x

HOLD ØJE MED: Fire favoritter fra vækstlaget

HOLD ØJE MED: Fire favoritter fra vækstlaget

NATKAT

I en musikalsk tidsalder, hvor fransk afrobeat og autotunet gaderap længe har domineret hitlisterne, springer NATKAT ind som et nostalgisk bud på, hvordan hiphop anno 2019 bør lyde. Trioen bestående af Frej Le Funk, produceren Floppykat og DJ Sump bringer ubesværet 90’ernes hiphop-guldalder tilbage i en ny indpakning. NATKATs beat vugger sig frem og kan stå som et lydtæppe til en afslappende søndag, ligesom det også kan sætte det helt rigtige humør, inden du skal ud og danse natten væk.

Det første toner af NATKAT dukkede allerede op i 2014, men det skulle tage dem hele fire år, før vi fik debutalbummet sidste efterår. Trioens seneste udspil ”Tiden slipper væk” udkom i juli. Her har de for alvor rejst sig fra den københavnske undergrund og er hoppet durk ind i dansk hiphops epicenter med deres støvede 12-bitlyd og funkinspirerede produktionsstil. 

Lil Halima (billedet)

Den 20-årige sangerinde fra Norge er ikke blot endnu en musiker i rækken, der har sat ”Lil” foran sit kunstnernavn. I dette tilfælde er ”Lil” faktisk et kælenavn og en forkortelse af Halimas borgerlige navn, Lillian. Halima er både sangerinde, sangskriver, pianist, violinist, producer og har selv malet coverarten til sine første singler.

Lil Halima er letgenkendelig r&b og soulet pop, som alligevel føles nyt, fordi hun vandrer mellem en introvert, drømmende vokal og en hårdtslående maskinel bas. Hele universet omkring Lil Halima emmer af den visdom, man først bør have, når man defineres som midaldrende. Der er en sårbarhed i sangene, mens de kredser om alt, der sker de første gange, man møder kærligheden. Her formår Halima at reflektere over euforien på en erfaren måde, der får lytteren til at blive hængende og afvente flere genistreger.

Girlcrush

Den danske rockscene har fået sig et nyt stjerneskud i Girlcrush. De tre musikere er rå, famlende og et frisk pust i en mandsdomineret genre – og det var netop derfor, de startede projektet for nogle år siden. Girlcrush definerer sig selv som et queer-feministisk rockband, der er gået sammen som en modreaktion på patriarkatet, heteronormativitet og forsimplede binære kønsvurderinger. Lange samfundskritiske begreber pakket ind i vred tyggegummi-punk og kitschede fortællinger fra musikernes egne liv, der skaber den perfekte balance af seriøsitet og sjov.

Nat, Andrea og Marie skiftes til at lægge vokal på de hårdtslående melodier, hvilket blot underbygger den anarkistiske stemning i de første to singler fra Girlcrushs hånd, ”Take My Clothes Off” og ”Girlcrush”. To sange, der begge handler om spirende kærlighed mellem to kvinder.

Lyden taler til dem, der aldrig helt har følt sig som en del af normen, men som samtidig har lært, at det er ret sjovt at være en outsider. Det er den perfekte start på en unik pop-punk-karriere, hvor der bliver givet nul fucks for ikke at disrupte patriarkatet.

Josiah Konder

Få musikere formår at kombinere melankolien fra nordisk noir med en spansk guitar på samme måde, som Josiah Konder gør. Det seks mand store musikalske kollektiv er sorgfuldt og fuld af håb på en og samme tid. Med en baggrund i både klassisk og elektronisk musik er det ingen overraskelse, at musikken indeholder små finurlige gaver gemt under sangenes overflade. Og takket være molakkorder, barytonvokal og lyriske genistreger er det en fornøjelse at gå på jagt i det mørke univers efter netop disse.

Julius Ernst står som frontmand og sanger med en stemme så dyb, at den sender vibrationer helt ind i knoglemarven – som Nick Cave og Leonard Cohen har gjort det før ham. De subtile nik til netop disse to kunstnere er til at finde på hele debutalbummet, Songs for the Stunned, der virkelig sætter en streg under, hvilken talentmasse Josiah Konder er.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA