x

GULD FRA GEMMERNE: Da GAFFA mødte Ed Sheeran

GULD FRA GEMMERNE: Da GAFFA mødte Ed Sheeran

Det meste af Danmark er lukket ned, og hvad skal man så bruge sin tid på? Ja, man kan for eksempel læse nogle af de lidt længere artikler, GAFFA har publiceret i de forgangne 36 år, og som stadig kan tåle et gensyn. Dem bringer vi nogle af i den kommende tid under overskriften "Guld fra gemmerne". Artiklen her har tidligere været trykt i GAFFA marts 2017. 

Jeg er på førstepladsen på Spotifys liste over de bedste sange at falde i søvn til

GAFFA mødte den engelske superstjerne Ed Sheeran til interview i Oslo for at snakke om det kommende album, turnéen – og lidt om Radiohead og Nirvana.

Ed Sheeran er blot 26 år gammel, men allerede en af verdens største popstjerner med to millionsælgende album på samvittigheden og på vej mod endnu større succes med sit tredje – som udkommer 3. marts. De sidste par år har han også samarbejdet med og skrevet sange for store navne som One Direction, Justin Bieber, Taylor Swift og Pharrell. Hemmelighedskræmmeriet er fuldendt, idet den britiske popstjerne i al hemmelighed er fløjet til Oslo for at møde pressefolk fra hele Skandinavien – og GAFFA er indvilget en 20 minutters audiens sammen med en udsending fra den finske presse.

Interviewet finder sted på det fashionable hotel The Thief yderst på Tjuvholmen i Oslo, og pladeselskabet har tydeligvis formået at holde det celebre besøg hemmeligt, eftersom området rundt om hotellet er frit for hylende teenagere på denne grå januardag. Vi snakker trods alt om en artist, som udsolgte Wembley Stadion i London tre dage i træk sommeren 2015 – kun ved hjælp af en akustisk guitar, loop-pedaler, en silkeblød stemme og tonsvis af gode popsange, som topper afspilningslisterne hos streaming-tjenester som Spotify, Apple Music og Tidal.

Skrev 200 sange

Sheeran selv er afslappet hverdagslig, iført hvid hættetrøje og med benene i sofaen i et rum, som er dekoreret med billeder af Bryan Ferry og klassiske Roxy Music-albumcovers.

Hvad tænker du egentlig om al succesen?

— Det er sket meget gradvist. Alt er ikke kommet på én gang, men dette kommer til at være det første album, hvor det føles, som om al succesen kommer samtidig. Det første album blev stort, og det andet album blev stort, men denne gang føles det, som om det allerede er eksploderet, siger han.

Tidligere i januar udgav Sheeran de to singler Castle on the Hill og Shape of You, som gik direkte ind på top 10 i både USA og Storbritannien. De to sange er meget forskellige, og de har utvivlsomt været med til at vække interessen for det nye album hos hans mange fans.

Føler du, at dette er det ”vanskelige” tredjealbum?

— Alle sagde, at det var det andet album, som ville blive vanskeligt, så jeg ved ikke, hvornår det stopper med at være vanskeligt. Har man et vanskeligt fjerdealbum? Jeg tror, at det vil gå godt, hvis man behandler hvert album, som om det er ens første.

Hvilke mål har du med dette album? Trængte du til at genopfinde dig selv på en måde?

— Det, jeg altid prøver at holde fast i, er, at sangene er nøglen. Hvis du har nogle virkelig gode sange, bliver det et virkelig godt album. I stedet for at finde et lydbillede for albummet, prøvede jeg bare at skrive de bedste sange, jeg kunne.

Jeg læste et sted, at du til dit forrige album havde skrevet over 120 sange. Hvor mange har du skrevet til dette?

— I alt, med alle idéerne, tror jeg, det blev over 200…

Er det da vanskeligt at udvælge hvilke sange, som skal være med?

— Nej, eller jo… Når det er nede omkring 30 sange, er det vanskeligt at vælge, men når man har 200, er det ganske let at se hvilke, der er gode og hvilke, der er dårlige.

Albumtitlerne til Sheeran har altid været minimalistiske. Debutalbummet fra 2011 hed + (plus), efterfølgeren fra 2014 x (multiply), og nu kommer så ÷ (divide).

På hvilken måde afspejler titlen de sange, som er at finde på albummet?

— Divide? Tja, det er en ganske eklektisk samling sange, og ikke et typisk singer-songwriter-album. Så titlen spiller vel på, at det er en ”divided sound”.

Det er et album med mange variationer. På Galway Girl samarbejder han med irske folkemusikere, og på sangen New Man har Sheeran kastet sig ud i et arbejde sammen med den norske Cashmere Cat.

Hvordan skete det?

— Min producer, Benny (Blanco, red.), bor faktisk sammen med Cashmere Cat, og jeg har kendt ham i snart fire år nu. Han er cool. Det er lidt udenfor min musik, men han er en dygtig producer – og meget klog ... og en virkelig god scratcher, siger han, mens han smiler.

Sangene tilhører lytterne

Albummet afsluttes med den melankolske Supermarket Flowers, hvor Sheeran synger meget personligt om sin bedstemor. Hun gik bort, mens han arbejdede med det nye album.

— Det var en mærkelig ting. Vi var i studiet for at indspille en sang, da jeg fik telefonen. Hun var på sygehus lige i nærheden, så jeg kunne besøge hende ofte. Vi vidste alle, at det ville ske, men det kom alligevel som et chok. Så jeg fik telefonen og vidste ikke helt, hvordan jeg skulle tackle det, andet end at skrive en sang om det. Jeg snakkede med min bedstefar om det, og han syntes, det var fint at have en sang om hende, som kunne leve videre. Sangen vil altid eksistere.

Synes du, det var vanskeligt at skrive den sang?

— Ja, det, der var vanskeligt med den, var at sørge for ikke at gøre den klichéagtig, så derfor er teksten på den meget "matter of facts", med flere rene observationer end tvetydigheder.

Er det enklere at skrive tekster om personlig erfaring?

— Ja, det er meget enklere, for de historier behøver man ikke skabe – de er allerede lige foran dig.

Når du så fremfører disse sange senere – er det vanskeligt at give slip på følelserne?

— Nej, det synes jeg ikke. Jeg har altid sagt, at når jeg udgiver en sang, så er den ikke længere min. Thinking Out Loud er ikke længere en kærlighedssang, som jeg skrev, det er blevet en sang, som for nogen er sangen, de havde deres første dans til, eller sit første kys. En af mine venner fødte til en af mine sange, og de forbinder derfor sangen med fødslen. Sangene er altså ikke længere mine sange, de tilhører alle andre, så når jeg fremfører dem, har jeg ikke længere en bestemt kobling til dem, i og med alle andre har deres koblinger til dem.

Specielt Thinking Out Loud er begyndt at leve sit eget liv. Sangen er hans største hit indtil videre, og da streaming-tjenesten Spotify sidste sommer afslørede hvilke sange, som er mest populære at danse brudevals til, toppede den på listen.

— Jeg er faktisk også på førstepladsen på deres liste over de bedste sange at falde i søvn til. Det er ”første dans”- og ”sove”-musik. Det er godt, ler Sheeran.

Ikke prædikant

På en af sangene på det nye album (What Do I Know?) synger han også om et råd fra sin far. Om ikke at synge om religion og politik.

Er der et tema, du synes er svært at skrive om? … som du har prøvet at skrive om, hvor du ikke har været tilfreds med resultatet?

— Ja, politik. Jeg tror, det er svært for en 26 år gammel sanger at blive taget alvorligt, når det kommer til politiske synspunkter. Så sangen handler lidt om ønsket om ikke at blive involveret i det.

Men i sangen synger du ”love, understanding and positivity”? Føler du, at der er plads til disse tre ting i dagens politiske klima?

— Ja. Jeg tænker, at hvis der ikke er plads til kærlighed, forståelse og positivitet, så er verden virkelig gået ad helvede til. Det er masser af plads til det – og der er behov for, at folk udøver mere af det.

Hvor meget er du blevet spurgt om Donald Trump og Brexit under de interviews, du har lavet på det seneste?

— Ved du hvad? Overhovedet ikke. Ikke før jeg kom til Europa denne uge. Europa er det eneste sted, hvor jeg bliver spurgt om de ting.

Rejste du til staterne først?

— Nej, jeg var først i Storbritannien og så i USA.

Og ingen har spurgt dig?

— Ingen har spurgt mig om noget!

Så hvad er dine tanker om dette?

— Jeg tror, sangen forklarer meget godt, hvorfor jeg ikke vil involveres i politiske spørgsmål. Jeg har mine egne meninger. Jeg stemte i valget om Brexit, og jeg elsker virkelig Europa – så du kan sikkert gætte dig til, hvad jeg stemte. Men jeg bryder mig ikke om blive involveret.

Tænker du, at din musik skal være en slags fristed fra disse ting?

— Musik er beregnet til at være en flugt fra hverdagen ...og all slags bullshit. Og jeg er her ikke for at prædike, jeg er her for at få mennesker til at have det bedre, siger han.

Pause fra de sociale medier

Efter succesrunden med x og den efterfølgende verdensturné tog Sheeran en pause fra de sociale medier og mail på over et år.

— Jeg tænkte, at jeg havde behov for lidt tid væk, men det er sådan, at nu, hvor jeg er kommet tilbage i rampelyset, føler jeg egentlig ikke, at jeg har brug for de sociale medier. Jeg poster i ny og næ, men jeg tror ikke, det er sundt altid at fortælle hele verden, hvad man har gang i. Jeg tror, det er et behov for at være lidt hemmelighedsfuld.

Hvad brugte du så tiden på?

— Jeg rejste …og så lavede jeg albummet. Jeg tog til Island, Japan, New Zealand, Ghana og Australien. Rejste verden rundt og havde det sjovt.

Var rejserne med til at inspirere dig musikalsk?

— Turen til Afrika var for at hente inspiration til musikken, men de andre rejser var ren ferie. Jeg mødte blandt andet en del musikere i Ghana.

Alene på scenen

Den 2. februar begyndte billetsalget til Sheerans første Europa-turné i to år. I denne omgang spiller han både i Stockholm og Jyske Bank Boxen i Herning.

På din forrige turné var du helt alene på scenen. Hvilke planer har du denne gang?

— Fortsat bare alene. Jeg føler, det er den ene ting, jeg kan gøre, som lignende artister ikke gør. Det får mig til at skille mig ud. Så jeg har ikke planer om at lave nogen forandringer dér i første omgang.

Selv har jeg kun set Sheeran live ved én anledning tidligere (under Hovefestivalen i 2012), men jeg finder det ganske fascinerende, at han kan holde på store menneskemængder – som for eksempel et udsolgt Wembley-stadion – kun ved hjælp af en akustisk guitar og loops.

Føler du, at det er et større pres på dig at være alene på scenen?

— Jeg ville faktisk have fundet det sværere at optræde med et band på Wembley – netop fordi jeg er så vant til at lave de her solokoncerter. Det er noget, jeg har gjort så længe, at det næsten er blevet en ”second nature” for mig. Men jeg ser meget frem til at tage på turné, for jeg har faktisk ikke brugt min loop-pedal i halvandet år nu.

Den finske journalist fortæller, at Sheeran for nylig blev kåret som den tredjebedste guitarist i verden i det finske guitarmagasin Sound.

— Jeg ville ikke klassificere mig selv som en guitarist. Så det er rart at høre, smiler han lidt ubekvemt.

Hvad vil du definere dig selv som; en sangskriver eller en artist?

— Ja… eller det ved jeg ikke. Jeg tror, jeg ville ende ud med at definere mig som en sangskriver. Det er et godt sted at ende ud, siden du bogstaveligt talt ikke er nødt til at forlade huset. Men i øjeblikket siger jeg, at jeg er en artist og en sangskriver. At få en god plads i en guitaristkåring er meget flatterende, for jeg anser ikke mig selv for at være en god guitarist i det hele taget. På det nye album prøvede jeg at indspille en guitarsolo, som bare ikke var god nok. Det lød, som om jeg prøvede at være John Mayer. Så ville jeg hellere få John Mayer til at indspille den til albummet – og han er en meget bedre guitarist end mig, smiler han lumsk.

Omfavner sine gamle hits

Bands som Nirvana og Radiohead havde store problemer med henholdsvis Smells Like Teen Spirit og Creep. Og de nægtede i perioder at spille deres måske største hits live.

Er der nogle sange, som du ikke ville have ondt af ikke at behøve at spille igen?

— Egentlig ikke (han tager en dyb indånding). Jeg ved ikke, hvorfor Nirvana ikke ville spille Smells Like Teen Spirit …det er jo den sang, som gjorde Nirvana til Nirvana, ved du. Og tja, Creep gjorde ikke Radiohead til Radiohead. Men det var deres første store hit. Jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan man kan begynde at hade den sang, som gjorde, at folk først begyndte at kunne lide én. Måske er det ikke deres sound, og de kan måske ikke lide at følge i dens spor i lydbilledet, men ved at lave sangen fik Nirvana mulighed for at lave flere album og generelt gøre, hvad end de ville.

– Radiohead er på et sted, hvor de kan slippe af sted med hvad som helst – musikalsk set. Radiohead kan gøre, hvad de vil: Thom Yorke kan lave sine soloalbum, og Johnny Greenwood kan lave soundtracks, og det stammer fra de første ting, de gjorde (Pablo HoneyCreepThe Bends og OK Computer) – så jeg forstår ikke, hvordan man kan hade sit tidlige materiale, for det åbnede muligheder for resten af deres karrierer.

— Når jeg hører min første plade, tænker jeg …tja, at det ikke er det bedste, jeg har lavet, eller det bedste, jeg kommer til at lave.

...The best is yet to come?

— Ja! Men jeg sætter pris på, at albummet har åbnet dørene op for mig, til hvad jeg ønsker at lave senere. Og jeg kommer aldrig til at trække mig væk fra sangene og sige, at jeg ikke kan lide dem. Personligt ville jeg ikke lytte til det nu, men jeg kommer fortsat til at spille sange fra det album, siden mange kan lide det det.

...Og så til den positive siden af spørgsmålet; hvilken sang kan du bedst lide at spille live?

— Bloodstream, tror jeg. Den er sådan en slags eksplosion. Den er morsom at spille, og jeg kan virkelig slippe mig løs.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA