x

GUIDE: Her er septembers mest spændende koncerter

GUIDE: Her er septembers mest spændende koncerter

Spillestederne er ved at genåbne, og GAFFAs månedlige koncertguide er tilbage. Det er stadig kun tilladt at afholde siddende koncerter med afstand, men dem er der trods alt en del af i september. Her er de mest spændende.

Joyce – Poprock fra bedste skuffe
Det er gået stærkt for den københavnske post-punkgruppe Joyce. De blev dannet i maj, har allerede fået en del P3- og P6 Beat-airplay, og i juni måned landede de så deres første album, Formskifter. Og nu tager de altså rundt i landet for at kunne give publikum poprockpunk fra bedste skuffe.

28/8 Gimle, Roskilde

4/9 Tapperiet, Køge

18/9 Holstebro, Subhuset

24/9 Lille Vega, København

25/9 Radar, Aarhus

26/9 Kulisselageret, Horsens

moi Caprice – Dansk indiepop-band tilbage i fuldt flor
Gendannede moi Caprice udgav i februar deres femte album – deres første siden 2008 – og vores anmelder kaldte gruppen for “Danmarks bedste indiepop-band” med Becoming Visible. Bandet skulle oprindeligt spille syv koncerter i marts måned, men måtte udskyde pga. corona. Nu er de så omsider på tour.

29/8 Richter, Gladsaxe

3/9 Vega, København (udsolgt)

4/9 Mantzius Live, Birkerød

19/9 Pavillonen, Grenaa

Generator Festival – En fest for de studerende
Generator holder fast i årets studiestartsfestival på trods af COVID19, men arrangementet kommer til at se noget anderledes ud end vanligt. Festivalen bliver delt op i flere koncerter og sektioner, og publikum skal sidde ned. Man kan opleve i alt 47 kunstnere med navne som blandt andre Tessa, Benjamin Hav (billedet), Tobias Rahim og Lydmor.

3/9-5/9 Odense

Uhørt Festival – Hjemstedet for upcoming artister
Uhørt Festival er hjemstedet for upcoming artister, og i år er der intet mindre end 42 af dem på programmet. Programmet rummer en god blanding af alle genrer, fra danseglad musik til hård heavy. Uhørt har siden 2013 været platform for den allernyeste musik og stræber efter at sætte spæde talenter på dagsordenen. Blandt de optrædende er Blæst, Greta, Niklas Runge, Terese og Lukas Vanggaard.

3/9-5/9 Vesterbro, København

Drew Sycamore – Rock & Roll Pocahontas
Drew Sycamore udgav i 2019 sit debutalbum Brutal, der høstede fem stjerner fra GAFFAs anmelder, som skrev: “Med diskant spade, poppede strofer og en inviterende vokal, der uden tvivl gemmer på en gammel sjæl, er Drew et match made in heaven mellem Colbie Caillat og PJ Harvey. Med et strejf af Taylor Swift”.

29/8 Posten, Odense

2/9 Vega, København (udsolgt)

3/9 Fermaten, Herning

11/9 Train, Aarhus

12/9 Kulisselageret, Horsens

Wafande – Kom og giv Wafande et sidste smil
“Bare gi’ mig et smil”, synger Wafande med den største glæde i stemmen. Og nu synger han det for en sidste gang: Han stopper nemlig som udøvende artist. Han afslutter karrieren med et sidste album og en sidste tour. Albummet markerer enden på en æra og skal naturligvis fejres med en kæmpe reggaefest på de danske musikscener.

3/9 Skråen, Aalborg

12/9 Tapperiet, Køge

19/9 Forbrændingen, Albertslund

12/10 Musikhuset, Aarhus

Kajsa Vala – En blanding af rock, folk og country
Den dansk-islandske Kajsa Vala er en raffineret blanding af rock, folk og country, men også med en snert af nordisk melankoli over sig. Referencerne tæller alt fra Sheryl Crow og Lucinda Williams til Emmylou Harris og Patty Griffin. Og så er hun en rasende dygtig guitarist.

3/9 Hotel Cecil, København (udsolgt)

4/9 Musikhuset Aarhus

13/9 Huset, Esbjerg

21/9 Barselshuset, Aarhus (barselskoncert)

Mekdes – Et cacthy r&b-univers
Med sin opløftende neo-soul har hun bragt ny energi til musiklandskabet, og den særlige Mekdes-vibe indtager verden fra basen i Kolding, hvor hun selv både skriver og producerer sin musik. Sidste år havde hun æren af at åbne Smukfests Bøgescenen som vinder af Live Camp 2019. Nu spiller hun fire koncerter.

1/9 Vega, København (udsolgt)

3/9 Atlas, Aarhus

5/9 Mantzius Live, Birkerød

18/9 Walthers Musikcafé, Skanderborg

24/9 Mejeriet, Sønderborg



Sonja Hald – Et band på skyggesiden af samfundet 

“Så kom vi én idiot nærmere elendigheden” erklærer Sonja Hald-sanger Jonas Dahl på gruppens nye album Supertransformer, der primært slår sine lyriske folder på skyggesiden af samfundet. Sonja Hald har varmet op for navne som Folkeklubben, Magtens Korridorer og Kim Larsen. Nu spiller de i fire byer.

24/9 Tapperiet, Køge

25/9 Sønderborghus, Sønderborg

Marshall Cecil – En diffus størrelse, der ikke kan sættes i bås
Der er mange spirende frø på den danske musikscenes stamme i øjeblikket, og her besidder Marshall Cecil en væsentlig plads. Med deres første album Going Up/Going Down er de hastigt på vej mod blomstring, og vores anmelder skrev, at det er en plade leveret med både sjæl og flow. Nu kan de opleves i fire byer.

5/9 Lille Vega, København

10/9 Studenterhuset, Aalborg

11/9 Vibstock Festival, Viborg

18/9 Radar, Aarhus

19/9 Templet, Lyngby

Geyser Festival – Kom til indie-folk-fest
To aftener med livemusik fra undergrundens indiefolk-scene. Geyser Festival er for alle, der sætter pris på sprøde melodier og inderlige tekster fra et univers indenfor genrerne alt. folk, country, rock og pop. Årets line-up inkluderer solister og bands fra Island, Færøerne, Storbritannien, Canada og USA, Sverige og Danmark. Blandt det optrædende er Mouritz/Hørslev, Mark Ryan (AU) og Sarah MacDougall (CAN).

10/9-12/9 Kulturhuset Islands Brygge

Kira Skov – Den ekspressive sangerinde klar med nye sange

Der er i hvert fald to ting, der kendetegner Kira Skov som kunstner. Den ene er, at hun har sit helt eget særegne og genkendelige, melankolske udtryk som sangerinde. Det andet er, at hun synes villig til igen og igen at vælge eller skabe noget nyt materiale med udtryk i nye retninger. Kristoffer Munck alias Mellemblond varmer op på hele turnéen.

10/9 Turbinen, Randers

11/9 Studenterhuset, Aalborg

12/9 Atlas, Aarhus

14/9 Vega, København

17/9 Harders, Svendborg

19/9 Taastrup Medborgerhus

25/9 Spillestedet Thy, Thisted

Artigeardit – En anmelderrost rapper
Interessen for den 23-årige dansk-albanske rapper Artigeardit – med det borgerlige navn Ardit Aliti – er stor, og tilbage i januar kunne han allerede to måneder før sin planlagte koncert i Store Vega melde udsolgt. But you know the deal – corona – så nu er rapperen tilbage med en række koncerter.

17/9 Pavillonen, Grenå

18/9 Bygningen, Vejle

19/9 Kedelhuset, Silkeborg

24/9 Folkets Hus, Struer

25/9 Tobaksgaarden, Assens

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA