x

STORT INTERVIEW: Phlake 2.0 – nu i tre dimensioner

STORT INTERVIEW: Phlake 2.0 – nu i tre dimensioner

(EN OPFORDRING: Nederst i artiklen finder du Phlakes sekstjernede album The Illegal Download of Your Soul – sæt det på imens du læser artiklen)

Inden udgivelsen af Phlakes tredje album, The Illegal Download of Your Soul, vidste kun få, hvem Mercedes the Virus i virkeligheden var. Mange havde deres anelser, og de fleste følte sig sikre på, at ægte kød og blod lå bag personaen. Mercedes the Virus blev et definerende indspark på et album, som Phlake betragter som et tredimensionelt samarbejde. Det alternative samarbejde nødvendiggjorde refleksion over de følelser, Phlake som regel skriver deres sange ud fra.

– Det er meget sjældent, at jeg hopper i sofaen af begejstring, men det gjorde jeg altså der, fortæller Mads Bo Iversen, der er frontmand i Phlake.

I foråret 2018 sidder Phlake i Los Angeles og gennemgår den musik, de har skrevet på tværs af kontinenterne. Nyskabelse og videreudvikling er, og har altid været, underforståede dogmer i den dna, som Phlake er bygget op omkring, og da de sidder med sangen, der senere bliver til ”Baby Steps” er det med en følelse af, at den mangler et eller andet. På jagt efter det sidste krydderi dykker duoen ned i effekterne på tracket. Få øjeblikke senere er Mercedes the Virus født.

– Det (maskinen bag Mercedes the Virus’ oprindelse, red.) er et plug-in, jeg tit bruger, så jeg tænkte ikke videre over det og den effekt, det havde på Mads’ stemme, fortæller producer Jonathan Elkær. – Men fordi Mads havde sunget sangen på en helt bestemt måde, kom det til at lyde ekstremt menneskeligt.

– Jeg var helt oppe at køre over det, fortsætter Mads. – Vi var bare nødt til at beholde det, og vi begyndte efterfølgende at braine over, hvad vi kunne gøre med det. Vi blev hurtigt enige om, at det lød meget som en kvinde – og hvad er den kvindelige udgave af Mads? Madsedes, Mercedes. Det var en total umiddelbar oplevelse for os i øjeblikket. Konceptualiseringen af Mercedes er så vokset efterfølgende. Vi udgav først ”Waited All Summer”, hvor Mercedes er med på. Dengang var vi stadig i tvivl om, hvordan vi skulle føre konceptet videre. Vi var i tvivl om, hvorvidt folk overhovedet ville lægge mærke til den anden stemme på tracket – men det fandt vi hurtigt ud af, at de gjorde. Og fordi folk ikke partout tænkte over, at den anden stemme i virkeligheden bare kunne være min, begyndte vi at køre på det. Her var det nye, vi kunne bringe ind i vores univers. Det ekstra, vi ledte efter.

Den godartede virus

Ingen har før gjort lige netop det, som Phlake har bevæget sig ud i med Mercedes the Virus. David Bowie har haft androgyne alter egoer gennem tiden, og som samtalen omkring Mercedes the Virus skrider frem, så flyver undertegnedes tanker over mod Ziggy Stardust, som også bliver fremhævet af bandet selv. Jonathan nævner i forlængelse heraf Prince, da sammenligningerne kommer på bordet:

– Prince havde sit alter ego Camille, hvor han skruede en anelse op for hastigheden på båndet og hele sangen, således at hans i forvejen ret androgyne vokal kom til at lyde marginalt mere feminin. Vi har grebet det anderledes an ved for det første at lave duetter mellem de to stemmer – Mads og Mercedes – og for det andet ved at manipulere langt mere radikalt med Mads’ stemme, så det vitterligt lyder som en helt anden person.

I sangskrivningsprocessen er det både Mads Bo og Jonathan Elkær, der sidder med fingrene begravet i den tekstuelle bolledej. Udtrykket i Phlakes tekster og univers er altid kommet fra et personligt og følelsesmæssigt ståsted for både Mads Bo og Jonathan. Indtoget af det konstruerede indspark i form af Mercedes the Virus gav dog plads til en anden slags refleksion. Phlake kunne behandle og betragte deres fælles erfaringer med andre øjne. Med den imaginære virus som outlet og substitut kunne de to musikere grave dybere og hente ting frem, der normalt er svære for dem at udtrykke.

– Jeg har altid skrevet kærlighedssange ud fra ét perspektiv, men pludselig havde jeg mulighed for at tage et andet perspektiv ind i det, fortæller Mads. – Nogle af tingene på det nye album er eksempelvis skrevet til to karakterer, mens andre elementer har passet ind i den tekst, der i forvejen var. Det fedeste ved processen har været at skabe nogle retninger, som vi kunne forfølge på forskellige måder. Alene at få muligheden for at svine sig selv til har været terapeutisk. Det har jeg jo ikke haft muligheden for før, griner Mads Bo.

Stemmen bag Mercedes the Virus lød påfaldende meget som en kvinde, men den visuelle side fulgte ikke nødvendigvis den kønslige opfattelse. I konstruktionen af Mercedes som en slags alter ego, var det muligt for Phlake at bevare karakteren som en udefinerbar størrelse.

– Selvom vi er endt på et kvindenavn, har vi hele tiden holdt meget fast i, at det ikke er en kvinde, siger Mads. – Det er en androgyn karakter, skabt af min stemme – men som ikke er mig. Det var vigtigt for processen, at vi gik til Mercedes som noget eller nogen, der ikke havde et køn, men bare var et individ, som vi kunne lægge alt ind i, som vi ville. Virus-delen kom ind i processen, fordi Mercedes alene ikke var unik nok. I takt med, at pladen formede sig, nåede vi frem til titlen The Illegal Download of Your Soul og idéen om at tage noget fra en anden på ulovlig vis hang virkelig godt sammen med den vibe, vi gerne ville have ind i navnet. Mercedes endte som et symbol på den kontrast, der kan ligge i kærlighed og forelskelse. Det kan være vildt dejligt, men også pissenederen på samme tid. Mercedes the Virus er udtryk for kærligheden, og det hænger godt sammen med titlen The Illegal Download of Your Soul.

Mercedes the Virus blev et tredje indspark i albumprocessen, der bevægede sig sideløbende med Mads Bo Iversen og Jonathan Elkær i Phlakes univers. Hun var per definition ikke til at tage og føle på. Men ud fra det der opstod i Phlake-land med ”virussens” fiktive tilstedeværelse, blev det tredimensionelle samarbejde et bærende element på udarbejdelsen af The Illegal Download of Your Soul.

– Det var som at lave et collab-projekt, men med os selv, fortæller Jonathan. – På den måde har det faktisk været en slags samarbejde om at skabe en ny artist - bare i vores eget univers. I starten holdt vi det hemmeligt, og dengang vidste vi ikke, om vi nogensinde ville afsløre det – det afhang meget af, hvordan det blev taget imod, og hvordan vi havde det med det. – Det har været et eksperimenterende projekt og et kæmpe arbejde at skabe lyden af Mercedes. Det jo skulle være konsekvent. Mercedes’ rolle skulle defineres på hver eneste sang.

– Den alternative arbejdsproces gav os mulighed for at skabe en karakter, hvilket er spændende både sonisk og narrativt, tilføjer Mads. – Samtidig har vi holdt fast i ideen om Phlake, netop fordi vi altid har gjort tingene lidt anderledes. Vi har altid bestræbt os på at lave noget, der er originalt. Nogle gange lykkes det bedre end andre, men den her idé var for fed til at lade forpasse.

Den feminine tredje dimension

Fra Slush Hours og Weird Invitations mod The Illegal Download of Your Soul har Phlake altid haft en udforskende tilgang til musikken. Udvikling er, som tidligere nævnt, et fast element af duoens professionelle identitet, ligesom det uventede efterhånden er forventeligt for alle os, der følger med i Phlakes arbejde på sidelinjen. The Illegal Download of Your Soul har blot bragt duoen skridtet videre.

– Mercedes har gjort det muligt at få afløb for noget mere feminint, siger Jonathan. – Men der er også hele det eksplorative element, hvor netop denne proces har givet os mulighed for at søge nogle helt nye veje. Det ligger i vores dna at gå i nye retninger, frem for at reproducere en lyd, der har virket hidtil. På den måde ligger opfindelsen af Mercedes godt i tråd med vores tilgang til at lave musik. Siden begyndelsen er vi altid gået efter et tredje element. Phlake er ikke kun mig eller kun Mads – det er det, vi laver sammen. Og det er Mercedes et produkt af. Som en Frankenstein, vi har skabt i laboratoriet. Mercedes er født ud af et musikalsk samleje. Mercedes kunne ikke være blevet skabt af mig alene, ligesom Mads heller ikke kunne have skabt hende alene. Det er affødt af vores samarbejde, der uanset hvad altid vil være Phlake. Vi kunne gå ud og lave en metalplade, og vi ville stadig lyde som Phlake.

– Men elementet ved at tilføje noget nyt kommer til udtryk igennem det narrativ, Mercedes kan skabe, tilføjer Mads. – Gennem Mercedes har jeg fået mulighed for at sætte mig i mange andre menneskers sted. Både i form af forliste forhold og bearbejdelsen heraf. Det er opstået af specifikke situationer, men set fra et andet perspektiv. Jeg taler til mig selv, men set ud fra det, andre har tænkt om mig.

Konstant udvikling er alfa og omega

Noget af det, der gør Phlake interessant for mig, er deres måde at takle og vedligeholde den succes, der eksploderede omkring dem på Roskilde Festival i 2016. Jeg var der i dagene op til festivalens officielle åbning, hvor snakken om Phlake summede rundt i campingområdet og var det, alle skulle høre i warm-up-dagene. Forud for mit møde med Mads Bo Iversen og Jonathan Elkær er det en af de idéer om bandet, jeg har holdt fast i. Fascination af evnen til at bevare sit momentum i en tid, hvor ny musik bliver gammel, inden pressen når at få fingrene i det.

– Alle laver musik og udgiver sange, og hvis man skal have nogen form for berettigelse, er man nødt til at udvikle sig konstant, siger Jonathan. – Sådan har det jo altid været med musikere, hvis de skal blive husket. Vi er ambitiøse, men samtidig tilgår vi heller ikke sangskrivningen i et forsøg på at lave hits. Det er vigtigere for os, at det er nyt og originalt. Det er vigtigere for os at konkurrere med os selv, og ikke dem på hitlisten, fordi det kan være skadeligt for ens kreativitet.

– Tager du Mercedes ud af ligningen, vil albummet stadig føles nyt og anderledes, fortsætter Mads. – Musikalsk kan det noget andet og mere end det, vi tidligere har udgivet. Men der er klart en Phlake-lyd. Det lyder som noget, vi har lavet. Slush Hours lavede vi udelukkende sammen med Gisli Gislason, hvor vi på pladen efter (Weird Invitations, red.) lavede den i samarbejde med flere andre. På den her plade har vi taget det bedste fra de to processer med videre. Vi har begge udviklet os meget i vores roller.

– Det er svært selv at svare på, hvad det er, der appellerer til folk, tilføjer Jonathan. – Jeg har en teori, men med teorier følger der jo altid undtagelser. Jo længere du bruger på noget, jo mere langtidsholdbart bliver det. Men det er samtidig forkert, fordi nogle sange, der bliver lavet hurtigt, ender som store værker.

Skabelsen af en godartet virus

– Det startede i Los Angeles, fortæller Mads Bo. – Vi havde lejet et stort hus i byen, hvor planen var, at der skulle komme en masse mennesker forbi og holde nogle sessions. Men i starten havde vi lige nogle dage, hvor det bare var Jonathan og mig. Jeg havde lyttet til beatet på ”Baby Steps” lidt i forvejen, men vi skrev den sammen der. Det rullede sgu meget godt, men vi følte, vi manglede et element i sangen, så vi begyndte at lytte til melodierne i sangen, hvor vi så faldt over noget, der gav mening at manipulere lidt med. Jeg kan huske, jeg sad i sofaen og lyttede og studsede lidt over, hvordan det lød. Vi havde det begge to ret vildt over, hvad det plug-in gjorde ved min stemme.

Mercedes the Virus før Phlake

– Vi var i tvivl om, hvad der skulle komme først, fordi vi havde enormt meget materiale, der stak i forskellige retninger, fortæller Jonathan Elkær. – Men som tiden udviklede sig, nåede vi frem til at have nok materiale til at lave et helt album med Mercedes the Virus og samtidig et helt Phlake-album, som vi skal til at færdiggøre nu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA