x

GAFFA-jubiæumsinterview: 1984 – Steffen Brandt, TV-2

GAFFA-jubiæumsinterview: 1984 – Steffen Brandt, TV-2

Hvad husker du som det bedste, der skete i 1984?
– Ifølge numerologer, så er 1984 jo et helligt tal, for hvis du tager tværsummen, så giver det 12, og dividerer du det med 2, så får du 6. Og 6 er jo tallet for frugtbarhed og, i det her tilfælde, udvikling. Og 1984 var året, hvor alt skete, ikke mindst på den hjemlige, Århus-baserede scene. Alle var i gang, og der var både en scene og et publikum til det.

Hvad husker du som det værste, der skete i 1984?
– Jeg tror, det var det år, vi blev sendt hjem fra Thyborøn. Jeg ved ikke, hvad vi skulle der in the first place, men vi blev sendt hjem efter første sæt af arrangøren, fordi publikum ville slå os ihjel, hvis ikke vi spillede ”den dér med Gasolin”, og det kunne vi ikke lige tilbyde. Så han kom ud i baglokalet og sagde, ”det er bedst, I går nu”. Så måtte vi slæbe anlægget ud af bagindgangen, mens han holdt dem hen med fadøl. Så kørte vi noget slukørede hjem. Jeg tror, vi var lige lidt for langt fremme i skoene til Thyborøn.

Hvilken musik hørte du især i 1984, og er det noget, du stadig lytter til?
– Jeg var meget oppe på Elvis Costello, det må jeg sige. Vi hørte ham blandt andet i København på en af de mindre scener derovre, og det var i den periode, han rejste rundt med sådan et lykkehjul, hvor alle hans sange var på. Han havde rigtig mange sange, og vi har tit tænkt på at øve op til at kunne gøre det samme, for det var fandme flot. Nu lytter jeg til det af ren og skær veneration. Det fanger mig ikke på samme måde som tidligere.

1984 var året, hvor alverdens ører blev fyldt med "Purple Rain" med Prince And The Revolution. Hvad tænker du, når du tænker tilbage på den single?
– Det er nok noget af det bedste, både han har lavet, og noget af det bedste, der er lavet, overhovedet. Det er linjen tilbage til hans store, og vores alle sammens store forbillede, Mr. Hendrix. At lave en single på syv minutter, det er meget godt gået. Jeg kan godt lide, når man udfordrer mediet på den måde.

1984 var også året, hvor Makrellen blev myrdet. Hvordan husker du det?
– Jeg kan huske, jeg havde et forklaringsproblem i forhold til min søn. Han synes det var synd – hvorfor skulle det gå ud over en fisk? Dér måtte jeg så forklare ham, at det var altså en af de store fisk.

Hvordan husker du dig selv, som du var i 1984?
– Jeg var, nu som før og som altid, en ung, usikker type, der havde svært ved at finde mig til rette i det liv, som var blevet mig givet. Jeg var en søgende type, hvor alting altid var til diskussion. Alt det jeg selv stod for. Det var meget udtalt.

Hvordan oplevede du det danske musikmiljø i 1984?
– Alle var i gang, og der var en scene til det, der var et publikum til det, og der var en hel masse, der ikke opdagede det før bagefter. Det er jo altid tegn på, at der sker noget. Og da først borgmesteren i byen begyndte at snakke om det, så vidste vi, det var slut – at det ligesom havde toppet.

Du sagde i 1984: "Alle dem, der engang var Nutidens Unge, vil altid synes, at næste generation er utrolig dorsk eller også alt for radikale." Holder det stadig?
– Det er måske lige lovlig kækt sagt, men jeg tror i forhold til det at være en ny, ung generation, dér skal man jo på en eller anden måde synes, at man kommer for at rydde forsiden. Men bagved det, der ligger der altså det element af respekt for det, der er gået forud. Det må der altid gøre. Vi oplever da også nu fra unge kunstnere, at de har travlt med at skaffe sig plads, men altså, de står på skuldrene af nogen.

Hvad ville du gerne have vidst dengang, som du ved i dag?
– Jeg ville gerne have vidst, at det går over. Alting går over. Det er utrolig vigtigt at vide. Desværre har det gode det også med at gå over. Men den glade nyhed er, at det jo kun går over, for at der skal komme noget nyt. At det forholder sig sådan, ville jeg egentlig godt have vidst. Det ville have sparet mig mange søvnløse nætter.

TV-2's hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA