x

Wacken Open Air-reportage: torsdag

Wacken Open Air-reportage: torsdag

Verdens største metalfestival starter allerede ved grænsen. Ind i grænsekioskerne og tanke op. Tanke op med alskens tænkelige og utænkelige mad- og drikkevarer. For vi skal op i gear. Kun i det højeste af slagsen har vi en chance for at gennemføre. Efter endt indkøb fortsætter turen i knap halvanden time til Wacken, hvor vi lidt uden for byen bliver hevet til side af told og politi, der lige vil sikre sig, at vi ikke har hverken våben, stoffer eller andre ulovligheder med til Wacken Open Air 2008. Ganske høflige tjenestemænd gør deres arbejde, og vi ønskes kort efter en god festival. Vi kører ind på pladsen, får sat teltet op og hilser på folkene i vores lejr. Samlet, hyggesnak og afslappet stemning før det hele går i gang. Stilhed før stormen.

Klokken 16 åbnes pladsen så for 70.000 festivalgængere, hvoraf de fleste har camperet i dagevis forud for åbningen. For i år er noget ganske specielt. I år kommer Iron Maiden. Først hører vi dog Mustasch. Et fedt rock'n'roll-band, der skal åbne Party Stage, og gør et hæderligt stykke arbejde i den glohede eftermiddagssol. De har tre kvarter til at overbevise metalpublikummet, og den fede spade samt de fyldige trommer gør, hvad de kan for at fylde festivalpladsen. Desværre for Mustasch er pladsen rigtig stor. Større end nogensinde før, og det martrer deres præstation en smule. Der er ingen tvivl om, at den groovy lyd Mustasch så eminent fremstiller, vil gøre sig fabelagtigt i små klubber, men på Wacken kommer de til kort. Det er ikke stort nok, og Mustasch når ikke helt ud i de fjerneste kroge af festivalpladsen. Præstationen er godkendt, men undertegnede kunne godt tænke sig at se og høre dem under mere intime forhold. Så tror jeg de brænder mere igennem. Samme skæbne overgik Volbeat på Vestereng i Århus sidste sommer, da de skulle varme op for Metallica. Musikken var i orden, det samme udførelsen, men alligevel var det, som om bandet ikke rigtig fik alle med.

Herefter tog vi en tur rundt på pladsen og fik loddet stemningen. For Wacken er så utrolig meget mere end bare metalmusik fra de tre store scener. Stemningen og menneskerne er mindst lige så vigtige ingredienser. Folk var torsdag usædvanligt oplagte, og der var propfyldt overalt. Både i madboder og de forskellige musikboder. Festivalpladsen emmede af en forventningens glæde. Hele tiden lå denne underlæggende følelse af, at der snart skulle ske noget stort. Denne afventende stemning. Ventende på, at klokken skulle blive 21.30. Det gik desværre også ud over såvel Avenged Sevenfold og Lauren Harris, der ligesom i søndags i Horsens havde æren af at varme op, før Iron Maiden selv skulle på. Nuvel, der var mødt mange mennesker op til begge shows, men det var tydeligt, at de fleste blot stod der for at være i god tid til hovednavnet og dermed sikre sig en god plads. Begge bands gjorde, hvad de kunne, og der var bestemt også tryk på, specielt under Avenged Sevenfold. Det var dog som om, at publikum stadig kun kørte på halv kraft.

Det blev der lavet radikalt om på et par timer senere. Klokken er 21.10. Jeg bevæger mig ned mod festivalpladsen, går gennem mediebyen og ser ud over pladsen. I mine nu fem år på Wacken har jeg aldrig set noget lignende. 70.000 gæster på pladsen. Den er fuldstændig fyldt op. Den midterste scene står og troner tomt, mens folkemassen allerede er i gang med at vise deres tilhørsforhold. Jeg får bevæget mig lidt ind i folkemængden, der opfører sig ganske pænt, og ikke noget stort pres bagfra. Så åbner højtalerne for sluserne med "Doctor, Doctor", hvilket er begyndt at tjene som Iron Maidens svar på Metallicas "Ecstasy Of Gold". Nu ved alle 70.000, at Wackens største øjeblik i dets 19-årige historie kun er få minutter fra at begynde. Kort efter krigsscener fra 2. verdenskrig på storskærmene og Winston R. Churchills historiske tale til det britiske folk om, hvordan de aldrig nogensinde ville overgive sig, og ville kæmpe til sidste blodsdråbe på såvel land, til vands og i luften. BANG! og så tordner Iron Maiden på scenen under stort festfyrværkeri i "Aces High" og følger op med akkurat samme sætliste, som undertegnede også så og hørte på Banegårdspladsen i Horsens i søndags.

Bruce Dickinson er kun to sange inde i deres show, før han ser sig godt og grundigt sur på en kameramand. Han har en kran, der laver overhead-shots af publikum, men fordi hele, og det skal understreges HELE festivalpladsen er fyldt til bristepunktet, så skærmer kranen for hele den ene side af publikum. Så frontmanden beordrer ganske simpelt den kran ud af funktion resten af deres show, så han kan se og interagere med hele publikum, og ikke kun dem umiddelbart foran. Et tydeligt bevis på, at Bruce Dickinson går op i sine fans, og gerne vil levere et godt show. For han løb på vanlig vis rundt til alle hjørner af scenen for at få alle med, og det gav pote. Jeg har overværet mange gode øjeblikke på Wacken såvel som andre steder, men forsangeren i Iron Maiden fik egenhændigt gjort torsdagens koncert på Wacken til noget helt specielt. Noget historisk. For han vidste også godt, at det aldrig havde været større på Wacken.

Det var også Iron Maidens største show nogensinde i Tyskland. 70.000 tilbedende gæster, der udelukkende pga. denne koncert havde fået festivalen udsolgt allerede i maj måned, også en historisk begivenhed. Og han og resten af Iron Maiden sørgede for, at ingen gik skuffede hjem fra denne magiske nat i det nordlige Tyskland. "Scream for me, Wacken!" var naturligvis en fast ingrediens under showet, mens de slavisk gennemførte deres minutiøst planlagte show med "The Trooper", selvbestaltede jazznummer "Can I Play With Madness?" og den kvarter lange "Rime Of The Ancient Mariner". Fuldstændig som fire dage forinden. Der var bare lige den markante forskel, at et publikum på 70.000 både synger højere, men også får et højere lydniveau end 12.000 på en parkeringsplads i Horsens. Stemningen var euforisk.

Det er på sin plads at nævne, at Wacken Open Air de sidste 10 år har gennemført en brugerundersøgelse efter hver festival. Her har man kunnet ønske bands til næste års festival, og hvert eneste år har Iron Maiden været det mest ønskede band af alle. Nu hvor alles våde drøm er gået i opfyldelse, så virker drømmen overraskende kort. De to timers firser-revival er pludselig overstået, og tibage venter kun de tre ekstranumre "Moonchild", "The Clairvoyant" og "Hallowed Be Thy Name". De fyres af med millimeterpræcision, og publikum takkes for god ro og orden. De mange tusinder fans har sunget med og klappet akkurat som man kunne forvente, og det ekstra fyrværkeri understreger, at nu er Wacken Open Air 2008 åbnet. Det kunne umuligt gøres på en bedre måde end ved, at Iron Maiden fyrer deres eneste show i Tyskland af på den store scene.

Foran os står to dage med fuldt program. Fredagen lurer lige om hjørnet, og vi trækker os stille og roligt ned i lejren igen. Vi har allerede hilst på Gaahl og King fra Gorgoroth, der fredag nat skal levere årets sorte messe, og mere om det i morgen!

 

Wacken Open Airs hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA