x

GULD FRA GEMMERNE: Historien om Kurt Cobain – del 3 af 3

GULD FRA GEMMERNE: Historien om Kurt Cobain – del 3 af 3

Det meste af Danmark er lukket ned, og hvad skal man så bruge sin tid på? Ja, man kan for eksempel læse nogle af de lidt længere artikler, GAFFA har bragt i de forgangne 36 år, og som stadig kan tåle et gensyn. Dem vil vi bringe nogle af i den kommende tid under overskriften "Guld fra gemmerne". Artiklen her har tidligere været bragt som Klub GAFFA-tillæg til GAFFA april 2004, tiåret for Cobains død. Den 5. april 2020 var det i øvrigt 26 år siden, Cobain antages at være afgået ved døden, selvom han først blev fundet tre dage senere.

På fem-seks år gik Kurt Cobain fra nærmest total anonymitet til status som verdens største rockstjerne. Han var blevet en frustreret skilsmisse-generations primære talerør og det vigtigste ansigt fra et kuld af bands, som ændrede musikhistorien mere radikalt end nogen anden bølge eller bevægelse i (mindst) 15 år. Her er hans og hans band Nirvanas historie.

Læs del 1 og 2 af historien her

Det sidste ritual

Kurt ankom d. 2. april kl. kort over midnat til sit hus ved Lake Washington. En af Frances' barnepiger, den lettere stenede Cali, var i huset med sin kæreste. Kurt nægter Cali at tage telefonen, som ringer konstant. De næste par dage er der forskellige rapporter om Kurts gøren og laden, blandt andet ses han på en restaurant med en formodet dealer. En omfattende efterforskning sættes i gang i Seattle og L.A., som specielt får fart på, da Courtney gennem Dylan erfarer, at de to har købt et haglgevær. Courtney får lukket Kurts kreditkort, og d. 4. april udfylder Wendy en "missing person's report" hos Seattles politi. Kurt beskrives i rapporten som "ikke farlig, bevæbnet med haglgevær".

Angiveligt dagen efter, d. 5. april, skriver Kurt sit selvmordsbrev, adresseret til sin imaginære barndomsven Boddah, sætter R.E.M.sAutomatic For The People på anlægget, indtager 1,52 milligram heroin, tænder for fjernsynet, tager sin nykøbte Remington M-11, går op i ejendommens drivhus oven på garagen, tager geværløbet i munden og trykker på aftrækkeren.

Trods talrige eftersøgninger i huset de følgende dage opdages Kurts lig først af elektriker Gary Smith, d. 8. april kl. 8.40 om morgenen.

Efterskrift

Kurt Cobains selvmord var set i bakspejlet nærmest uundgåeligt – og i øvrigt langtfra den eneste tragedie med dødeligt udfald fra den hæsblæsende rockorkan fra Seattle-området tidligt i 90'erne. Ikke desto mindre er det den enkeltstående begivenhed, som (på trods af senere fremragende plader) stopper og afliver den største rockmusikalske revolution siden London i midt'60'erne og senere igen med punken et årti senere.

Men Kurt Cobain var langt mere end et fænomen, som blev berømt, fordi han var på rette sted på rette tid. Her 17 år efter hans død lever hans udtryk, ord og musik så stærkt som nogensinde. Det kan hævdes, at der er slået rigelig mønt på den sidste store rockmartyr – man kan ikke lave så mange fejl fire meter under jorden – men Kurts enorme kunstneriske kapabilitet kan der ikke sås tvivl om. Charles R. Cross, som er den person, der efterfølgende har efterforsket og analyseret Kurt Cobains liv og levned med størst indsigt og detalje, karakteriserede ham til GAFFA på følgende vis i 2001:

– Rent artistisk var Kurt Cobain et geni. Jeg mener, at lyrikken var hans allerstærkeste side. Men må sige, at teksterne er endnu bedre på In Utero end på Nevermind. Personligt var han en belastet sjæl, en kompliceret fyr, en morsom person, en kærlig (ægte)mand – han var modsætningsfyldt. Han havde tilstrækkeligt med ambitioner til at hive sig selv ud af Aberdeen og til at toppe hitlisterne.

Sidste ord i denne sammenhæng skal gives til ham, som for alvor forløste Nirvanas energi, den fabelagtige og uvurderlige trommeslager Dave Grohl, der siden med Foo Fighters er trådt i karakter som en af rockmusikken p.t. allerstærkeste allround-kapacititer. Kurts broder i ånden og gamle bofælle, der i den sidste tid også mærkede Kurts uforsonlige side. GAFFA mødte ham i Rom i efteråret 2002, hvor han mindede om, at nok var Kurt en sortseer, men langt mere end som så:

– Kurt havde en fantastisk humoristisk sans, han var virkelig sjov. Han var et af de mest individualistiske mennesker, jeg nogensinde har mødt. Han var excentrisk og anderledes end alle andre mennesker i verden. Han var en gentleman, han var høflig, han var genert – klart, at han havde sine mørke sider – men han kunne være vanvittig morsom. Det er der mange, som ikke aner. Det er, som om der hænger denne sorte sky over navnet Nirvana. Men vi havde det også pissesjovt. Tit lå vi og rullede rundt på gulvet med kramper i maven og tårerne rullende ned af kinderne, fordi et eller andet bare var  morsomt. Så absurd kan livet tage sig ud, selve essensen af ironi.

Læs del 1 og 2 af historien her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA