x

Interview: Tunng

Interview: Tunng

Århus Festuge har i år valgt at opgradere inden for den rytmiske musik. Det sker blandet andet gennem koncertrækken ”2011”, hvor festugen i samarbejde med GAFFA har udvalgt en række internationale kunstnere, som vi regner med vil blive verdensstjerner om tre år. Koncerterne er samtidig en del af GAFFAs markering af vores 25-års jubilæum.

Koncerterne bliver afholdt på VoxHall i Århus, og der er tale om henholdsvis José González (1. september), Keren Ann, Maia Hirasawa og Hello Saferide (5. september) og Tunng, Nneka og Nôze (6. september).

Vi fik en snak med Mike Lindsay, der er en af de to frontfigurer i engelske Tunng. En gruppe, der har fået masser af roser for deres tre album og disses særlige blanding af akustiske, folkemusik-inspirerede toner, elektroniske elementer og masser af slagtøj frembragt på alskens mærkelige instrumenter. En blanding, pressen hurtigt har kategoriseret som folk-tronica.

Hvad kan vi forvente os af koncerten, Mike?
– Mere tempofyldt, 4/4-agtig musik end på pladerne. Jeg har fået en ny pedal til min guitar, så nu kan jeg spille akustisk guitar, så det lyder som Pete Townshend. Glæd dig. Vi bliver i øvrigt enten fem eller seks personer på scenen, det skifter lidt.

Hvad med jeres slagtøj, hvordan spiller I det?
– Vores slagtøjsspiller Martin (Smith, red.) har nogle særlige metalstykker med strenge, som han har bundet alle mulige mærkelige ting til, muslingeskaller, træstykker og sådan noget, og dem spiller han så på.

Hvorfor bruger I alle de mærkelige ting som slagtøj?
– Jeg kan godt lide lyden af noget, der slår, og Martin og jeg kan godt lide at samle ting på stranden – og så er det jo oplagt at bruge dem i musikken.

Jeres koncert finder sted under titlen ”2011”, fordi arrangørerne mener, at de optrædende bliver verdensstjerner om tre år. Tror I, I er verdensberømte i 2011?
– Ha, ha, nej mon dog. Det er vores musik vist lidt for indadvendt til, og der er jo næsten ingen, der kan sælge plader i dag. Vi er jo ikke ligefrem Oasis.

Men kunne I tænke jer at blive verdensstjerner?
– Jeg ville da ikke have noget imod pengene, eller berømmelsen for den sags skyld, men det er ikke det, der er det vigtigste for os. Det vigtigste er, at vi laver noget musik, som vi godt kan lide, og som der er også er andre, der synes om. Hvor mange der så kan lide den, er egentlig ikke så vigtigt.

I skal dele scene med franske Nôze og nigeriansk-tyske Neeka. Hvad mener I om dem?
– Øh, jeg må tilstå, at jeg ikke rigtigt kender dem. Men jeg vil da lige tjekke op på dem inden koncerten, lover Mike Lindsay.

Elektriske guitarer på vej
Det er nu et år siden, jeres sidste album, ”Good Arrows” udkom. Er I på vej med nyt?
– Ja, for koncerten i Århus bliver vores næstsidste i år. Vi har lige et job mere i Spanien, og så går vi i studiet for at indspille vores næste album, som kommer engang næste år. Det bliver nok lidt mere rocket, med flere elektriske guitarer (som Tunng hidtil næsten ikke har brugt, red.), og knap så folk-agtigt, og vokalerne bliver også anderledes. For vi kan godt lide idéen om, at vi skal bevæge os videre frem for at lave den samme plade igen og igen. Men bare rolig, vi er altså ikke ved at blive et metal-band.

Hvorfor hedder I egentlig Tunng? Det betyder jo næsten ”tung” på dansk.
– Ja, men vi har opkaldt os efter et selvopfundet ord, ligesom for eksempel Autechre har gjort det. Det var meningen, at det skulle lyde som lyden af den musik, vi lavede, da vi startede. Sådan ”tunnng”-agtigt. Nej, det her giver vist ikke meget mening, griner Mike Lindsay.

Fire hurtige koncertspørgsmål:
Hvordan er det gået i øveren?
– Vi er lige kommet hjem fra en mindre tur, så vi har ikke været i øveren endnu, men turnéen gik da godt. Men vi skal da lige en tur i øvelokalet, inden vi skal ud at spille igen.

Hvad gør I, lige inden I går på scenen?
– Ikke det vilde. Får en smule at drikke, det er det hele. Vi er ikke typerne, der løber forvildede rundt i backstage-lokalet eller hopper op og ned.

Hvad står der på jeres forplejningsliste?
– Fire flasker rødvin og 24 øl. Vi burde nok opgradere den lidt, med farvesorterede M&M’s. Det skal jeg lige huske.

Hvad hører I i turbussen?
– Ja, nu er det normalt bare en stor varevogn, vi kører i. Lige for tiden hører vi meget Sam Amidon og så gamle soulplader. Og lidt dubstep.

Læs interview med et andet 2011-navn, Keren Ann

Tunng på MySpace

Tunngs hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA