x

Steffen Westmark som højskolelærer: I en distraheret tid bliver fordybelsen et nøgleord

Steffen Westmark som højskolelærer: I en distraheret tid bliver fordybelsen et nøgleord

Oure Højskole har længe brugt kendte profiler i sin undervisning. Ifølge dem selv afspejler det den høje faglighed, højskolen sætter for dagen. Det er vigtigt, at undervisningen afspejler virkeligheden. Steffen Westmark har sin uddannelse i The Blue Van. Alt, hvad han har lært, har han lært på landevejen, og siden februar i år har han brugt tiden på at videregivere de erfaringer til eleverne på højskolens sangskriverlinje.

I en tid, hvor dansk kultur er et af de mest brugte begreber på Christiansborg, er der grundlag for at tale om, hvad vi i Danmark virkelig kan være stolte af. At kalde stegt flæsk for gourmet eller fællessang på Bakken for finkultur bliver hurtigt lidt langstrakt, men hvor Danmarks kulturhistorie og evolution for alvor indbefattes, er i højskolekulturen.

Her har vi at gøre med noget, der er dansk – med en stor fed streg under. Ingen andre lande kan bryste sig med en institution, der kan være så personligt revolutionerende og samtidig omfatte nogle værdier, der strækker sig på tværs af sociale skæl og generationer. Tag bare højskolesangbogen, som er sin egen kulturskat, der dokumenterer næsten to hundrede års dansk musikhistorie.

– Det er meget unikt for højskolerne og Danmark. Der findes ingen højskoler andre steder i verden. Tyskland og USA er så småt begyndt at afprøve modellen, men snakker vi danske værdier, er højskolerne det, vi kan være allermest stolte af, siger Steffen Westmark. Han har hidtil været mest kendt som frontmand i The Blue Van, men siden februar trådte han ned i underviserskoene på Oure Højskole, hvor han underviser på højskolens sangskriverlinje.

Jeg har ringet til ham, mens morgenkaffen stadig er varm. Inden længe skal han ud ad døren for at mødes med sit hold og som både succesfuld musiker, autodidakt til næsten alt i livet og repræsentant for den danske højskolekultur.

– Det er en dannelsesrejse, der giver mennesker endnu mere, end noget andet kan. Særligt i den her tid, hvor du bliver pacet helt sindssygt – du bliver hele tiden målt og vejet og testet. Vi har fået skabt den her præstationskultur, der er det største problem, når det kommer til diagnoser hos unge mennesker. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre med den her præstationskultur, og mange unge bliver diagnosticeret med angst og stress.

– Men det er svært at komme udenom, fordi den kultur er så dominerende og måden at se unge mennesker som et produkt i et samfund, hvor de bare skal hurtigt videre og bidrage til økonomien. Det er dér, højskolerne kommer ind og træder på bremsen og i højere grad beder eleverne om at tage stilling til, hvad man gerne vil som menneske.

– Højskolerne kan virkelig noget unikt i vores samfund – det der med, at du har nogle unge mennesker, der kan gøre, hvad de vil, fortsætter han. – De mennesker er på en højskole, fordi de har lyst til at dygtiggøre sig inden for et område – om det er musik eller sport eller noget tredje. Og de her mennesker bliver kylet sammen med mere end hundrede mennesker, og så skal de forholde sig til hinanden. Der er ingen steder at flygte hen, ligesom du jo kan ude i samfundet. På en højskole bliver du nødt til at tage stilling til dine omgivelser, og det skaber en overbærenhed og et menneskesyn, som der i disse tider virkelig er brug for.

Fra musiker til underviser

The Blue Van er ikke lagt på hylden, men det er for en tid blevet afløst af undervisningen. Undervisningen er et nyt område for Steffen Westmark, der tidligere kun kortvarigt har kradset lidt i overfladen på den verden. Han er en af mange kendte faghåndværkere, der bruges i højskolernes profil og undervisning. – Det er den simple grund for at gøre det sexet, for højskolerne skal jo også overleve, siger han, men når jeg spørger Thomas Bundgaard, der er viceforstander på Oure Højskole, stikker svaret dybere end bare det. Det er en afspejling af den høje faglighed, der ikke kun er et produkt af bøger og teori.

– Vi synes, det er vigtigt, at den undervisning, eleverne modtager, afspejler virkeligheden, forklarer Thomas Bundgaard. – Derfor har vi ansat professionelle musikere, skuespillere, dansere og så videre som en del af vores lærerstab. Det er alle sammen folk, som så at sige har gjort det selv, og som stadig er aktive i det kunstneriske miljø. Det giver rigtig god mening, at unge har mulighed for at sparre og spejle sig i professionelle fra netop det fag, som de selv brænder for.

Sangskriverlinjen på Oure Højskole er samtidig udsprunget af et højt kunstnerisk niveau. Kasper Eistrup fra Kashmir lagde for omkring 15 år siden de grundlæggende sten for musiklinjen sammen med højskolens forstander, Jasper Gramkow, der havde en vision om, at højskolen skulle hjælpe eleverne med at komponere musik på en original måde.

– Der er helt sikkert noget signalværdi i at bruge undervisere, der er autodidakte, men at have gjort det selv har også bare en enormt stor værdi, siger Steffen Westmark. – Det tror jeg, højskolerne drages af, fordi det samtidig er noget, der kan overføres til højskolernes egne værdier. I stedet at bruge nogle højuddannede mennesker, der har en stor teoretisk viden, giver den der praktiske erfaring noget kapacitet til fagområdet. Det er en erfaring, der ikke kan skabes på andre måder end at leve den. Jeg kan jo guide dem i alle mulige henseender, der går langt ud over sangskrivning, fordi jeg i mange tilfælde selv har været der.

Kreativitet som modstand

I en tid, hvor erhvervsuddannelserne bugner, og teknologien udvikler sig i al hast, er kreativiteten udfordret. På de videregående uddannelser skæres der i de kreative og humanistiske fag, og vi befinder os i en tid, hvor det håndgribelige ved det naturvidenskabelige er nemmere at omsætte end kreativitetens snørklede afveje. Vi befinder os i en tid, hvor vi skal producere. Angst og stress har aldrig før været så gennemgående hos ungdommen, og fra barnsben stilles der umenneskelige krav fra omverdenen.

– Hverdagen er konstant præget af indtryk, siger Steffen Westmark. – Selvom jeg er fra en generation, der er gået fra det analoge til det digitale, mærker jeg en lyst til at finde et indre ståsted, hvor jeg kan frasortere nogle ting, fordi jeg kan mærke, hvordan jeg bliver fucking stresset. Og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er at være ung og bare blive bombarderet af digitaliseringen. Kreativitet er en vigtig ting at bringe ind i ligningen, fordi det kræver en fordybelse.

– Hvis du konstant sidder med din telefon, får du aldrig dykket ned i kreativiteten. Men jo mere du dyrker kreativiteten, og jo mere du omfavner den slåskamp, der nogle gange kan være mellem dig et tomt papir, jo mere reflekteret og tænkende et menneske bliver du. Ved at udvide dit kreative område i hjernen bliver du bedre til at fokusere. Og det kan overføres til de menneskelige relationer.

Fordybelse er lig med kreativitet, ligesom kreativitet er lig med fordybelse. Uden fordybelse ville kreativiteten ikke eksistere, og det er noget, Oure Højskole arbejder på at udvikle hos eleverne. Thomas Bundgaard ser flere facetter af kreativitetens tilstand, som den ser ud i dagens Danmark. Selvom de kreative fag er udfordret i en uddannelsessammenhæng, har det aldrig før været så nemt at udtrykke sit kreative produkt gennem en platform. Det potentielle publikum ligger for næsen af den kreative, men som Thomas Bundgaard forklarer det, har professionalismebegrebet ændret sig.

– Det at være kunstner i dag handler om mere end at uddanne sig og sætte sig hjem og vente på, at telefonen ringer, siger han. – For det gør den sjældent. Der er mange facetter i at være professionel kunstner i dag, og det handler blandt andet om at være entreprenant og kreativ i ordets bredeste forstand. Det kræver virkelig hårdt arbejde. Og kreativitet er netop noget af det, som vi skal bygge vores fremtid på. Det er vigtigt at turde fejle og tænke anderledes – og ikke mindst at tænke selv, og det er nogle af ting, kreativiteten tager udgangspunkt i. Derfor er kreativitet som en del af uddannelsen vigtigere end nogensinde før.

Tilstedeværelse her og nu

På højskolerne er du til stede her og nu. Hverdagens distraktioner findes ikke – i hvert fald er de blevet massivt begrænset. Som Steffen Westmark forklarer det, tvinges du som deltager til at tage stilling til alt omkring dig, selv mennesker du som udgangspunkt ville holde dig fra. Fordybelse er et gennemgående holdepunkt, og uanset længden af forløbet stimuleres du til at fordybe dig i det, der sker nu.

– Eleverne lærer, at der ikke er nogen facitliste, og det tror jeg bestemt er vigtigt for en generation, der er vokset under enormt meget struktur, siger Steffen Westmark. – De er vokset op med meget forventningsfulde forældre og i et meget forventningsfuldt system, der er baseret på rigtigt og forkert. Men fordybelsen og nysgerrigheden har lige så stor værdi, og det er jo netop noget, højskolernes værdier bygger på. Og samtidig går det kreative jo hånd i hånd med alt det andet. Det er en lige så stor del som sport eller politik, men når du befinder dig i den der smeltedigel af unge mennesker, der gerne vil ud med noget, hjælper det dig frem til en masse svar.

– Højskolerne er ikke et uddannelsessted som så meget andet, og det tror jeg har enormt meget at gøre med de resultater, som højskolerne skaber. Alle, der tager et højskoleforløb, vil det fandeme gerne – de har jo selv betalt for det af egen lomme. Og samtidig bliver de konfronteret med alle mulige andre områder end det, de til at starte med meldte sig til. Det forløb kan vende op og ned på livet, fordi det bliver kogt ned til et fællesskab, der tager udgangspunkt i sammenhold, fordybelse og kreativitet.

– Jeg prøver hele tiden at skabe indtryk inden for musikken, men også i andre former for kultur, fortsætter Steffen Westmark. – Når det kommer til at være menneske, handler det om at have en grundlæggende viden om det, der foregår i samfundet – både politisk, kulturelt og socialt. Jeg vil gerne fylde en masse ting i elevernes rygsæk og give dem lidt viden om lidt af hvert. Og så er det fede ved det, at det ikke er en lærer-elev-kommunikation – jeg er mere en mentor eller en slags vejviser. Jeg får jo selv sindssygt meget ud af det, og jeg bliver selv konfronteret med mine gamle indestængte meninger og fordomme, selvom jeg betragter mig selv som et fordomsfrit menneske.

Sangskrivningen står i direkte forlængelse af det. Min opgave er at give eleverne nogle redskaber, så de kan blive bedre. Og samtidig er det en stor værdi for mig at skrive tekster om det, man føler noget for – så skriver sangene sig selv.

Steffen Westmark og The Blue Van

Steffen Westmark er mest kendt som frontmand for rockbandet The Blue Van. Men selvom Steffen Westmark til hverdag lægger sit fokus på sangskriverundervisningen, hører The Blue Van ikke til historiebøgerne. Bandet bag Silly Boy og Man Up, der siden fandt vej til Beverly Hills 90210, holder til sommer ind forbi en længere liste af Danmarks festivaler.

Oure Højskole

Som en del af Oure Sport & Performing Arts blev Oure Højskole sammen med Oure Efterskole og Oure Kostgymnasium grundlagt i 1987. Oure har sidenhen gjort sig stærkt bemærket inden for sport og udbyder anerkendte forløb og uddanner instruktører i en lang række sportsgrene. Samtidig er Oure anerkendt indenfor kunst og musik og har i mange år brugt kendte profiler i sin undervisning. Foruden Steffen Westmark har Kasper Eistrup fra Kashmir og skuespillere som Thure Lindhardt og Charlotte Munch længe været en del af skolernes kreative profil.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA