x

STORT ORM-INTERVIEW: Inde i klippens lyse hal

STORT ORM-INTERVIEW: Inde i klippens lyse hal

Det er seks måneder siden, Orm udgav albummet Ir. Udgivelsen har høstet roser og båret bandet fra Bornholm ind i en liga, der lige nu domineres af Baest. På grænsen til et nyt år fortolkede bandet en tragedie gennem kærligheden til det storslåede i musikken. Nu gælder det for gruppen om ikke at give slip, mens forventningerne omkring dem vokser.

– Jeg var bange for, at folk ville syntes, Ir var for prætentiøst og overtænkt, fordi det bestod af to meget lange kompositioner, siger sanger og guitarist Simon Sonne.

Sammen sidder vi et sted på Refshaleøen. Vi hører stortrommen buldre i baggrunden. Vi hører perifere samtaler gennem væggene. Omkring os indspiller og øver folk deres musik. Ved siden af bygningen, vi sidder i, hænger ulven og skuler over Københavns forladte industri. Orm sidder foran mig. Jeg på en stol midt i rummet, som blev jeg forhørt. I dag er det fire mod én. Mig mod dem, imens jeg udspørger dem om deres kreative bevægelser. Mindre dramatisk med en øl i den ene hånd taler vi om tiden under og efter Ir – Orms andet album, der har skabt en ny begyndelse for bandet. Ir har efterhånden passeret sine første seks måneder, men tiden efter er endnu ikke begyndt.

– Måske kan Ir betyde, at metal begynder at blive respekteret lidt mere som noget, der også kan have substans og et stærkt kunstnerisk element, fortsætter Simon. Sammen taler bandet med et brændende hjerte om det, Orm laver. Tilbagelænet og uhøjtideligt betragter de deres musik på afstand, mens jeg forsøger at forstå det bedre end før. Uhøjtideligheden gør mig ikke mindre imponeret.

– Metal har længe været den her fjollede ting, og vi lægger meget vægt på ikke at være det, fordi metal jo er alvorlig musik, indskyder bandets anden sanger og guitarist Theis Wilmer Poulsen.

– Medierne gør meget for at holde fast i metal som en fjollet ting. Når et stort medie er på Copenhell, handler det altid om et eller andet åndssvagt som langt hår eller festivalen set gennem en farmor. Det bliver altid så latterliggjort. Måske er det et opråb til folk om, at man som metalmusiker skal tage sig selv alvorligt. Man behøver ikke at befinde sig i en kasse. Det er sgu nødvendigt at være sig selv i det.

– Men det er en fed ting, hvis man kan være med til at bygge bro til det mere mainstream musiklandskab, tilføjer trommeslager Adam Schønnemann. – Jeg ved ikke, om det er noget, vi er med til at gøre, men ville være fedt at være en del af.

– Jeg har oplevet folk, der er kommet til os uden at have hørt metal før, siger Theis. – Jeg har aldrig før prøvet, at folk har kontaktet os gennem musikken. Jeg har mærket, hvordan vores musik har fremkaldt nogle følelser hos folk. Jeg har oplevet, at folk er kommet op til os efter et show og har fortalt, hvordan de græd undervejs. Jeg har oplevet, at folk har skrevet til os og fortalt om deres kærestes sygdom, som musikken har hjulpet dem igennem. Men det skal vores musik også kunne. Det er virkelig tilfredsstillende at se det lykkes.

Artiklen fortsætter under videoen

Kaldet fra de underjordiske

Det er i dag tre år siden, Ir begyndte. Det begyndte med en tragedie i familien, der affødte fortolkninger af de bornholmske sagn, som er alt andet end hvermandsviden. – Det tager udgangspunkt i et selvmord, forklarer Simon. – Hun gik i havet ved at hoppe ud fra en klippe, og ifølge de bornholmske sagn vil hun derefter hjemsøge naturen. Det har været vores måde at drage hende ind i den bornholmske natur, ved at hun synger gennem vinden eller bliver den ottende stamme i Syvmaster ved Bastemose. Det er vores måde at ære hendes minde på.

– Det er egentlig meget enkelt på den måde, tilføjer bassist Troels Nielsen. – Måske et af de vigtigste sagn, der handler om de underjordiske, som har kaldt hende ned i klippens lyse hal. Det er et forsøg på at romantisere det at tage sit eget liv, og måske endnu vigtigere at gøre det håndgribeligt, som sagn og religion essentielt gør. Det er vores måde at forklare noget, der kan være svært at forstå ved hjælp af den bornholmske natur. Albummet åbner sig med ”Klippens lyse hal” og bevæger sig mod en begravelsesmarch, der lukker ”Bær solen ud”.

– Vores musik har altid været bygget på noget fysisk, tilføjer Simon. – Jeg har altid været draget af de store flader i musikken, som på Ir er overført til den storslåede natur på Bornholm. Orm er blevet en kanal for det og særligt med den seneste plade, fordi Ir fungerede som en nulstilling af det hele. Det er første gang, vi virkelig kunne give slip og lave det flyde ud. Men formatet har også åbnet op for det, fordi der bare ikke er så mange spilleregler i en lang sang. Når en sang varer over tyve minutter, skaber det en mere dynamisk mening at lægge så mange forskellige elementer ind i musikken.

Metal som finkultur

Ir har skabt, hvad der næsten kan betegnes som en genfødsel af Orm. Modsat den spænding, der ofte følger med efterfølgeren til debutudgivelsen, er det først nu, Orm mærker andres forventninger. Ir var udgivelsen fra endnu et band, der endnu ikke havde kæmpet sig fri af undergrunden. For de fleste var Ir det første møde med Orm, der sidenhen skulle vise sig som en gateway til det, metallens verden kan. Ir høstede flotte anmeldelser og en skrigende efterspørgsel fra den etablerede presse og musikbranche. Orm er blevet finkultur uden at være gået efter det.

– Det er interessant at se, hvordan folk pludselig tager os seriøst, siger Theis. – Det er interessant at prøve med den her genre. Det der med, at folk skriver til os med henblik på at samarbejde og ser os på lige fod med andre. Sådan at blive booket til Steppeulven og andre festivaler, i stedet for at blive puttet ned i den der metalkasse. Det er virkelig fedt at få den anerkendelse.

– Vi har en masse fede koncerter på vej, men vi forsøger ikke at lade os påvirke efter de forventninger, der måske er til os, tilføjer Troels. – Vi vil ikke lave noget nyt, fordi folk forventer det af os.

Sort metal uden ondskab

Orm er med til at gøre black metal til det smukke, det først nu er blevet. For 30 år siden brændte Norges stavkirker. Blodet flød igennem the second wave of black metal, der gjorde den sorte metal til et verdenskendt fænomen. Mistolkninger af djævelen, kombineret med højrenationalisme og ungdomsforvirring satte et mørkere mærke på den sorte udtryksform. Men den sorte metal har overlevet 30 år senere. I nogle år var den forsvundet i dybet, men kærligheden til genrens atmosfæriske univers har i dag åbnet op for nye fortolkninger, der strækker sig fra Deafheaven og Wolves In the Throne Room for i Danmark at lande hos Orm.

– Vi bruger mange af de musikalske elementer, der karakteriseres som black metal, siger Adam. – Musikken lyder som black metal, selvom udtrykket måske kan være noget andet.

– Man kan tillade sig mere i black metal, tilføjer Theis. – Der er plads til at eksperimentere i musikken og gøre musikken mere progressiv, og det ville for eksempel ikke være muligt i dødsmetal, for så ville det ikke længere være dødsmetal. På den måde er vores musik også mere progressiv, men vi bruger bare mange af de stilistikker, temaer og tonaliteten fra black metal. Det er naturligt for os at pakke det ind i det, for vi har aldrig kunnet finde ud af at være helt rene, når vi har lavet musik. Orm er blevet en platform for at kunne lege med de genrer, vi godt kan lide. Det har været en måde for os at gøre plads til alt det, vi godt kan lide. Det er en udfordring, men det er også lykkedes for os.

Udtrykket er fortællingerne, der strækker sig fra tonaliteten og ind i lyrikken. Igennem musikken berører Orm adskillige udtryksformer, der bevæger sig over teatralske og konfronterende lydflader.

– Hvis man er draget af de storladne ting, tror jeg, at man finder mange af de samme elementer i meget forskellig musik, siger Simon. – Hvis jeg hører ”Comforting Sounds” med Mew, finder jeg noget af det, der lige så godt kunne være på en postrockplade.

Følelser gemt i skrig

Men musikken skal stadig retfærdiggøres. Metal er stadig det underlige, ingen forstår. Ofte høres kun vreden, mens skønheden forbliver hos de få, der lytter efter det, der ellers ikke høres. Ofte har jeg oplevet spørgende stemmer, der krævede en forklaring på, hvordan et øre kunne forstå det ekstreme i musikken og samtidig det allermest tilgængelige. Hvordan Orm og Erann DD kunne befinde sig i samme kartotek. Metal har alle dage været det uforståelige. Larm i ørerne hos dem, der ikke lyttede og hjælpende budskaber til dem, der manglede alt.

– Musikkens univers kræver, at der bliver råbt og skreget, siger Simon. – Der er så mange følelser i musikken, at du bliver nødt til at skrige det så højt, du overhovedet kan. Ofte er der ingen, der forstår det, men budskaberne når stadig igennem til dem, der gerne vil det. Det er lidt som om, at du ikke får sagt det, du skal, hvis ikke du skriger det.

Teksten har altid været den, ingen umiddelbart kunne forstå. Det oversete essentielle i et univers, hvor følelserne er stærkere, vredere og mere direkte end i noget andet. Det er historien, der bærer det, ligesom budskabet er det, der holder liv i musikken.

– Vi har mødt mange mennesker, der er blevet overraskede over, at der er en tekst i vores musik, siger Theis. – Men det er jo noget af det, der er vigtigst for os, men fordi man ikke hører det så tydeligt som i popmusik, så bliver det ligesom unødvendiggjort og negligeret. Det er musik, der kræver, at man dykker mere ned i det, men sådan er det jo også med opera. Det fatter man jo heller ikke en skid af, når man umiddelbart hører det, men der er det også historien, der bærer musikken. Det er ikke meningen, at musikken skal være svær at forstå og lytte til, men det er i højere grad musikken og det komplicerede ved kompositionerne, der gør det mere utilgængeligt og kræver noget af lytteren.

Isolation fører til sammenhold

Bornholm hører i dag barndommen til. Orm har for år tilbage bevæget sig mod København. Kun Troels er for nylig flyttet tilbage til øen i Østersøen. Ofte har jeg oplevet, at de, der er født på Bornholm har et stærkere bånd til hinanden. Hjemstavnen forlader dem aldrig på den måde, som eksempelvis Holbæk kan gøre det fra dem, der flytter derfra.

– Der er et stort hav mellem Bornholm og Danmark. Det gør noget ved ens identitet, siger Troels. – Der er en ensomhed over at komme fra Bornholm, fordi man skal bruge så meget energi på at komme tæt på resten af Danmark. Samtidig er der måske lidt en anden lokal følelse ved at komme fra Bornholm. Det er sådan en ø, der nogle gange bliver lidt glemt. Jeg tror helt sikkert, at den der isolation ved at leve på en ø vil påvirke dig. Der er et sammenhold ved at komme derfra, fordi det ligger tættere på Sverige end på Danmark.

– Samtidig er der noget smukt i naturen på øen, tilføjer Simon. – Der er noget romantisk i de sagn fra øen. Stedet er jo en del af os, så det har været oplagt for os at tage udgangspunkt i, fordi det har været nemt at overføre til den musik, vi gerne ville lave.

Isolationen har ført til et sammenhold, der strækker sig næsten 20 år tilbage. Orm har haft andre navne, men har altid været den samme konstellation. Det har været noget andet, der har udviklet sig til noget nyt, og det sat sit aftryk i arbejdsprocessen.

– Det kan godt blive meget følelsesladet, siger Adam. – Vi ved nogle ting om hinanden, som vi ved, fordi vi er meget nære venner, og det gør det nogle gange meget emotionelt. Der er noget andet på spil, hvis vi bliver irriterede på hinanden, men samtidig skaber det også noget helt særligt, når vi lever os ind i noget sammen. Vi connecter på en helt sindssyg måde nogle gange. Det er næsten vigtigere for mig end noget andet, fordi det også resonerer hos publikum gennem musikken.

– Vores sammenhold gør det også mere trygt at fortsætte ud i noget andet i musikken, tilføjer Theis. – På trods af forventningerne vil vi tilgå det med en bestemt selvtillid og en anden form for nervøsitet. Men der er altid noget på spil. Hvis konstellationen skulle ændre sig, tror jeg, der ville ske noget helt andet.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Skabt af lyset, taget af mørket

Mit blod

I slutningen af februar udgiver Orm ep’en Mit blod. Som et udtryk for det universelle og personlige svigt har bandet skrevet et nyt nummer og samtidig kastet sig over at fortolke ”Notes to You” af øfællerne fra Sleep Party People.

– Begge numre tager meget udgangspunkt i svigt, hvor det nummer, vi selv har skrevet, tager udgangspunkt i en personlig historie, jeg ikke vil komme nærmere ind på, siger Simon. – Det er mere en energiudladning end før. Sangen, som vi har fortolket Sleep Party People er noget, der taler enormt godt ind i følelsen af svigt. Det er en sang, der har betydet meget for mange af os, og som Theis og jeg har siddet og tudet over på vores teenageværelser. Nummeret har den der nordiske melankoli, som black metal også har.

– Vi har hele tiden været klar over, at det her er noget andet end Ir, tilføjer Theis. – På en måde er Mit blod et subtilt statement, fordi det udkommer seks måneder efter Ir i modsætning til over to år siden vores debut.

Midnatsmesse på Roskilde Festival 2020

Midt om natten på Gloria er Orm sat til at på scenen. Stedet er på Roskilde Festival, og det bliver bandets andet besøg på festivalen.

– Jeg har spillet på Roskilde Festival tre gange før, siger Simon Sonne. – En gang med By the Patient og en gang med Förtress og så Orm. Men denne gang gælder det virkelig, fordi vi ikke bare er blevet booket, fordi festivalen skulle bruge et metalband. Vi er blevet booket, fordi der er en kvalitet i vores musik.

Foråret rundt i Norden

Udgivelsen af Mit blod understreges med en forårsturné, der sender Orm rundt i Norden. Foruden en omfattende turné rundt i Danmark i marts og april starter Orm sin forårsturné på den norske branchefestival, by:Larm i slutningen af februar.

LÆS OGSÅ: Orm tager på dansk forårsturné


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA