x

Beta Satan: Ikke mere fucking indie-pis

Beta Satan: Ikke mere fucking indie-pis

De høje forventninger til Beta Satan sværmer om det århusianske band som et syvårigt barn omkring de uåbnede julegaver under træet. De fem rocklømler er endelig klar med deres længe ventede debutalbum, "Girls". GAFFA mødte bandet i studiet til en snak om erfaringerne fra Tiger Tunes, kemien i bandet – og ikke mindst synet på den øvrige danske musikscene.

De færreste musikentusiaster er ikke allerede stødt på Beta Satans to hovedkræfter, forsanger Kåre Rolf Hansen og trommeslager Klaus "Q" Hedegaard, der charmerede masserne med deres skæve og originale synthpop i Tiger Tunes, indtil bandet sagde stop for tre år siden.
Deres tre nye medkumpaner tæller keyboardspiller Morten Riis samt de to guitarister Kenneth "Kenno" Andersen og Johannes Gammelby – sidstnævnte kendt som frontmand i det fortsat aktuelle I Am Bones.

Et heftigt lineup, som også har skabt høje forventninger hos Crunchy Frog. Det respekterede pladeselskab kom i dialog med bandet ved Spot Festivalen i Århus, og efter gensidige roser blev et samarbejde etableret. Resultatet af dette er albummet "Girls", hvor den lystige tiger-synth er skiftet ud med en væsentligt ondere lyd. Så ond, at bandet selv mener, at det kommer til at kræve sin lytter at komme hele det kun 38 minutter lange album igennem i ét stræk.
De højeste forventninger finder man imidlertid hos bandet selv. Med en sjældent set selvsikkerhed afskriver medlemmerne stort set den samlede stab af kolleger og føler sig overbeviste om, at de har skabt et album, der kommer til at overgå så godt som alt andet.

Et nyt udtryk efter Tiger Tunes
Tiger Tunes stoppede, mens I havde en V2-pladekontrakt i ryggen, I var blevet udråbt til Årets Håb (Klaus og Kåre griner hjerteligt og måske en smule forlegent), og I var ved at skrive sange til album nummer to. Er der noget materiale fra dengang, som man vil høre på Beta Satan-albummet?

Kåre: – Nej. Tiger Tunes har ikke noget med Beta Satan at gøre. Det er to forskellige ting.

Klaus: – Skriveprocessen er også helt anderledes.

Men det var jo også jer to, der primært skrev materialet til Tiger Tunes?

Kåre: – Det er stadig vores pitch, men det er bandmusik, det her. Tiger Tunes var ikke bandmusik.

Klaus: – Vi startede med benene plantet et helt andet sted. Selvfølgelig har vi en hel masse ting med i bagagen, det er der ingen tvivl om. Men rent æstetisk synes jeg, vi er startet et nyt sted.

Kåre: – Helt sikkert. Men vi har også været rundt omkring, før vi har fundet den her plades lyd. De andre medlemmer har også deres aftryk.

Klaus: – Mig og Kåre kan sidde og skrive, hvad vi vil på klaver – men det ender med at blive Beta Satans udtryk. Og det er superfedt. Modsat Tiger Tunes, som havde mange forskellige facetter og udtryk, så er det her mere stilrent.

Kåre: – Det bliver fedt at arbejde videre med fremover. Den her plade er en debut, men det er ikke sådan en "make-it-or-break-it"-plade. Vi har bestemt tænkt os at udgive ti plader, så vi tager det stille og roligt. Vi har det megafedt i studiet, og der er god stemning, men det er ikke noget med, at hvis den ikke går godt, så kommer der ikke en plade mere. Det vil vi skide på, om vi så bliver sacked af alle pladeselskaber – så udgiver vi pladerne selv.

Er der nogen bandpolitiske erfaringer, som I kan tage med jer fra Tiger Tunes?

Klaus: – Jo, der er tusind ting. Men det er ligesom en teenagedreng, der fucking vokser op og pisser på et elektrisk hegn – så lader du være med det. Chicks, dem render du tilbage til, hvis de er lækre, og så videre. Det er sgu det samme.

Kåre: – Kognitiv indlæring! Med Tiger Tunes var vi dumme nok til at turnere i hvert et nyt territorium, som pladen blev udgivet i. Det kommer ikke til at ske igen. Vi tager den med ro og laver nogle ordentlige, fede shows og laver nogle plader – vi behøver ikke at jagte land og rige rundt. Så der er nogle huller, vi ikke hopper i, som for eksempel at turnere med de samme 12 sange i halvandet år.

Man hører det samme stykke musik, men ikke alligevel
Hvor store er de modstridende følelser, når de er størst? Altså forskellen mellem det, som én synes er fedt, og som en anden synes er mindre fedt?

Kåre: – De har været meget større, end de er nu. De er mere nuancerede nu, vil jeg sige. For hver sang vi får på bagen, jo tættere kommer vi på hinanden. Til at starte med kommer alle med en forestilling om, hvilken lyd vi skal have. Men realiteten er jo altid en anderledes størrelse end fantasien, så derfor er man også nødt til at lytte efter, hvad der egentlig er vores fælles lyd. De numre, vi har taget med til studiet, dem er vi enige om er fede. Men jeg tror, det er forskellige ting, vi synes er fede ved dem.

Klaus: – Vi hører det samme stykke musik, men vi hører ikke det samme musik. Specielt når vi ikke lige er i gang med noget og bare har en samtale om, hvor pissefede vi er – for det snakker vi utroligt meget om – og Morten forklarer, at en eller anden sang er fed på grund af sådan og sådan, så ved man nogle gange ikke, hvad det er for en sang, vi snakker om. For han har hørt noget andet i den, og sådan tror jeg, at alle oplever et stykke musik forskelligt.

Eliten og pøblen
I har brugt udtrykket "elitær" om jer selv. Hvis I er eliten, hvem er så pøblen?

Klaus: – Resten. Har du været inde på MyMusic for nylig og hente et eller andet? Har du været inde i den lokale pladebutik og kigge under dansk og set, hvad der foregår dér? Det er fandeme sørgeligt. Der er da nogle fine danske bands, det er ikke det – men vi er da den absolutte elite.

Kåre: – 99 procent af det er noget pis. Det er noget ligegyldigt fucking indie-pis. That's it.

Klaus: – Når jeg hører, hvad vi fem i bandet har kogt sammen, så synes jeg absolut, det er blandt – ikke bare eliten herhjemme – men noget af det bedste musik, jeg kan høre.

Kåre: – Det er derfor, vi laver det.

Klaus: – Og det er ikke bare elitært, fordi selvfølgelig kan vi lide det, vi selv laver – vi er også bedre end stort set alle andre for tiden. (De øvrige medlemmer udbryder i stor latter) Nej, men det synes jeg – det er fandeme ikke løgn! Det er megafedt. Jeg er pissestolt af det, vi laver. Når jeg hører andre plader, så tænker jeg sådan lidt, at det er sgu meget fedt, og de bliver nok lige så gode som mig en skønne dag.

Kåre: – Grunden til, vi har skrevet "elitær", det er fordi alle indie-bands i hele verden, de synes selv, de er de fedeste. Også dem, der bare sidder og… (Kåre udgyder taktfaste klynkelyde) De tæller 1-2-3-4, og så begynder de… (Yderligere klynken) Vi synes selv, vores musik er det fedeste i hele verden, men indie-scenen er blevet så vant til at gå med håret ned i panden og bare hade sig selv og sin egen musik, at det er til at brække sig over, altså. Jesus fucking Christ. De lyver!

Klaus: – De ville jo ikke bruge hele deres liv på at lave musik, hvis de ikke selv syntes, "hold kæft, jeg laver fed musik!". Det ville jo være sparkende åndssvagt.

"Girls" – nummer for nummer

Klaus og Kåre inviterer GAFFAs læsere bag om de 12 skæringer på Beta Satans debutplade.

1. What's The Point
Klaus: – Vi sad til klokken otte om morgenen og fik tingene på plads i det nummer. Bagefter hverken hørte eller nævnte nogen af os sangen for hinanden i månedsvis. Det var som om, den forsvandt. Underligt.

2. 666
Klaus: – Jeg indspillede et rasende fedt trommetrack varende to-tre minutter. Herefter gav resten af sangen sig selv.

3. Rave Kenneth
Kåre: – Det er ham Kenno. Han vælter bare rundt til raves.
Klaus: – Ja, han er syg. Nederen og syg.

4. Pray The Gay Away
Kåre: – De fleste debutplader bliver "best of demos". Den her sang er et godt eksempel. Den er virkelig gammel i Beta Satan-regi, men den er blevet skrevet om og rettet til så mange gange, at der ikke er nogen, som kan huske hvordan den var fra begyndelsen.

5. Let's Talk About Sex
Klaus: – Det er Kennos sang. Det er det første stykke musik, han har skrevet helt færdigt. Mere af det, tak.
Kåre: – Fed sang. Man kan tjekke letstalkaboutsex.dk, hvis man er helt forvirret over teksten.

6. Party On The Death Star
Kåre: – Det er festen, hvor Darth Vader går rundt og kvæler folk med sindet.

7. Free Advice
Kåre: – Kærester kan sige og gøre så helt igennem forfærdelige ting ved hinanden.
Klaus: – Piger er værst. Piger og feminine drenge.

8. Math And Chemistry
Klaus: – Den skrev vi i en lejlighed i København engang, da vi skulle passe katte for en veninde.
Kåre: – Man tror, at livet er alt muligt. Det er det ikke.

9. Great Moments Of Pleasure
Klaus: – Ingen kommentarer.
Kåre: – Ingen kommentarer.

10. Into Ghosts
Klaus: – Den eneste sang, der blev skrevet i studiet - på nul-komma-fem, da der næsten ikke var musik nok til at kalde det et album.

11. The Arrow That Killed
Klaus: – Jeg tror, det var det første, jeg skrev til Beta Satan. Jeg er ikke sikker, men den er i hvert fald gammel.

Kåre: – Jeg tror, det er dig, der er ved at være gammel. Det er slet ikke det første nummer. Det er det tredje eller fjerde, mener jeg.
Klaus: – Nå, professor lort.

12. Five Way Legend
Klaus: – Luk røven, goth kid, og spis en is.
Kåre: – Ja, og hvis tv'et kun viser billeder af verdens tiltagende sammenbrud og fald, så spis en mere.

 

Beta Satan på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA