x

GAFFA-jubilæumsinterview: 1990 – Love Shop

GAFFA-jubilæumsinterview: 1990 – Love Shop

Hvad husker du som det bedste, der skete i 1990?
– At det album, som jeg på det tidspunkt havde arbejdet på i to-tre år (Love Shops debut "1990", red.), så dagens lys. "En Nat Bliver Det Sommer" kom på Det Elektriske Barometer, og vi blev spillet i radioen for første gang. Det var vildt. Det var virkelig en drøm, der gik i opfyldelse.

Hvad husker du som det værste, der skete i 1990?
– Vi havde lavet noget, vi syntes var bedre end alt det andet dengang, og vi troede, at pladen ville blive en kæmpe succes. Men så løb vi ind i virkeligheden. Selvom "En Nat Bliver Det Sommer" lå nummer et på Barometret, og vi fik gode anmeldelser for pladen, så solgte den jo nul og niks. Det tog sgu et par år at vænne sig til den danske virkelighed.

Hvilken musik hørte du især i 1990, og er det noget, du stadig lytter til?
– R.E.M. Morrissey. Sort Sol var helt oppe i første klasse. New Order. Depeche Mode havde nogle rigtig gode år. Jeg hører stadig det hele, bortset måske fra Depeche Mode. Er vi ikke næsten blevet lidt trætte af dem efterhånden? Man kan jo ikke gå forbi en tøjbutik i Viborg uden at høre Depeche Mode!

1990 var året, hvor alverdens ører blev fyldt med "Nothing Compares 2 U" af Sinéad O'Connor. Hvad tænker du, når du tænker tilbage på den single?
– At sidde i januar, 1990 på et hotelværelse med Hilmer (Hassig, guitarist, red.) i Stockholm, hvor vores plade skulle mikses, og se en masse tyske tv-kanaler på et lillebitte hotel-tv. Der var en enkelt musikkanal, og de spillede hele tiden videoen, hvor hun græder. Hilmer syntes vist, det var et stort nummer, men jeg kunne slet ikke med hende.

1990 var også året, hvor Frederik Willem de Klerk indledte afslutningen på apartheid i Sydafrika. Hvad tænkte du, da du hørte om det første gang?
– Tænkte, at det var da på tide, at et civiliseret land endelig begyndte at opføre sig lidt mindre nazi-agtigt. Det var en mørk plet fra en fjern fortid, som endelig blev visket ren.

Hvordan husker du dig selv som du var i 1990?
– Jeg var 25-26 år, havde endnu ikke stiftet familie og levede derfor det frie liv – sådan en forlænget teenage-ungdomstilværelse med at gå ret meget i byen. Jeg er glad for, jeg ikke er den person i dag, for jeg var meget rastløs, hvilket vores plade også virkelig udstråler – ”nu skal jeg ud og finde ud af hvem jeg vil være i verden, og hvem jeg skal være det sammen med”.

Hvordan oplevede du det danske musikmiljø i 1990?
– Som en ørken. En masse sand, for få oaser. Der var en sværm af de dér "Magi I Luften"-navne, som nærmest sad på det hele med en musik, der spiste folk af med fornærmende lidt. Et eksempel? Back To Back var monstrøst katastrofale! Forfærdeligt orkester for dem af os, der tror på popmusik som noget andet og vigtigere end pastelfarvet lydtapet. Der var mange af den slags. Det er heldigvis meget, meget bedre i dag.

Du sagde i 1990: "Hvis Gangway, Miss B. Haven, Love Shop og alle de andre havde siddet sammen for fem-seks år siden og hørt den musik, vi nu laver, ville vi have skreget ”Bvadrr! I har solgt ud! I har solgt ud!” efter hinanden. Vi ville græmme os." Holder det stadig?
– Ja, det er jo rigtigt, for alle de bands kom fra et supercool postpunk-miljø, og pludselig begyndte de at lege med nogle popelementer, som havde været forbudt, fordi man forbandt pop med at sælge ud. Men i forhold til, om jeg så føler, at jeg rent faktisk solgte ud i 1990, så nej, overhovedet ikke. Jeg synes tværtimod, vi kastede punkmiljøets åndsfacisme overbord, for så at lave noget, som vi selv syntes var godt – uden de store hensyn til, hvad man måtte og ikke måtte.

Hvad ville du gerne have vidst dengang, som du ved i dag?
– Måske at rejsen er selve målet. Det tog nogle år i musikbranchen at finde ud af. Det var altid som om, man var på vej mod noget – en kontrakt, en udgivelse, en større turné – men det er selve processerne, når man laver sange, indspiller, øver og turnerer, der tæller. Græsset er ikke altid grønnere et halvt år ude i fremtiden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA