x

HOLD ØJE MED: Fire favoritter fra vækstlaget

HOLD ØJE MED: Fire favoritter fra vækstlaget

Hällas

I oktober sidste år udkom debutalbummet Excerpts from a Future Past med det svenske rockband Hällas. Tematikkerne kredser om riddere på korstog, armageddon og dæmoner, og lyden er et nutidigt twist af 1970’ernes hårde rock med dobbeltguitarspil og orgel. Hvad der gør Hällas til et af de mest interessante bands på den interantionale rockscene lige nu, er deres æstetiske sans. For det er altså noget af en bedrift at kunne transformere metal med aner af Iron Maiden til en nutidig, æstetisk lækker pakke, som sidst sås på Tame Impalas Currents.

Midlet er forsanger Tommy Alexanderssons sprøde vokal, Marcus Petersson og Alexander Moraitis’ guitarer, der leger med unisone riff, trommeslager Kasper Erikssons perfekte timing og især brugen af orgel og diverse synths hos keyboardspiller og producer Nicklas Malmqvist. Og netop det elektroniske element gør, at Hällas formår at trække tråde tilbage til, da Black Sabbath stadig var fedt, men samtidig opnå en nutidig lyd. Hällas blev til i den svenske by Jönköping tilbage i 2011, men det er altså først nu, de fem rockdrenge er ved at slå igennem med deres take på hård rock anno 2018.

Superorganism (billedet)

Musik skal ikke altid være så alvorligt, og det er musikkollektivet Superorganism det perfekte bevis på. Genren er skæv DIY lo-fi pop og medlemmerne af Superorganism består af forskellige kunstneriske mennesker fra forskellige dele af verden, samlet under samme tag i en fireværelses lejlighed i London: Sangskriver, guitarist og producer Harry, Emily, der er sangskriver, producer og spiller synth, sangerinderne Ruby og B, den visuelle kunstner Robert, Tucan, der også er sangskriver og producer og sangerinden Orono Noguchi. Som eneste medlem bor den sydkoreansk-fødte sanger Soul i New Zealand.

Når Superorganism skaber musik sammen, er det via Skype, Facetime og mp3-filer, der bliver sendt fra rum til rum i London-lejligheden. Resultatet er en gedigen omgang pop, som singlen ”Something For Your M.I.N.D”. Man kan ikke andet end blive smittet af Superorganisms generelle musikglæde.

Esben Amdisen og De Blege Mænd i Sort

Esben Amdisen har både været evighedsstuderende, langtidsledig, postbud og cykelsmed. Gennem mødet med mennesker på randen af det danske samfund har Amdisen gjort det til sin mærkesag at skildre den underklasse, han selv har været en del af, og med sin dansksprogede folk/rock, primært i mol, skildrer han de skæve eksistenser i samfundet – altid med nærvær, empati og humor.

Genremæssigt trækker Esben Amdisen tråde til 1960’ernes visesangere samtidig med at legen med synthesizers giver et nutidigt udtryk, der ikke ses hos andre bands på den danske musikscene lige nu. Bag Esben Amdisen står backingbandet De Blege Mænd i Sort, som består af Troels Hammer (klaver og synthesizer), Steffen Buhl (guitar), Simon Heggum (bas) og Morten Larsen (trommer). Ep’en Flygter Nattens Skygger udkommer i denne måned med efterfølgende koncerter rundt i det danske land.

Goat Girl

Hvad får man når man parrer pubs i London og en kedelig indiemusikscene med fire festglade piger? Svaret er Goat Girl. Lottie ”Clottie Cream”, Ellie ”L.E.D”, Naima Jelly og Rosy Bones er fire kvinder, der ikke gider mere pis. De gider ikke Brexit, de gider ikke Trump, og de gider ikke åndssvage mænd. Det kommer til udtryk med en drævende og post-punket vokal, en garagerocket guitar og en god portion fuck-alt-vi-har-det-sjovt-attitude.

Og så leges der med kønsroller i både tekstunivers og musikvideoer, som på singlen ”The Man”, hvor videoen viser en omvendt Beatles-mani med en flok mandlige, hysteriske Goat Girl-fans. Goat Girl spiller for første gang på en international scene til SXSW Festival i Austin, Texas i denne måned, så forhåbentligt kommer de også snart til Danmark. Indtil da kan man glæde sig til et selvbetitlet debutalbum, der udkommer på Rough Trade Records til april.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA