x

Interview: Keren Ann

Interview: Keren Ann

Århus Festuge har i år valgt at opgradere inden for den rytmiske musik. Det sker blandet andet gennem koncertrækken ”2011”, hvor festugen i samarbejde med GAFFA har udvalgt en række internationale kunstnere, som vi regner med vil blive verdensstjerner om tre år. Koncerterne er samtidig en del af GAFFAs markering af vores 25-års jubilæum.

Koncerterne bliver afholdt på VoxHall i Århus, og der er tale om henholdsvis José González (1. september), Keren Ann, Maia Hirasawa og Hello Saferide (5. september) og Tunng, Nneka og Nôze (6. september).

GAFFA fik en snak med den multietniske sangerinde og sangskriver Keren Ann, der er født i Israel, er opvokset i Holland og Frankrig og de seneste år har været bosat i New York. Hun har udgivet fem album med afdæmpede, eftertænksomme og meget velarrangerede sange i omegnen af navne som Mazzy Star og Feist. De to første album var på fransk, det tredje på engelsk, det fjerde på både engelsk og fransk og det seneste på engelsk. Det sidste, ”Keren Ann” fra 2007, fik de maksimale seks stjerner i GAFFFA af Leonora Christina Skov, der blandt andet kaldte albummet: ”Et langsomt, simrende og supersexet søndagsalbum, der bliver bedre for hver gennemlytning.”

Hallo, Keren Ann, hvor er du i verden lige nu?
– I Tel Aviv, sammen med min svigerfamilie. Jeg holder lige lidt ferie lige nu.

Hvor bor du egentlig lige nu?
– Jeg bor ikke rigtigt nogen steder, da jeg har været på turné i 14 måneder nu. Men nu vil jeg opholde mig lidt tid i Tel Aviv for ligesom at komme mere i forbindelse med mine rødder. Før min sidste tour boede jeg en tid i New York, og jeg tager tilbage dertil en tid i november.

Det er første gang, du skal spille i Danmark – har du nogle tanker om det?
– Ja, jeg glæder mig, for jeg har været i Danmark flere gange og har også et par venner her. Og for nylig var jeg i Malmö og indspille og var i den forbindelse et smut i København, hvor jeg blandt andet besøgte en god pladeforretning. Så jeg ser frem til det.

Kan du røbe lidt om koncerten i Århus?
– Jeg spiller med en trio bestående af bas, trommer og så mig selv på sang og guitar. Så det bliver nedbarberede versioner af mine sange – og måske lidt mere rock’n’rollede udgaver end sædvanligt, men stadig forholdsvis afdæmpede. Jeg kommer nok til at spille sange fra alle mine fem album. Mest fra de sidste tre, der primært er på engelsk, og heraf mest fra den nyeste, men jeg spiller stadig en fire-fem fransksprogede sange fra mine første plader.

Din koncert indgår i koncertrækken ”2011” med kunstnere, som arrangøren mener er verdensstjerner om tre år. Hvad mener du om det?
– (Stor latter). Haha, jeg har udgivet fem plader nu og er stadig upcoming. Så det bliver jeg nok ved med at være til evig tid.

Kender du Katie Melua?
– Nej, hvem er det?

Hun er også en tilbagelænet singer-songwriter, og hun er kæmpestor i Danmark. Måske skulle du prøve at følge i hendes fodspor.
– Hihi, du siger noget. Hende må jeg lige tjekke ud.

Fra fransk til engelsk
Dine første to plader var på fransk, men så skiftede du over til engelsk. Var det for at have lettere ved at slå igennem internationalt?
– Nej, det har faktisk ikke været i mine tanker. Men jeg er født og opvokset i Israel og Holland og flyttede først til Frankrig som 11-årig, og inden da var jeg faktisk begyndt at tale engelsk. Så engelsk ligger mere naturligt til mig end fransk. Mine tekster reflekterer dér, hvor jeg er, når jeg skriver dem, så derfor var mine første plader på fransk, fordi de er blevet til i Frankrig, mens de senere er på engelsk, fordi de primært er blevet til i USA.

Hvad inspirerer dig egentlig til dine sange – og hvem?
– Som sagt: Det, der foregår rundt omkring mig, hvor jeg nu er. Og så vil jeg gerne gøre musikken visuel, så man ligesom kan se et landskab foran sig, når man hører den. Jeg kan godt lide billedet af en motorcykel, der kører igennem et landskab – men langsomt. Så den stemning forsøger jeg at få frem i min musik. Nogle af mine største idoler er Bob Dylan og Bruce Springsteen. Lige meget hvad jeg hører af ny musik, så er der ikke nogen, der kommer op på dem og deres fortællende sangskrivning. Og jazznavne som Billie Holiday og Chet Baker. Men de har selvfølgelig alle deres særegne lyd, ligesom jeg har min. Derudover hører jeg også meget nyere kompositionsmusik – repetitiv musik som Philip Glass og Steve Reich. Jeg kan godt lide musik, der har noget repetitivt over sig.

Du bliver ofte sammenlignet med Hope Sandoval fra Mazzy Star. Hvad siger du til det?
– Det er lidt sjovt, for det skete især efter mit fjerde album ”Nolita”. Dengang kendte jeg kun ét nummer med Mazzy Star. Jeg tjekkede dem derfor ud, og det tog faktisk lang tid, før musikken begyndte at sige mig noget. Nu kan jeg godt lide det, men jeg kan slet ikke høre ligheden.

Det er et år siden, dit sidste album udkom. Er du i gang med noget nyt?
– Ja, jeg skriver sange hele tiden, for det er for kedeligt bare at være på tour uden at skrive. Og jeg indspiller også hele tiden. I New York har jeg for eksempel et studie, som jeg løbende indspiller i. Jeg har blandt andet skrevet noget musik til en dokumentarfilm og til nogle tv-shows. Og jeg indspiller også fra tid til anden med duoen Lady & Bird, som jeg har med islandske Bardi Jóhannson. Men hvornår mit næste album kommer, ved jeg ikke.


Læs interview med et andet 2011-navn, Tunng

Keren Ann på MySpace

Keren Anns hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA