x

GULD FRA GEMMERNE: Da GAFFA mødte Jimmy Page fra Led Zeppelin

GULD FRA GEMMERNE: Da GAFFA mødte Jimmy Page fra Led Zeppelin

En del af Danmark er stadig lukket ned, trods gradvis genåbning af samfundet, og hvad skal man så bruge sin tid på? Ja, man kan for eksempel læse nogle af de lidt længere artikler, GAFFA har publiceret i de forgangne snart 37 år, og som stadig kan tåle et gensyn. Dem bringer vi en stribe af i denne tid under overskriften "Guld fra gemmerne". Artiklen her har tidligere været bragt i GAFFA juni 2014.

Led Zeppelin – Forført af musikken

Hvis man siger, at Beatles var pop, er Led Zeppelin historiens bedst sælgende rockband. Musikalske pionerer og virtuoser med en nærmest ubegribelig indflydelse på musikhistorien efterfølgende. Nu kommer hele bagkataloget i topkvalitet med tilhørende ”companion”-disks. GAFFA mødte produceren, chef-arkitekten og guitar-helten Jimmy Page i London.

Ord: Henrik Tuxen

Mine damer og herrer, hvis jeg må have æren af Deres opmærksomhed et øjeblik, så tillad mig at introducere: De følgerne linjer og spalter er et interview med Jimmy Page. Altså ikke med en fan, en beundrer, en wannabe, en discipel, en imitator, en mulat, en albino, eller en myg. Nej, Jimmy Page; altså Jimmy Page, ham guitaristen fra Led Zeppelin.

Det vil være indlysende for de fleste, men bær venligst over med en opsummering: Beatles, Elvis og Jacko har solgt flere plader, Zep befinder sig i næste gruppe, hvor placeringerne varierer alt efter regnemaskine, der også tæller Madonna, Elton John og Pink Floyd, Men altså langt flere end Stones, ABBA og AC/DC, Queen, The Boss, Mariah Carey og andre opkomlinge. Vi befinder os omkring de 300 millioner solgte eksemplarer, lidt har også ret.

I USA var der ingen over eller ved siden af Led Zeppelin i 70’erne, og så pludselig var det hele slut. Uigenkaldeligt. Trommeslager John Bonham – et ydmygt bud på den bedste musiker nogensinde – døde af druk 32 år gammel i 1980, og så med et slag lukkede de butikken.

Siden gav de et par numre til Live Aid i 85, og den syvende december 2007 spillede de en eneste koncert i O2 Arena i London med Johns søn Jason på trommer. Ved lotteri var cirka 15.000 billetter til salg, 20 millioner forsøgte at få fat i dem. Lidt ubalance i forholdet mellem udbud og efterspørgsel, kan man sige. Jeg hørte i går fra et engelsk tv-hold, som filmede, om en fan, der betalte 20.000£ for en sortbørsbillet til koncerten.

Musikernes foretrukne

Led Zeppelin gennemgik en eksplosiv udvikling fra 69-75 – resten er bestemt også i orden – fra den tunge, hårde blues med rødder tilbage i den afro-amerikanske slavetradition over bluegrass, folk, pop, psychedelia og så til fuldstændig totalt styr på soul, funk, reggae. Testosteron, rendyrket power og sex, så det driver ned ad væggene det ene sekund. Melankolske, poetiske og bevægende øjeblikket efter. 

De er stadig kongerne af riffs, og så opfandt de jo lige i farten det der heavy metal sammen med Black Sabbath. Page rangerer typisk med navnebror Hendrix som historiens største guitar-giganter, ikke en Hr. Hvem som helst.

Han er ikke noget fyrtårn, men en slank, rolig, varm, hvidhåret moden herre med hestehale og er i besiddelse af den ro og den indvendige glæde, som kan forplante sig efter i årtier at have udtrykket sig musikalsk. Og på hvilket niveau.

Bagkataloget deluxe

Anledningen for mødet med legenden er, at chef-arkitekten for første gang har remastereret hele bagkataloget, med tilhørende ”companion” disks. De kommer i tre afdelinger, hvor første etape hedder Zeppelin I, II og III. Vi sidder på et cool retro-hotel i London, og de næste tre kvarter er i his masters selskab.

Jimmy, jeg mødte dig og Robert som skribent-rookie  i 1998 i forbindelse med Walking Into Clarksdale. Inden interviewet startede, råbte Robert af sine lungers fulde kraft: ”Bring in the Dane” – sådan hængning eller skydning, du ved. På skafottet indledte jeg med: ”Jeg har ventet på dette øjeblik i 25 år”, hvorefter Robert lynhurtigt kvitterede: ”Ok, lad os se om vi kan få det overstået på 20 minutter”. Men så gik det faktisk rigtig godt. Det er 16 år siden, og min respekt er om muligt kun steget, men jeg er nok lidt mindre rystet i dag. Nu kommer hele bagkataloget remasteret og med ”companion” disks, hvorfor nu og ikke for ti år siden?

– Når du hører musik på mp3-filer, lyder det nærmest som nye miks, og som om den samme person har mikset alle artisters musik.  Jeg ville sikre mig, at bagkataloget er tilgængelig i den bedst tænkelige kvalitet, man kan få i dag, det var den ene ting. Arbejdet med projektet ledte til at finde ekstra materiale, som så er blevet til et ledsagende album til hvert enkelt album nu. Det er med til give folk et indblik i processerne og udviklingen, der førte til de enkelte album og bandets udvikling i det hele taget.

Fra første spadestik

Folk bliver tilsyneladende aldrig trætte af Zeppelin, og bandet fremstår som indbegrebet af vellykket kemi mellem fire ekstremt kvalificerede musikere. Hvordan så du det indefra?

– Med den måde, hvorpå bandet manifesterer sig på det første album, er det ganske tydeligt, at der er tale om fire musikere på toppen af deres game. Alle kunne have startet deres eget band, men det ville ikke have været så godt som Led Zeppelin. For her havde du fire ligeværdige musikalske størrelser, som var i stand til at spille som et band. Og det var det, der var vores styrke. Men vi havde en vidunderlig måde at glide sammen på musikalsk, som nok er derfor, musikken har overlevet tidens nådesløse dom.

Der har været eksempler i musikhistorien, Dylan, Beatles, Elton John, og i allerhøjeste grad Led Zeppelin, hvor artisten har udviklet sig dramatisk på meget kort tid (der er to år og ti måneder mellem Led Zeppelin I og IV, red.). Kunne du allerede fra starten forestille dig sange som Stairway to Heaven og Rain Song, eller var det bare at lukke øjnene og flyde med strømmen?

– Det var nærmest som om, skæbnen definerede, at vi fire skulle være sammen, og at vi skulle vise os i stand til at skifte den musikalske horisont og udvikle os så dramatisk, som tilfældet var. Jeg synes, man kan høre en substantiel vækst i bandet for hvert album; det var utroligt tilfredsstillende at være en del af. Tager du IV’en er der former for idéer, som virkede friske for os og for publikum. Og går vi tilbage til den første, og en sang som Babe, I’m Gonna Leave You, så var det nyt at eksekvere den form for vekselvirkning mellem det voldsomme og den skrøbelige stemme og guitar.

Som når du går fra blidt fingerspil til mega heavy riffs på de præcis samme akkorder og figurer?

– Ja, lige præcis. Og så havde du violinbuen og den elektriske guitar. Det var ikke en gimmick, med et tilføjet element for at forsøge at skubbe musikalske grænser, som nærmest bidrog med avantgardistiske elementer  til guitarbaseret rockmusik. Så er der de mere spirituelle elementer, med tabla-trommer og så videre, og selvfølgelig the blues, altså vores version af the blues.

– Alt var under konstant udvikling og forandring, og så spørger du mig, om jeg kunne forestille mig sange som Stairway to Heaven og Rain Song helt tilbage i 1968/69. Svaret må være nej, men jeg vidste allerede dengang, at vi havde muligheden for virkelig, virkelig at ændre og udvikle den generelle musikalske udvikling.

Du og I har haft nærmest ufattelig musikalsk indflydelse. Hvad er du allergladest for, når du kigger tilbage?

– Det skal jeg fortælle dig, for det ved jeg helt præcist. I forhold til et livsværk er det følelsen af at have videregivet så stor en tekstbog til andre musikere siden 1980, da vi mistede John. Hvert eneste år kommer mennesker hen til mig og fortæller, hvordan deres børn er blevet inspireret af Led Zeppelin til selv at spille musik, og det er nærmest stærkere nu end nogensinde, også med henblik på internettets tilgængelighed. Det er påskønnelsen af og respekten for, at du havde disse vidunderlige musikere, hvor du gennem årene kan høre alles bidrag og udvikling. Det er mit livsværk.

– Og jeg ved selv, hvordan det er. Som dreng aflyttede jeg plader om og om igen, prøvede at spille den og den solo. Og jeg kender det stadig. Det er bare en dejlig følelse, om det så er i forhold til min rolle som producer, tekniker, som guitarist, akustisk, elektrisk, som komponist og som ophavsmand til riffs. Jeg blev forført af musikken. Det har været stort, det har været fantastisk. Det betyder bare, at jeg må lave mere.

Det skal du da gøre, helt sikkert.

– Ja, på egne ben, bare ud og spille.

Gladsaxe 1968

Ganske ubegribeligt live-debuterede Bonham, Plant, Jones og Page i Gladsaxe Teen Club i efteråret 1968, og få timer efter i Brøndby popklub, under navnet The New Yardbirds. Blandt andet var den unge, danske fotograf Jørgen Angel på pletten. Jimmy har ikke glemt Danmark:

– Ja, vi spillede nærmest under forklædning dengang (Det var The Yardbirds, der var blevet booket, men de var i mellemtiden gået i opløsning, red.) Jeg kan stadig huske rummet, publikum, Gladsaxe, ikke? Og Jørgen Angel var der, han havde også tidligere fotograferet The Yardbirds (Jimmy har senere både brugt Angels billeder officielt og mødtes med ham flere gange, red.). Så var DR studioproduktionen (historisk optagelse fra den 17. marts 1969, med teenage-hippier i skrædderstilling på gulvet, red.).

– Publikum er nærmest skræmte. Jeg tror, vi var et intenst band at lytte til, der var mange accenter og dynamikker, som kunne tage dig ud på lidt af en interessant musikalsk rejse, det var helt sikkert. Vi havde et godt forhold til Danmark, og det var også her vi varmede op til Knebworth (to gange i Falkoner i august 1979, red.) i sin tid.

Om Led Zeppelin

Udgav otte album med originalt materiale og retrospektivt Coda i 1982.

Bandet har modtaget Polar Music Prize, også kaldet ”Musikkens Nobelpris” og er optaget i Rock’n’Roll Hall of Fame.

Har solgt omkring 300 millioner album.

Led Zeppelin IV er blandt verdens 10 mest solgte plader.

Live-debuterede den 7. september 1968 i Gladsaxe.

Bandet har aldrig været på forsiden af nogle af deres plader.

Er inspirationen til filmen Almost Famous.

20 millioner prøvede at få fat i de ca. 15.000 billetter til O2 koncerten i 2007.

Celebration Day var Warner Musics bedst sælgende enhed i 2012.

Oprindeligt var Jimmys tanke at rekruttere John Entwhistle og Keith Moon (begge The Who, og som blev ophavsmænd til bandnavnet) og også få Jeff Beck og Steve Mariott med i bandet.

Stairway to Heaven er den mest spillede Adult Orientated Rock -sang på FM-radio i USA. Aldrig udgivet som single.

Vore egne drenge i Kashmir har taget navn efter Led Zeppelin-sangen af samme navn.

Bandet leverede fuldt op til de vilde rock’n’roll-myter. Raserede hoteller, fløj rundt i eget jetfly, Jimmy flirtede med satanisme, ingen mangel på damer og generelt fuld skrue hele vejen. Bonham betalte prisen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA