x

Pladeselskabernes talsmand: Overordnet på brancheniveau er der et problem

Pladeselskabernes talsmand: Overordnet på brancheniveau er der et problem

I kølvandet på gårsdagens Annika Aakjær-klumme om sexisme i musikbranchen har vi forsøgt at få pladeselskaberne i tale – oplever de den strukturelle og sexistiske forskelsbehandling, som Aakjær adresserer?

Her på GAFFA.dk bragte vi i går Annika Aakjærs klumme Nu er det musikbranchens tur, hvor sangeren påpeger strukturelle problemer med sexisme i musikbranchen gennem en række konkrete og foruroligende eksempler.

I klummen kommenterer Annika Aakjær både på den Thomas Treo-debat som, Lydmor tog tilbage i maj måned og argumenterer samtidig for, at problemet ikke alene figurerer hos sensationsanmeldere som Treo. Ansvaret ligger også hos den øvrige anmelderstab, der måske ubevidst lægger en sexistisk retorik for dagen - eksempelvis i brugen af ord og billedesprog. 

Aakjær går i sin klumme også et spadestik dybere end anmelderniveauets skadelige indvirkning. Sexismen er ifølge hende også at finde i åbenlyse samtaler på gangene hos de store pladeselskaber og bag de lukkede døre, når man kommer helt ned i maskinrummet:

Jeg sad sidste år med en mandlig erfaren dansk producer, som har leveret masser af produktioner og hits for artister på store pladeselskaber i små 20 år, og han sagde ligeud, at med de mandlige artister følger der flere penge til produktion. Der er også flere ansatte på projektet til at hjælpe musikken frem, og derudover er der plads til flere svipsere hos dem, der er længere line. Med de kvindelige artister skulle den gerne være der med det samme.

Playground Music genkender ikke problemet 

For den daglige leder af Playground Music, Søren Krogh Thompsen, er de tendenser, som Aakjær pointerer i sin klumme ikke noget, han kan genkende:

– På Playground Music kan jeg ikke genkende dette. Vi er tre kvinder og tre mænd. Ikke fordi vi skal være det, men fordi de er de rette til jobbet. Vi har cirka 60/40 på aktive artister i øjeblikket i mændenes favør, og dette ændrer sig op og ned hele tiden. Vi har ikke forskellige investeringer til henholdsvis mandlige eller kvindelige artister, fortæller han og fortsætter:

– Vi kigger på potentiale, analyserer status på en artist, og jeg beslutter derefter, hvor mange kræfter og penge, der skal bruges. Det har intet med køn at gøre.

Sony, Universal og Warner vil ikke udtale sig

GAFFA har naturligvis også spurgt de tre største spillere på det danske og internationale marked Universal Music, Sony Music og Warner Music, om de kan genkende det, som Annika Aakjær kaster lys over i sin kommentar. Imidlertid er der ingen af disse pladeselskaber, der ønsker at udtale sig på egne vegne.

Der henvises fra alle kanter i stedet til at Lasse Lindholm, direktør for kommunikation hos pladeselskabernes brancheorganisation IFPI, udtaler sig på vegne af alle de danske pladeselskaber, så det har vi gjort. 

Kan du genkende de tendenser, som Aakjær fremhæver i sin klumme. Eksempelvis i forhold til problemstillingen om de forskellige økonomiske ressourcer, der bliver brugt på mandlige kontra kvindelige artister?

– Man kan svare på det på to måder. Når du kigger på det artist for artist, altså en kvindelig topartist versus en mandlig topartist, så kan jeg ikke genkende den udlægning fra mine samtaler med musikselskaberne eller andre folk, jeg kender i branchen. Men hvis du kigger på det overordnet på brancheniveau, altså hvis du laver en samlet kønsopdeling og ser på, hvor mange penge der går til kvinders udgivelser versus mænds udgivelser her i 2020, så tror jeg, det er fuldstændig rigtigt, forklarer Lindholm og fortsætter:

– Og det tror jeg, fordi vi har den her skæve kønsbalance, som er smertelig tydelig for os allesammen. Sagt på en anden måde; hvis der er 15 ud af 20 numre på hitlisten, der er med danske mandlige rappere (for nu at gøre det helt karikeret det her med danske mandlige artister), så vil meget af den marketingsindsats der ligger i den periode også favorisere mænd.

– Hvis du kigger overordnet på, hvordan pengene bliver brugt, så er der nok blevet brugt flere penge på mænd. Det kan man se, for det er dem, der har præget hitlisterne. Men når du kigger på den enkelte artist mod den enkelte artist, så kan jeg ikke genkende det, fastslår Lindholm.

Skræmmende opmærksom på den skæve kønsbalance 

Lasse Lindholm udtrykker en stor glæde over, at Annika Aakjær kommer frem med sine statements i gårsdagens klumme og understreger, at han også håber, at andre kvinder vil gøre det samme, hvis de har oplevet sexisme i musikbranchen.

Ifølge Lindholm er de hos IFPI også "skræmmende opmærksomme" på den skæve kønsbalance og forsøger gennem flere tiltag at fremme diversiteten i musikbranchen. Som brancheorganisation er det dog begrænset, hvor meget indflydelse IFPI har på de enkelte pladeselskaber.

– Der er helt sikkert nogle ting, vi kan gøre, men der er også nogle ting, vi ikke kan række ind i. Specifikt kan vi ikke bestemme, hvilken musik musikselskaberne vælger at investere i. Og det er bestemt heller ikke vores stærkeste side i IFPI. Men vi er skræmmende bevidste om at arbejde med diversitetsperspektivet, og det har vi været i flere år. Vi har blandt andet nogle etiske regler, der forholder sig til diversitets-problematikken for at sikre nogle rammer for, hvordan branchen forholder sig til ligestilling og sexisme, forklarer Lasse Lindholm.

Reglerne, Lasse Lindholm henviser til, og som er vedtaget af organisationens bestyrelse, lyder blandt andet således: 

"Man skal kunne føle sig tryg, når man arbejder på et musikselskab i Danmark. Derfor tager IFPI skarpt afstand fra krænkelser i form af uønskede tilnærmelser af seksuel karakter og andre former for intimidering. Såfremt et medlem får kendskab til, at sådanne krænkelser forekommer eller kan være forekommet i regi af medlemmets organisation, forventes det, at medlemmet øjeblikkeligt agerer for at sikre et trygt arbejdsmiljø." 

Langtfra i mål 
Da det er Lasse Lindholm, der taler på vegne af pladeselskaberne, må vi også spørge ham, om han mener, at pladeselskaberne så rent faktisk lykkes med at fremme diversiteten. 

– Når du kigger på hitlisterne i dag, så lykkes ingen med en sund balance lige nu. Hverken musikselskaberne eller andre aktører, der beskæftiger sig med musik. Det er den hårde konklusion, når du kigger på, hvor skæv kønsbalancen er. Men det betyder jo ikke, at folk ikke arbejder for det, vi er bare stadig langt fra mål, fastslår han.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA