x

Wacken Open Air-reportage: fredag

Wacken Open Air-reportage: fredag

Det syntes kun få minutter siden, Iron Maiden gik fra scenen, da vi igen stod under den glohede sol og ventede på, at tonerne fra svenske Grave skulle sønderrive det idylliske landskab i Wacken. Den brutale dødsmetal fik åbnet ballet, om end det blev en hård fødsel. Trods solide mængder alkohol aftenen før, var der dog et ganske overraskende stort fremmøde allerede kl. 11, og det ikke kun til Grave. Jeres udsendte gik en tur over festivalpladsen og fandt mindst lige så mange tilskuere til Primordial på den anden scene, der også var i gang. Et bevis på, at fans til Wacken Open Air er loyale over for de bands de hører, uanset spilletidspunkt! Grave var, og er stadig en integreret del af den svenske dødsmetalscene. Er man vokset op med Dismember, Entombed, At The Gates og Unleashed, så vil man også være stødt på Grave, og med en ny plade i baglommen serverede de dagens første ret af delikat dødsmetal. Iron Maiden var højt torsdag aften. Grave var højere fredag formiddag. Selve showet var af vanlig standard for Grave, men lyden var af en anden verden. En ubønhørlig start på dagen, hvor solen gjorde sit til at få os varmet godt op.

Eftermiddagen var knap skudt i gang, før Ensiferum fik livet godt op i det tyske publikum. Jeg havde ikke hørt noget til dem før, men en skøn blanding af skotsk højsang, kirkeinspireret keyboardlyd og tung, tung guitar er åbenbart et miks, der går lige i struben på tyskerne, for fremmødet var større, end jeg nogensinde havde turdet forestille mig til et band, jeg aldrig havde hørt før. For hvordan kan så mange være vilde med noget, jeg aldrig har stiftet bekendtskab med? Den groovy, nærmest messende lyd virkede i hvert fald fængende, og som den fyldte festivalplads bevidnede, var jeg ikke den eneste, der fik tappet lidt med hænder og fødder.

Jeg begav mig videre som dagen gik, og fik her endnu engang set mægtige Opeth rulle arsenalet af pompøs og teknisk metal. Med Åkerfeldt i forgrunden er Opeth nærmest usårlige, og han var usvigeligt sikker i både vokal og i sine riff, og når frontmanden leverer en så fortræffelig præstation, så var det svært overhovedet at bemærke, hvorvidt resten af bandet lavede små fodfejl eller ej. Hvilket de sikkert ikke gjorde. Selvom landsmændene fra Soilwork lavede en god præstation et par timer forinden, så var det Opeth, der vandt den interne svenskerdyst på denne fredag. Publikum fik også luftet deres lange hår, cowboyveste og papvinsvædede ganer. Det her var essensen af Wacken Open Air. Et veloplagt band, der serverede den ene ørehænger efter den anden til et veloplagt publikum. Den synergi man håber på, hver gang der er koncert. Her hang det sammen!

Og lige som man troede, det ikke kunne blive bedre, så blev det hvis ikke lige så godt, så alligevel bedre! For Children Of Bodom skulle spille på True Metal Stage kl. 21, og det er så prime time, som noget kan være på Wacken. Det finske band er en institution på Wacken. Deres publikum i Tyskland er vanvittigt stort, og der var næsten lige så mange på pladsen som til Iron Maiden. Deres musik er for mig en anelse ukendt, selvom jeg har set dem flere gange på Wacken. Men deres påvirkning på publikum på festivalen er ikke ukendt. Jeg ved, at når Children Of Bodom møder op, så gør hele festivalens deltagere også! Det gjorde de naturligvis, og så var man igen en del af en regulær metalfest, hvor band og publikum fødede hinanden med energi, og som med Ensiferum, så er keyboard åbenbart en integreret del af, hvad der får en tysker til at komme helt op på den store remskive, for når først tangenterne fik lov at akkompagnere guitaren i et djævelsk tempo, så blev hår, håndtegn og luftguitar ellers viftet til den helt store guldmedalje. At begynde og namedroppe sangtitler her, er nærmest overflødigt. For publikum gav den fuld skrald fra første tone til slutfløjt. Mit gæt er, at 2008 ikke er sidste gang, Children Of Bodom gæster Wacken.

Det kunne derfor ikke ødelægge dagens gode humør, at The Haunted ikke rigtig leverede noget specielt. En, syntes jeg, energiforladt koncert, der godt kunne have været bedre. Nu kunne jeg godt gribe i posen af klichéer i en anmeldelse om metaltræthed hos enten band eller publikum, men jeg vælger at lade være, og i stedet forbigå koncerten i tavshed i håbet om, at det bliver bedre næste gang, og i stedet fokusere på nattens onde musik.

 

Wacken Open Airs hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA