x

Wacken Open Air-reportage: lørdag

Wacken Open Air-reportage: lørdag

Efter at være kommet i soveposen på et lettere fremskredent tidspunkt lørdag morgen, var det med gårsdagens begivenheder aldeles tydeligt, at lørdagen blev sparket i gang. Det bedagede, men stadigt aktuelle thrash-band Exodus skulle have hevet mig op i omdrejninger, men en forsinkelse gjorde, at det i stedet blev danske Mercenary, der blev min opkvikker. Undertegnede havde aftenen forinden snakket lidt med såvel guitarist og forsanger om deres seneste plade, og de var naturligvis begge ganske tilfredse med den flotte tilbagemelding denne havde fået, og de så meget frem til deres koncert. Mercenary gjorde en ganske proper debut på Wacken i 2005, og nu skulle de så i år fyre den af på en af de store scener lørdag eftermiddag.

Fremmødet var imponerende. Lejemorderne fra Aalborg er helt tydeligt ikke kun store i Danmark, og publikum var med på beatet fra første riff. Helt som ventet, valgte de at fokusere deres 45 minutter hovedsageligt på sange fra "Architect Of Lies", hvilket var en fornuftig disponering og som deres tusindvis af fremmødte fans takkede dem behørigt for. "Isolation…", "The Endless Fall" osv. blev i hvert fald modtaget med åbne metalarme, og det var fedt at se bandet i så godt humør og veloplagte. Deres koncert i 2005 var god. 2008-versionen var bedre. Fedt at se lokale metalsvende gøre det så godt på verdens største metalscene!

Derefter fulgte Exodus. Deres historie i metallens verden behøver ingen nærmere introduktion, og ej heller gider vi fylde spaltepladsen med historier om han guitaristen, der forlod bandet i et forsøg på at gøre karriere i et andet band. Præstationen på Wacken er langt vigtigere, og her gjorde de præcist hvad de skulle: underholde! Jeg kortede det lidt af, da jeg skulle tanke op på foder og drikke, inden lørdagens første dødsbrag skulle stå på samme scene, som Mercenary kort forinden havde varmet op.

Obituary. Indehavere af det sejeste logo, ikke bare i metallens, men hele musikkens historie. Det er så fedt, at man som jeg stadig, hvis tvunget til det, kan knibe en lille tåre af kviksølv, når jeg ser det. Ligesom Mercenary spillede de også i 2005, om end det show var en anelse tamt. Heldigvis fik de rettet lidt op på det i år. Med en skæv baggrundsplakat med seneste albumcover at spille op af, fik John Tardy og co. skreget sig gennem en times dødsklassikere. Her står de to evergreens "Body Bag" og "Chopped In Half" stadig frem som perler. Udødelige og relevante. Fremført på en glohed eftermiddag i Wackens støv foran et publikum hungrende efter disse legender i genren. Ikke dagens højdepunkt, men stadig godkendt med pil op.

Højdepunktet kom derimod kun halvanden time senere. Carcass er blevet gendannet, og det havde undertegnede set meget frem til. Et af de få bands, jeg ikke nåede at få set, før de gik i opløsning, så at kunne få den oplevelse med var på forhånd en af de få ting, jeg under ingen omstændigheder ville gå glip af. Og sjældent lever noget op til tårnhøje forventninger, men det gjorde Carcass.

Jeff Walker i front leverede en sindssygt flot indsats med en vokal stadig lige så imponerende, snerrende og bidsk, som havde bandet kun lige udgivet "Necrotism". Og med Bill Steer og Michael Amott på hver sin spade, så var der lagt op til en fabelagtig aften. Klassikerne blev hevet ud af ærmet, ikke helt uventet med fornuftig fokus på "Heartwork", hvor "Buried Dreams", "Carnal Forge" og "No Love Lost" blev serveret med sikker hånd. På et tidspunkt fik de fint selskab på scenen, da Angela Gossow fra Arch Enemy lavede en regulær duet med Jeff. En fin lille kobling, da de to bands har flere interne links end der var sorte band-shirts blandt publikum.

Hen imod slutningen af deres show blev Ken Owen introduceret. Den originale trommeslager, der har haft en hjerneblødning og været igennem to operationer i hjernen og en ufrivillig koma. Et mirakel, han stadig er i live, og hvad vildere er: han leverede en trommesolo. Wackens publikum brølede festivalens mest oprigtige hyldest tilbage til legenden, og øjeblikket gav mig gåsehud. Det er første gang, jeg har oplevet det siden Metallicas magiske aften på Roskilde Festival i 2003. Et øjeblik, der bliver hængende for evigt. Magisk! Ken fik sagt et par bevingede ord til publikum, som sammen med resten af Carcass klappede Ken af scenen, hvorefter Jeff og de andre fik gjort sig færdige med den sidste håndfuld sange. Dagens og festivalens absolutte højdepunkt.

Wacken er dog mere end blot én gendannelse. De har specialiseret sig i at hive koryfæer op af kistebunden, puste støvet af dem, og blåstemple dem til verdens største festival, og i år var Carcass ikke nok. Der skulle mere til, og hvad bedre end svenske At The Gates? Bandet, der sammen med så mange andre bands i Stockholm og Göteborg formede den svenske dødsmetalscene, men som desværre gik i opløsning og bl.a. i stedet blev til The Haunted. Her 12 år efter deres opløsning er de igen samlet, og hvilken fryd. At høre klassikere som "Under A Serpent Sun", "Raped By The Light Of Christ" og "Blinded By Fear" live er næsten for godt til at være sandt. Men det var i den grad virkelighed, hvilket kun gjorde det endnu bedre. Björler-brødrene på tykke og tynde strenge og Lindberg på vokal var herlige at se indtage Wacken Open Air. Trods lidt regn, så var deres show elektrisk på publikum, og de var for undertegnede det sidste metal, der kunne indtages, før end kroppen sagde stop. Energien var blevet suget ud af mig efter tre dage med fuldt program, store og endnu større musikoplevelser og min måske bedste Wacken-festival nogensinde.

Næste år er der 20 års jubilæum for Wacken Open Air. Jeg booker billetten, som kommer i forsalg i morgen, lige så snart jeg står op mandag morgen. Det bliver sjette år i træk, og hvis arrangørerne er lige så habile, som de har været hidtil, så venter der mig oplevelser til overflod både på og uden for scenen. Wacken er verdens største metalfestival. Uden konkurrence. 70.000 gæster var med til at understrege det i år. Det eneste minus er, at der nu er næsten et helt år til, at jeg skal derned igen!

Min samlede karakter for Wacken 2008 er entydig og enkel: Perfekt. Seks stjerner af seks mulige.

 

 

Wacken Open Airs hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA