x

LISTE: De 21 bedste udenlandske albums fra 2020 (januar-marts)

LISTE: De 21 bedste udenlandske albums fra 2020 (januar-marts)

Vi har samlet årets, indtil videre, bedste udenlandske albums. Nederst i artiklen finder du også en playliste. 

OBS: Klik på kunstner og titel for at læse hele anmeldelsen

Baxter Dury – The Night Chancers ******

Musikalsk bliver vi ført igennem baggyde-landskabet med distortet basbund, der kører i diskorundgang, farveløse synthflader og et kvindekor, der både på fransk og engelsk er tomme i blikket. Og så Durys iørefaldende cockney-spoken word-vokal. Mageløst!

Anmeldt af Esben Suurballe Christensen 

Christine and the Queens – La Vita Nuova ******

Ep’en rummer en længsel, vi ikke før har set hos Christine and the Queens. Selv om den sproglige barriere kunne risikere at skabe en afstand mellem lytter og musiker, taler følelserne forbi ordene, så vi er med hele vejen. Og som sidste sang runger ud, er der ingen tvivl om, at Christine and the Queens stadig er en af de mest interessante elektroniske popartister, vi har nu til dags.

Anmeldt af Nanna Frank

Algiers – There Is No Year *****

Det burde ikke virke. Ikke i denne tidsånd. Hvor tid, tålmodighed og fokuseringsevne er en mangelvare. Men det gør det i overflod. Netop fordi det kræver noget af lytterens sindstilstand. 

Anmeldt af Esben Suurballe Christensen 

Body Count – Carnivore *****

Alt i alt 11 mere end godkendte musikalske knytnæveslag fra Ice-T og co., der tydeligvis insisterer på at gøre deres ypperste og gøre lige, hvad der passer dem. Og når man hører en sang som ”The Hate Is Real”, føles det vitterligt også som om, verden har brug for Body Count lige nu.

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez 

Brian Fallon – Local Honey *****

De hurtige guitarriffs og travle trommer fra Fallons tidligere albums er skiftet ud med skrøbelige lydbilleder, der formår både at lyde minimalistiske og rige, så man som lytter har et hav af musikalske nuancer at dykke ned i. Ydermere formår albummet at levere otte varierede sange samtidig med, at det fremstår som en stilistisk og udtryksmæssig helhed.

Anmeldt af Casper Dons 

Code Orange – Underneath *****

Underneath er soundtracket til vores down fall. Og lige så snart ”Swallowing the Rabbit Hole” med øjeblikkelig virkning smadrer dine trommehinder, ved du præcis, hvad jeg mener. Underneath er kompromisløst og ekstremt, som alt for få laver det.

Anmeldt af Simon Nielsen 

Dua Lipa – Future Nostalgia *****

Det er legende og kitschet, uden nogensinde at kamme over, og så er det ualmindeligt svært at sidde stille til. Så savner du en gedigen energiindsprøjtning i disse corona-tider, så tryk play og start din egen karantæne-isolerede popfest med Dua Lipa derhjemme – nu! 

Anmeldt af Nanna Jenner Jensen 

Georgia – Seeking Thrills *****

Albummet er til de syndige og de mærkelige, som nu endelig bliver omfavnet af en artist, der forstår at sætte ord på livet i en metropol. Seeking Thrills er britiske Georgias andet album, og selvom vi skriver 2020, er det uden tvivl lyden af et dansegulv under Londons travle gader i 1989. 

Anmeldt af Nanna Frank

Grimes – Miss Anthropocene *****

”Det er et konceptalbum om den antropomorfe gudinde for klimaændringer. Hun er udgjort af elfenben og olie,” har musikeren tidligere ytret om dette album. Hvor mærkeligt det end må lyde, er det en perfekt beskrivelse af de ti sange, vi får serveret på Grimes’ sublime synthbårne femte album.

Anmeldt af Nanna Frank 

Halsey – Manic *****

Halsey har begået et skidegodt album. Råt, sårbart, ærligt – og samtidig som pop-smør i øregangen. Her er soundtracket til dig, som har ondt i livet. Og til dig, som har brug for en ung sangerinde at spejle dig i. En, som også kender til livets skyggesider. Hvis du har brug for en reminder om, at du ikke er alene.

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard 

J Hus – Big Conspiracy *****

Hvert gennemlyt kan være en betagende oplevelse bare for at mærke, hvordan J Hus finder sig til rette i nogle meget forskellige lyduniverser og dermed samtidig formår at bringe det multikulturelle London sammen i en velduftende smeltedigel. Det er svært at være "opp" til en lyd så veludført som J Hus'.

Anmeldt af Jens Dræby  

Kesha – High Road *****

Kesha blander rap, skønsang og gospel i produktionerne, som emmer af lige dele pop, electro, rock, soul, folk og såmænd også country. Det er anarkistisk og vildt og pisseforvirrende. Og hvor er det rart, når øregangene bliver udfordret lidt.

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard 

Lil Wayne – Funeral *****

Det er sgu ærligt talt længe siden, han har rappet så godt og med så stor overbevisning som her. Alle protegeerne og imitatorerne får en opvisning i, hvordan lortet skal skæres, og i en alder af 37 kan han stadig demonstrere, hvorfor han har opnået den status, han har.

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez 

Mac Miller – Circles *****

Der er en oprigtighed og umiskendelig genkendelighed at finde på Circles. Mod slutningen af albummet på “That’s On Me” finder Mac tiden til at sige undskyld over en gyngende organisk instrumentering, der beviser, at Mac Miller var før Skizzy Mars eller Berhana eller størstedelen af Brockhampton til at lægge standarden for nutidens reflekterende urbanlyd.

Anmeldt af Jens Dræby

Moses Sumney – græ: Part 1 *****

Sumney sætter nemlig spørgsmål ved det meste og afsøger på albummet dobbeltheden i livets mange forhold. Det gennemsyrer hans ekstremt udfordrende popmusik, der også vender op og ned på alle populærmusikkens velkendte formler. Det kan umiddelbart lyde både dekadent og verdensfjernt, hvilket det på sin vis også er. Men det forunderlige ved Moses Sumney er, at resultatet lyder ubegribeligt smukt.

Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen 

Pearl Jam – Gigaton *****

Planeten er udpint, så derfor er det naturligt, at Pearl Jam rent musikalsk sigter mod stjernehimlen på den mest klædelige måde. Hverken prætentiøst eller patosfyldt, men på en måde, der føles bidende nødvendig. Bandet fremmaner virkelig følelsen af, at det er tid til handling og tid til sammenhold.

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez 

Pet Shop Boys – Hotspot *****

”Happy people living in a sad world,” synger Pet Shop Boys på deres nye album, og den kontrast af underfundighed og glæde blandet op med stænk af både syrlighed og crazy/corny indfald opsummerer ganske fint duoens mesterlige 14. udspil - deres bedste album i 10 år.

Anmeldt af Peer Kaae

Poppy – I Disagree *****

Albummets styrker ligger helt sikkert i kontrasterne og de abrupte skift. De enkeltstående metalbidder syder ikke af originalitet. Det er derimod den spidsfindige opsætning af genre-kontraster, der gør I Digagree spændende, original og ikke mindst underholdende.

Anmeldt af Kristina Grønning 

Soccer Mommy – color theory *****

Soccer Mommys univers er stadig præget af teenageværelsets angst, duftlys og dagbøger, men anden tur i manegen for Sophie Allison er meget mere værd og placerer hende centralt i en bølge af retrorockede singer/songwriters med noget på hjertet. 

Anmeldt af Simon Heggum

Sufjan Stevens & Lowell Brams – Aporia *****

Sammen har stedfar og stedsøn fremmanet et New Age-inspireret instrumentalværk, der kalder på lige dele meditation og fordybelse. Hvad enten man tager et aktivt lyt gennem høretelefonerne eller sætter pladen på som soundtrack til hjemmearbejdet i disse dage, er man i gode hænder.

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez 

U.S. Girls – Heavy Light *****

På Heavy Light er Remys sangskrivning, stemme og karakter simpelthen så allestedsnærværende. Pladen bliver ekstremt nærværende på grund af hende, og trods den dræbende retroproduktion og nogle enkelte svipsere er Heavy Light en overraskende, interessant og inspirerende lytteoplevelse.

Anmeldt af Simon Heggum

Herunder har vi samlet udvalgte numre fra de bedste udenlandske navne lige nu. Giv det et lyt og bliv inspireret - genrene spænder vidt. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA