x

Den Gale Pen – Claire Ross-Brown

Den Gale Pen – Claire Ross-Brown

Hej Claire. Du er kendt for at medvirke i en komedieserie, der tyvter koncepter fra langt bedre serier for så at udvande dem fuldstændigt. Har denne tilgang inspireret dig i dit arbejde med musikken?

– Ih, det har jeg slet ikke tænkt på. Musikken har slet ikke noget med Klovn at gøre, så jeg har ikke lige overvejet den vinkel! Det hele kom bare meget spontant. Og det sjove er, at jeg kun har været til én koncert i hele mit liv, og det ville de færreste sangere nok indrømme.

Nu er du jo lidt af en Klovn-insider, så fortæl mig lige: Er det virkelig rigtigt, at Casper og Frank ikke selv kan se, at det allerpinligste element ved Klovn er, at hvert eneste afsnit fortæller præcis den samme bovlamme historie?

– Haha, det eneste, jeg kan sige om Klovn er, at det er en af de mest succesrige danske serier nogensinde, så et eller andet har de jo gjort rigtigt! Hvis det er den samme historie, de fortæller om og om igen, så er det jo åbenbart det, danskerne foretrækker.

Hvorfra tror du, du kommer til at score flest fans? Fra din letpåklædte fotoserie i Cavling-krybben FHM – eller dit electroalbum om, hvor nederen det er at være til?

– Helt klart fra FHM! Albummet er udelukkende lavet for min egen skyld, så man får flere fans ud af det andet. Min største fanbase er fra Klovn, og jeg tror ikke, jeg får flere ud af min musik – og det er heller ikke lavet med det mål.

Dine sange handler om at slippe væk og gemme sig bag masker. Er det stadig noget, du benytter dig af som veldrejet semi-kendis?

– Afgjort! Haha, nej, men alle kendte gemmer sig bag en maske. Man kommer aldrig til at lære den rigtige person at kende. Den eneste, der virkelig kender mig, er nok min mand – eller han kommer det i hvert fald nærmest. Når jeg spiller Claire i Klovn, er jeg en helt anden person, end jeg i virkeligheden er. Det er bare en rolle. Ved du, hvad jeg mener?

Ja, ja, det går. En anden ting er, at de flestes liv jo stinker i en eller anden grad. Hvor meget værre mon du gør dit for at sælge et eksemplar eller to mere?

– Uh, godt spørgsmål. På en måde kunne du godt sige, at det bliver gjort langt værre, men det tror jeg nu ikke. Men altså, det handler ikke om, hvor meget mit liv stinker, men om hvor meget alles liv stinker! Du har sikkert også en masse ting, du kunne brokke dig over, men kunstnere tager udgangspunkt i deres egne oplevelser, og det er det eneste, jeg har gjort her.

Ja, okay, men hvis du vil have, at jeg skal brokke mig, så får du en omgang her. Dit album hedder "Complexity" – du er smuk og simpel udefra, men åh-så-kompleks på indersiden. Hvilken lektie er det lige, vi skal lære ved at få denne her historie tvunget ned i halsen for 117. gang?

– Jamen, der er jo tydeligvis en lektie, vi ikke får lært, for ellers ville denne historie jo ikke blive fortalt hele tiden. Før eller siden lærer folk jo nok noget af den, men jeg er ikke ude på at belære nogen. Jeg bidrager bare med mit eget udtryk, og så må folk ellers bearbejde sig selv.

Du gør meget ud af, at man skal kunne identificere sig med teksterne. Slår det dig, at hvis bare du skriver i tilstrækkeligt generelle termer, så kan alle altid identificere sig med det, man skriver?

– Grunden til, at jeg gjorde det på den måde, var, at det ikke bare skulle handle om mig – men om alle. Jeg tager ikke mig selv så seriøst, at jeg tror, at mit liv er værre end alle mulige andres. Men de her ting var bare det, der kom ud i mine tekster, og jeg kan godt lide, at folk kan identificere sig med det, jeg skriver.

Jeg må tilstå, at jeg er helt pjattet med lyden på din plade. Hvad er hemmeligheden bag den? Dance eJay?

– Det her var allerførste gang, jeg satte fod i et studie, og du kunne spørge mig om hvad som helst, og jeg ville ikke have en anelse om, hvad du snakkede om, haha! Jeg har kun lige fundet ud af, hvem Coldplay er. Det burde give dig et hint om, hvor meget jeg ved om musik! Men jeg kan lytte til et spor og udbryde ”det her er fedt!” og ”det her passer sammen med det her!”.

Har du måttet tygge dig gennem meget Shakespeare for at finde på tekster som ”Around the pool, up at the bar, beauty everywhere, can’t help but stare”?

– Mine kolleger ville sikkert slagte mig for at sige det her, men jeg hader Shakespeare. Så nej, ingen inspiration derfra!

Og så her til sidst: Du drømmer dig væk til South Beach, men altså, Florida er jo bare poor man’s California, smækfyldt med blæste pensionister. Er det virkelig det allerfedeste sted, du har været på vor lille, grønne planet?

– Nej, men hvis du gerne vil drømme dig lidt væk, er det et glimrende sted. Hvis man gerne vil opleve det virkelige liv, så måske et fattigere sted som Den Dominikanske Republik, hvor jeg lige har været og set, hvordan folk boede, og hvor sukker og chokolade kommer fra.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA