GAFFA-jubilæumsinterview: 2005 – Mew

GAFFA-jubilæumsinterview: 2005 – Mew

Hvad husker du som det bedste, der skete i 2005?
– Det, som jeg personligt husker som det bedste, var udgivelsen af vores plade ("Mew And The Glass Handed Kites", red.) og at turnere verden rundt og opleve en masse ting. Roskilde Festival var en god oplevelse. Vi spillede på Arena, før pladen udkom, for det gjorde den først i september, og det var en ret speciel oplevelse. Jeg kan desværre ikke huske det så godt, for min hukommelse er totalt hullet. Men jeg kan huske, at det var et fantastisk publikum, og at det føltes meget kommunikativt. Men det var et ret hårdt år, fordi vi jo var på turné det meste af året.

Hvad husker du som det værste, der skete i 2005?
– Jeg tror måske faktisk godt, at vi vidste allerede i 2005, at Johan ville forlade os. Jeg kan ikke huske specifikt hvilken måned, han fortalte os det, men det var en meget lang æra, der sluttede. Vi havde spillet musik sammen, siden vi gik i 8. klasse, og kendt hinanden, siden vi var fem år gamle. Så det var hårdt.

Hvilken musik hørte du især i 2005, og er det noget, du stadig lytter til?
– Jeg havde fået anbefalet Animal Collective af mange forskellige, og så var jeg i Tokyo, hvor der var en limited special edition af deres album, Feels, som jeg købte. Det syntes jeg var et rigtig fedt album. Det var meget eksperimenterende, og så var der en masse vildskab i det. De virkede så ude af kontrol – på en forfriskende måde. Og ja, det lytter jeg helt klart stadig til.

2005 var året, hvor alverdens ører blev fyldt med "You’re Beautiful" af James Blunt. Hvad tænker du, når du tænker tilbage på den single?
– Jeg tænkte ”hold kæft, hvor er den irriterende!”. Det var bare helt igennem rædselsfuldt. Man fik en trist følelse i kroppen. Det er lige før, man næsten hellere ville tage en uge i Japan uden musik.

2005 var også året, hvor Jyllands-Postens Muhammed-tegninger blev bragt. Hvad tænkte du, da du hørte om det første gang?
– Jeg tænkte på agnostisk etnocentri, fare, religiøs fundamentalisme, store kulturelle forskelle, ytringsfrihed, absurditet, manglende forståelse, hadith’ens forbydelse af at afbillede Profeten – og frisen i Supreme Court-bygningen i Washington D.C.

Hvordan husker du dig selv, som du var i 2005?
– Som værende travl og rodløs – og lidt overvældet, fordi vi turnerede så meget og så en masse nye steder og oplevede en masse ting og mødte en masse spændende mennesker.

Hvordan oplevede du det danske musikmiljø i 2005?
– Vores plade vandt en masse priser i Danmark, så på den måde var det jo en meget rar følelse, at vores mærkelige musik blev accepteret ind i den verden. Det syntes jeg var meget fint.

I sagde i 2005: ”Vores mål har altid været at blive verdens bedste band. Det er noget, der kræver hårdt arbejde, men vi nærmer os.” Holder det stadig?
– Det er en refleksion, der ikke er kommet fra mig som individ, så det kan jeg ikke rigtigt svare på. Jeg ved ikke, hvad det vil sige at være verdens bedste band. Men jeg tror, at alle bands synes, de er verdens bedste. Forhåbentlig – det skal de jo synes. Ellers er der jo ikke så meget idé i at fortsætte.

Hvad ville du gerne have vidst dengang, som du ved i dag?
– At boligpriserne ville falde så meget! Haha, nej, det synes jeg er lidt et lamt svar. Jamen, jeg tror ikke, jeg er blevet så meget klogere. Jeg er sådan et individ, der nægter at lære af sine fejl, for hvis man gør det, så bliver verden kedelig, tror jeg. Så derfor fortsætter jeg med de samme fejltrin. Det går meget godt for mig.

Mews hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA