x

LISTE: One hit wonders: Døgnfluer, som overlevede

LISTE: One hit wonders: Døgnfluer, som overlevede

Vi kigger nærmere på nogle af de bedste

Et one hit wonder er et sjovt fænomen. Vi omtaler ofte sange, der kun hitter i én sæson som en ”døgnflue” – et insekt, der ikke er i stand til at leve mere end 24 timer. Disse kan komme fra alle mulige bands, og mange pop-kunstnere udgiver døgnfluer flere gange i deres karriere. One hit wonders er ofte dét, dog somme tider noget lidt andet; visse artister lykkes med at få én sang til at blive en komplet landeplage, eller ligefrem verdensplage, og sangen kan sågar blive en del af populærkulturen i mange år, men hvor næsten ingen kender gruppens yderligere repertoire.

Det, der gør fænoment underligt, er imidlertid, at et one hit wonder i dag virker som noget, der er blevet mere almindeligt end før. Takket være mulighed for at lytte til al den musik, der nogensinde er blevet indspillet, hvor som helst og når som helst, er muligheden for at dykke dybere ned i kunstnere mere til stede end nogensinde før – men det var måske mere almindeligt at få hørt resten af kunstnerens katalog, når man alligevel blev nødt til at bruge penge på hele cd’en for at få adgang til hittet.

Med det sagt er sagen måske blevet mere subjektiv i den moderne tid; mange ville måske hævde, Blur bare er en "døgnflue" med sin ekstremt populære ”Song 2”. Hvorfor ikke involvere ærkerivalerne Oasis i den samme diskussion? I løbet af din levetid har du utvivlsomt – bevidst eller ubevidst – mødt en person, der kun har hørt "Wonderwall" og aldrig haft nogen interesse i at udvikle sit forhold til britisk pops herlige kosmos.

Med den moderne og måske lidt bredere definition af, hvad one hit wonders er, har vi nedenfor samlet 11 sange, som har sat sig som et stærkt – og enestående – print på trommehinden, der kommer fra grupper og kunstnere, du måske ikke engang kunne huske, hvad hedder.

Haddaway – What Is Love

En sang, der for de fleste stadig forbindes med Saturday Night Lives værk A Night At The Roxbury. Men den trinidadisk-tyske Eurodance-kunstner Nestor Alexander Haddaways udødelige melodi lever i bedste velgående. Ud over at være en sjov sang at ryste hovedet til ramte kunstneren en rå nerve med sit minimalistiske klubhit og udgav noget, der får lytteren til at omfavne deres indre længsel efter at finde nogen at dele mere end bare det pulserende dansegulv med.

The Contours – Do You Love Me

Et af verdens stadig bedste nuværende one hit wonders blev skabt allerede i 1962. Den legendariske musikproducer, pladeselskabsdirektør og grundlæggeren bag labelet Motown, Berry Gordy, skrev den utroligt fængslende ”Do You Love Me” for ingen ringere end The Temptations. Af en uvist grund fik Gordy dog aldrig fat i gutterne fra The Temptations i tide. I forhallen i Motown-studiet i Detroit løb han dog ind i den utroligt charmerende gruppe The Contours. Og resten er historie, som de også sagde på dét tidspunkt i Detroit.

New Radicals – You Give What You Get

En fantastisk sang, der har en utrolig speciel og sentimental plads i visse 90'er-hjerter. Nummeret, som ikke kun blev et hit på verdensplan, fik også stor medieopmærksomhed, hovedsageligt takket være de afsluttende tekstlinjer. I slutningen af sangen kan du høre sanger og sangskriver Gregg Alexander kaste mudder mod både politiske spørgsmål og berømtheder.

Dette var tilsyneladende en test for at se, om medierne ville fokusere på de vigtige politiske spørgsmål eller i stedet fordybe sig i berømthedsdiss. Som forudsagt besluttede et flertal af pressen at fokusere på, hvilke berømtheder der fik en sviner, og de politiske spørgsmål blev stort set ignoreret.

For eksempel fik tekstlinjen "Courtney Love og Marilyn Manson, I er alle kunstige, løb til jeres palæer, vend rundt, vi vil sparke jer i røven," endda et svar fra Mr. Manson selv, der erklærede, at han slet ikke var vred over andet, end at hans navn blev brugt i samme kontekst som Courtney Loves…

Shocking Blue – Venus

En single, der er blevet utroligt vandaliseret af Gillettes overforbrug af den i forskellige barbermaskine-reklamer, primært rettet mod kunder af det kvindelige køn. Men hvis man ignorerer denne kulturelle sabotage, er sangen ”Venus” et tordenbrag af en popsang. Måske er det netop grunden til, at den hollandske kvartet Shocking Blue gik fra døgnflue til skabere af et one hit wonder – altså, da de valgte at bruge alt deres krudt på at skrive og indspille sådan et så definitivt slag i ansigtet af et psych-pop-hit.

Det er værd at tilføje, at bandet fik sig noget af en renæssance, da Nirvanas meget uventede cover af gruppens sang ”Love Buzz” kom til verden. Fortolkningen blev én af Nirvanas mest populære sange fra deres debutalbum Bleach i 1989.

Baz Luhrmann – Everybody's Free (To Wear Sunscreen)

En "sang", som blev et kultfænomen, inden internettet blev allemandseje, og den måtte købes på cd. I en personlig lytter-fortælling lyder det: ”Jeg husker tydeligt, hvordan min far roste det som det bedste, der var blevet gjort i år og dage, og hvordan min mor på den anden side ikke rigtig forstod det. Min far påstod, at ordenes rytme og betoning havde en helt særlig magi.

Sangen blev spillet frem og tilbage fra og til McDonald's, svømmetimer, klarinetundervisning og you name it. Det var frem for alt i bilen, at jeg husker, hvordan sangen kørte på repeat, så længe det var far, der sad bag rattet. Og selvom jeg allerede var ret god til at forstå engelsk takket være forskellige computerspil og amerikanske Hollywood-film, husker jeg, hvordan jeg syntes, at ’Everybody's Free (To Wear Sunscreen)’ var den kedeligste sang, jeg nogensinde havde hørt. Det var ikke, fordi jeg ikke forstod alt, hvad der blev sagt, men mere fordi jeg slet ikke var særlig interesseret i noget, der blev ytret i denne "sang" – uanset hvor mange gange min far forsøgte at overbevise mig om, at denne profeti var noget, jeg en dag ville sætte pris på.

Efter mange år hørte jeg dog en bearbejdet version af sangen tilfældigt på YouTube, som af en eller anden grund rørte mig – og først senere gik det op for mig, at det i princippet var den samme sang. Og pludselig forstod jeg den magi, min far talte om mange år tidligere. I dag vil jeg opfordre enhver til at give det minimalistiske mesterværk ’Everybody's Free (To Wear Sunscreen)’ et lyt.”

Fools Garden – Lemon Tree

Tyske Fools Garden fyldte radioerne komplet med denne sang i 1995 og 1996, og den synes stadig at blive sneget ind i mainstream-radiostationer rundt omkring i 2020. Når man hører nummeret seks gange på en dag, er sangen måske ikke den mest behagelige oplevelse i verden. Men når et år eller deromkring er gået, forstår man, hvorfor sangen sad tungt på hitlisternes førsteplads i store dele af verden i midt-90’erne.

House Of Pain – Jump Around

En ægte klassiker. Men gennem årene har ikke alle været helt hundrede på, hvem der faktisk lavede den oprindeligt. Det mest almindelige gæt fra flertallet er nok, at ”Jump Around” er en Cypress Hill-sang. Dette er heller ikke så langt fra sandheden, da den er produceret og delvist skrevet af den amerikanske dj og pladeproducer DJ Muggs fra Cypress Hill.

Muggs har efterfølgende udtalt, at den utroligt genkendelige og antydende tunge rytme, der er rygraden i sangen, faktisk var tænkt til at blive brugt som en Cypress Hill-sang. Rapperen B-Real syntes imidlertid ikke, at det passede ind i gruppens lyd på det tidspunkt. Beatet blev tilbudt til Ice Cube, men blev også afvist af ham og blev i stedet House Of Pains claim to fame.

Stealers Wheel – Stuck In The Middle With You

Der er ikke meget at tilføje til denne fantastiske sang; den taler for sig selv. Dog er den nok hovedsagelig er kendt fra en bestemt torturscene med Mr. Blond, eller måske Greger Hawkwind, hvis du er mere bekendt med den historiske radiostation. Som en af de fedeste døgnfluer nogensinde er der dog en lignende misforståelse knyttet til den, som kan sammenlignes med den tidligere nævnte ”Jump Around”.

Mange mennesker tror, at ”Stuck In The Middle With You” er en Bob Dylan-sang – en udtalelse, der naturligvis stikker hårdt i alle verdens Bob Dylan-eksperters skarpe folkrockører. Og det gør selvfølgelig endnu mere ondt for de vidunderlige mennesker, der har udnævnt sig til Stealers Wheel-eksperter.

The Knack - My Sharona

En tidløs klassiker og 1979's største hit i Amerika, der blev skrevet på bare 20 minutter af den dengang 25-årige frontmand Doug Fieger, da han mødte den 17-årige Sharona Alperin, som derefter stjal den forlovede Fiegers hjerte. Ud over at være en stærk inspirationskilde til sangen stillede den unge Sharona Alperin op til cover-fotoet af singlen, med en kopi af The Knacks debutalbum Get The Knack under armen.

Sangen blev Capitol Records’ hurtigste guldsingle – det vil sige, at den solgte mere end en million eksemplarer på meget kort tid – siden The Beatles ”I Want To Hold Your Hand” i 1964.

The Verve - Bitter Sweet Symphony

Selvom vi overhovedet ikke kan kalde bandet The Verve en døgnflue på nogen måde, ville være det være en fejl udelade dette mesterværk som en kandidat til verdens bedste one hit wonder.

Når det så er sagt, kan den britiske kvintet prale med mange vidunderlige værker. Uanset hvad er det deres klart største sang og en sang, der af mange er blevet kaldt det bedste enkeltstående stykke musik nogensinde.

Corona – The Rhythm of the Night

Hvad er der at sige; hvordan kan man ikke inkludere Coronas ”The Rhythm of the Night” på en one hit wonder-liste, og så i coronatiden? Man kunne overveje at lave en ny musikvideo til dette hit, med klip af lukkede natklubber i nattens rytme. Det ville være noget modstridende i 2020, hvis man sammenligner med, hvordan denne sang og budskabet blev taget imod for 27 år siden.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA