x

GUIDE: Her er 17 mesterlige livealbum

GUIDE: Her er 17 mesterlige livealbum

Livealbums er et svært format. Det bliver meget nemt en flad oplevelse, som ikke er i nærheden af den revolutionerende oplevelse, som en koncert kan være. I mange tilfælde kommer de som en form for samling, hvor man kun kan opleve højdepunkterne fra en hel tour. Sommetider er der en enkelt koncert, man kan opleve fra start til slut. Nedenfor har vi samlet nogle livealbum, der skiller sig ud fra mængden, og under alle omstændigheder blæser GAFFA-medarbejdere om kuld. Ingen bestemt orden eller rækkefølge, bare god musik serveret fra scenen. Vi har lånt artiklen fra GAFFA Sverige.

Crowded House – Farewell To The World

Før Neil Finn, Nick Seymour og Mark Hart for alvor drejede nøglen om til antipodernes mest fremtrædende popgruppe, sagde de et sidste farvel til deres loyale fans, der især blev forelskede i bandets helt fantastiske melodier, der ellers ikke er blevet hørt siden Lennon-McCartney – det vil sige nogensinde efter The Beatles – og en energisk, indbydende scenekemi.

I november 1996 stod flere end 100.000 tilskuere omkring Sydneys berømte operahus og så dem genforene sig med det tidligere originale medlem og trommeslager, den uforlignelige Paul Hester. I lyset af hans tragiske selvmord i 2005, blev fan-favorit-albummet og dvd’en med indspilningerne fra koncerten et endnu mere emotionelt monument over en af tidernes mest elskede pop-konstellationer.

(Valgt af Tommy Juto)

Daft Punk – Alive 2007

Albummet Human After All blev mødt med en del rynkede næser, men det glemte vi hurtigt. To år senere kom det her livealbum, som gik ind og indfangede alt det gode, som Daft Punks sangkatalog består af. Det er som en stor trekant mellem Discovery, Homework og Human After All – et helt gigantisk publikum står med sænkede kæber og skriger. Alais Omnisports De Paris-Bercy Arena er stedet, hvor hele dette danseorgie finder sted. Orgasmen er total.

(Valgt af Daniel Horn)

Ramones – It's Alive

Helt komplet. 28 minuter. Det perfekte liveformat.

(Valgt af Per Lundberg)

Motörhead – No Sleep 'Til Hammersmith

En af de få liveplader, hvor du virkelig hører, hvor højt bandet spiller. Fejlfri sangliste, fantastiske versioner og et band på sit absolut højeste. Motörhead har aldrig lydt så godt.

(Valgt af Mathias Skeppstedt)

Nirvana – MTV Unplugged In New York

Sanglisten indeholder covers og ikke så kendte Nirvanasange. Kurt Cobain valgte sine personlige favoritter og fremførte dem med sin fulde tilstedeværelse. Magisk på flere niveauer.

(Valgt af Karin Lillbroända)

Thin Lizzy – Live And Dangerous

I 1978 var Thin Lizzy inde i et magisk flow. På tre år havde bandet udgivet Figthting, Jailbreak, Johnny The Fox og Bad Reputation – fire plader, som alle er tæt på at være fuldtræffere. Men de havde et ekstra es tilbage i rock-ærmet.  

Live And Dangerous blev de endelige versioner af flere tidligere klassikere indfanget; såvel ”Rosalie” som ”Warriors” har en helt anden tyngde her end på deres studiealbum. Men albummets klimaks kommer i overgangen mellem ”Cowboy Song” og ”The Boys Are Back In Town.” Den lille pause, publikums urbrøl, når det magiske uforglemmelige megahit går i gang … Jeg får kuldegysninger hver gang på trods af, at jeg har hørt den omkring 1000 gange.

Live And Dangerous viser Thin Lizzy i hele sin pragt; hårdheden i ”Massacre”, den langsomme melankoli i ”Still In Love With You, tvillingeguitarene i ”Don’t Belive A World” … til og med en hjernedød riff-fest som ”Sha-La-La” går lige ind i mit hjerte. Live And Dangerous er fuldendt. Tak, Phil.

(Valgt af Anders Fridh)

Bruce Springsteen – Hammersmith Odeon, London ’75

Roy Orbison skal synge Bob Dylan, og det skal produceres af Phil Spector”. Sådan udtalte Springsteen selv, at Born to Run (1975) skulle blive. Og sådan blev det. Dernæst, efter en 14 måneder lang, manisk og nidkær Born to Run-indspilning, tog han sit E Street Band og drog på turné.

Hammersmith Odeon-koncerten er højdepunktet i denne grundtanke. En fugtig, fyldig og kødfyldt mur af musik. Af en kunstner, der, i hvert fald på dette tidspunkt, skrev flere episke historiekronikker end popsange. Her er verdens bedste sang ”Backstreets” i en magisk version. Og den absolut bedste version af Greetings From Asbury Park, NJ-sangen ”For You.” Knæl for rock-kongen!

(Af Emil Viksell)

Sondre Lerche – Bootlegs

Nordmanden, som tog verden med storm, viser på sin første og eneste liveplade næsten alt, hvad der er at elske ved ham. De finurlige tekster, særegne melodier og selvfølgelig hans genuine, skæve personlighed.

(Af Josefi Jönsson)

Tom Waits – Glitter And Doom

Tom Waits demonstrerer sine ekstraordinære voodoo-egenskaber, hvor den brilliante instrumentering kan leve i perfekt symbiose med Waits' brutalt raspende og bestialske stemme. Præcis som at lytte til en tryllebindende prædiken fra en excentrisk troldmand, bliver Glitter And Doom så godt som umulig at løsrive sig fra, efter åbningen ”Lucinda”/”Ain’t Goin Down To The Well”, indtil sidste stop på ruten ”Lucky Day”. På det talte, næstsidste nummer ”Story”, beretter Waits med sin askebæger-stemme om dengang, han købte ”Henry Fords sidste åndedrag på Ebay”, og han cementerer hermed sin fængslende humor.

(Af Andreas Trella)

Nico – Nico In Tokyo

“My heart is Empty.” Du behøver ikke andet i livet.

(Af Jenny Abrahamsson)

The Birthday Party – Live 1981-82

Inden Nick Cave blev nutidens hyggeonkel, var han med i verdens farligste og uroligste band. Kaos, vold og stoffer, The Birthday Party – Live er alt andet end letfordøjeligt, så det hjælper, at Foetus spiller saxofon på deres version af StoogesFunhouse.

(Af Mathias Skeppstedt)

Grand Funk Railroad – Caught in the Act

Grand Funk Railroad var aldrig kritikernes yndlingsband. Deres musik ansås som for enkel og publikumsleflende. Dette er til en vis grad sandt, men der er flere undtagelser i GFR's katalog; det største er livealbummet Caught In The Act fra 1975. Pladen fanger et hvirvlende vitalt og KRAFTFULDT liveband. Bakkenbarterne vokser lidt for hver sang.

Frem for alt er det Don Brewers store show. Den syngende trommeslager med mikrofonhår og raspende stemme dominerer sange som ”Rock ’n’ roll Soul” og ”We’re An American Band.” Og så kommer den grandiose afslutning med ”Gimme Shelter" … Det burde ikke være muligt, men Brewers' fantastiske version slår Mick Jaggers. Caught in the Act når i mål med et brag. Grand Funk Railroad har aldrig været bedre end her.

(Af Anders Fridh)

Bob Hund – Bob Hund Sover Aldrig 

Det er jo ikke helt det samme som at se Sveriges bedste liveband rigtigt, men når abstinenserne bliver for store, så er det fint at have en liveplade at falde tilbage på.

(Af Per Engström)

Depeche Mode – 101, Live

Under den 101 (fik du den...?) koncerter lange turné, efter udgivelsen af Music for the Masses, cementerede kvartetten fra Basildon sin status som et af tidernes mest indflydelsesrige bands. Med en vinderopskrift, hvor bandet kombinerede sequencere og forudindspillede passager med så meget manuel musik som muligt, skabte de et meget levende monster af elektronik, visuelle effekter og deprimerende hymner toppet af med Dave Gahans svedige, sexede torso.

Finalen, det afsluttende show på Rose Bowl-stadionet i Los Angeles, blev udgivet som et dobbelt-album, hvor den ekstatiske publikumskontakt kommer i berøring med ørerne. Enhver, der ikke får gåsehud af den massive fællessang i ”Everything Counts,” har aldrig oplevet en rigtig koncert. De californiske fans’ dedikerede kærlighed til bandet blev bekræftet to år senere, da 10.000 af dem dukkede op for at få Violator signeret i en pladeforretning i L.A. Da indehaveren blev tvunget til at lukke af sikkerhedsmæssige årsager, forårsagede skuffelsen optøjer langs La Cienega Boulevard, mens hovedpersonerne chokerede forsøgte at dæmpe hysteriet omkring sig.

(Af Tommy Juto)

Neko Case – The Tigers Have Spoken

Indspillet ved flere lejligheder I Chicago og Toronto i løbet af 2004 blander alt-country-stjernen Neko Case eget materiale med covers som Nervous Eaters’ ”Loretta,” The Shangri-Las “The Train From Kansas City” og Loretta Lynns “Rated X.” Og alt smelter bare sammen. Det her er inderlighed og musik, der lyder så levende, som en død cd-skive overhovedet kan lyde.

(Daniel Horn)

Iron Maiden – Live After Death

Det fuldkomment enorme musikmaskineri ved navn Iron Maiden har under sine 43 år som band spyttet intet mindre end 12 live-plader ud. Med alle de valgmuligheder kan man nemt stirre sig blind, men på trods af dette er valget enkelt: Live After Death fra 1985. Bandet lyder mere sultent end rutineret, den næsten beskidte produktion fanger følelsen af at stå på Hammersmith Odeon en svedig aften, og aldrig har ”Rime of The Ancient Mariner” lydt så forbandet godt.

(Af Andreas Fällman)

Kiss – Alive!

45 år efter Kiss’ udgivelse af Alive! kan bandet betragtes som pionerer inden for både hård rock og liveshows, men inden Alive! udkom i 1975, var det ikke helt sådan. På trods af nogle enkelte hits nåede bandet ikke ud til et stort publikum, de var primært et liveband.

Alive! er ikke bare en samling af sange fra tidligere album, men også en mulighed til lytteren om at gøre sig bekendt med koncerten. Produceren Eddie Kramer formåede at indfange showet i et 3D-perspektiv, som giver lytteren mulighed for at opleve alt direkte fra scenen, og vi føres dermed ind i en magisk koncert. Ud over musikken kan du også opleve pyroteknik og raketter så godt fanget, at du næsten mærker varmen gennem stereoanlægget.

At der ikke er meget, der faktisk er live på albummet er velkendt, men det lever op til sit løfte – at tilbyde en liveoplevelse fra ”det hotteste band på planeten.”

(Af Emil Agrell)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA