med soleklare 100 point og et monstrøst bifald til følge.

MC’s Fight Night i Tag Team-udgaven og på turné var en lige dele pubertær og verbalt fascinerende oplevelse, men først og fremmest var den susende underholdende. Det kan under åben himmel med fadøl, dårlig junk food og cigaretter inden for nær række-vidde sagtens være alt nok, men rigtig stort bliver det først i nærværende reporters indre og ydmygt pædagogiske verden, når der rent faktisk bliver rappet om noget og ikke bare nogens liderlige mor, udtalte homoerotiske tendenser eller dysfunktionelle kønsdele. Alligevel er det foruroligende fascinerende, at man rent faktisk kan få sagt så voldsomt meget overdrevet karikeret og grinagtigt negativt om andre mennesker på så forholdsvis kort tid, og af netop de årsager sidder undertegnede også klinet til tv-skærmen igen sidst i oktober, når MC’s Fight Night endnu en gang løber af stablen inde i KB-Hallen: HELL MOTHERFUCKING YEAH!!



Grøn Koncerts hjemmeside

MC's Fight Nights hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA