x

LISTE: Kunstnere versus fans – de gange, der har været gnidninger

LISTE: Kunstnere versus fans – de gange, der har været gnidninger

Forholdet mellem fans og kunstnere er sjældent helt ukompliceret

Det er ikke let at være fan af en kunstner, der på den ene eller den anden måde skuffer. Men det er formentlig endnu sværere at være en kunstner, der ikke længere synes at være i stand til at modtage den længe ventede kærlighed fra de umættede tilskuere, der engang var fanatisk vilde med éns musik.

Nedenfor er nogle gode eksempler på, hvad forholdet mellem kunstnere og "fans" – undertiden i store gåseøjne – sommetider har ført til, gennem en række vidunderlige og overraskende hændelser.

Guns N 'Roses - The Rocket Queen Riot, 1991

På skalaen af kunstnere, der er blevet kendt for ikke at være bange for at konfrontere fans under koncerter, er Mr. Axl Rose i sin egen liga. Der er mange eksempler på, at Rose enten har truet med at forlade scenen, eller endda er gået hele vejen og har afbrudt koncerter, fordi én enkelt person i publikum har skabt sig. Denne historiske begivenhed skiller sig dog særligt ud.

Under Guns N 'Roses’ Use Your Illusion World Tour, der løb fra 1991 til 1993 – med hele 192 koncerter verden over – optrådte bandet den 2. juli 1991 i middelklasseforstaden St. Louis på Maryland Heights. Efter 15 sange, under klassikeren ”Rocket Queen” er der dog noget i publikum, der ikke undgår Roses opmærksomme høgeøjne. Tilsyneladende står en mand og tager stillbilleder af showet med et systemkamera.

Efter ubesvarede opråb fra Rose om, at sikkerhedspersonalet på stedet nu skal gribe ind og tage mandens kamera, beslutter Mr. Rose sig i stedet for selv – med hovedet først – at dykke ned i publikum og tage fat i det forbandede kamera. Efter konfrontationen – som også bidrager til nogle laviner til højre og til venstre af andre fans, der blev involveret – takker Rose af, både for sig selv og for security teamets håndtering af situationen, og forlader arenaen. Da Rose også ”kom til” at ødelægge sin mikrofon fuldstændigt, beslutter de resterende bandmedlemmer også, at aftenens optræden er forbi.

I stedet for at gå hjem og få en varm kop te eller et godt glas vin, brugte det nu noget skuffede publikum deres genererede energi på tre timers optøjer, hvor de totalt ødelagde scenen og halvdelen af ​​Maryland Heights, og snesevis af mennesker blev alvorligt såret. 

Rose blev derefter beskyldt for at opildne til optøjerne. Men politiet kunne ikke anholde ham før næsten et år senere, fordi bandet i mellemtiden rejste til udlandet for at fortsætte deres turné. Anklagerne blev indgivet imod Rose, men dommere besluttede, at han ikke skulle betragtes som en direkte anstifter af oprøret.

Efterfølgende har Rose udtalt, at han havde mistro til sikkerhedspersonalet under denne koncert hele aftenen. Tilsyneladende var ikke kun kameraet blevet udpeget til at have været forstyrrende flere gange under koncerten. Flere medlemmer af bandet skulle angiveligt have fået kastet glasflasker mod sig under koncerten, der var ikke nogen alkoholgrænse, og sikkerhedspersonalet tillod endda privatpersoner at bære våben. Rose mener tilmed at have set knive blandt tilskuerskaren.

Albummerne Use Your Illusion I & II, der blev udgivet lidt over to måneder efter koncerten, indeholdt i deres covernoter en lille tak og en vidunderlig besked i kølvandet på denne historiske aften.

Tool - Brasiliansk jiu jitsu, 1997

Nok kan det føles mere end fristende at komme på scenen og vise sin taknemmelighed over for en kunstner, der rører sjælen. Man bør dog som fan også sørge for at holde styr på, hvad éns afguds hobbyer og baggrund er. Tools frontmand Maynard James Keenan har ud over to andre musikalske projekter – A Perfect Circle and Puscifer – og sin vinfremstilling også baggrund i det militære og har tilmed det lilla bælte i brasiliansk jiu jitsu. En præstation, der tager mange års træning at opnå.

Denne særlige brasilianske jiu jitsu var noget, som den entusiastiske og insisterende fan fik at føle på tæt hold, idet forventningen om et knus fra hans store idol i stedet blev til et næsten ti minutters langt kampsportsgreb. Seancen begynder fire minutter og ti sekunder ind i klippet.

Akon – Kast med en klejn teenager, 2007

Under en optræden på Dutchess Stadium den 3. juni 2007 i Fishkill, New York blev den senegalesisk-amerikanske r&b-sanger, sangskriver, rapper og producer Akon lidt irriteret over adfærden hos en bestemt fan blandt publikum. Akon troede fast på, at den 15-årige Anthony C Smith havde kastet noget affald mod ham under hans optræden. Det gør man ikke ustraffet – tænkte Akon – og besluttede med øje for øje, tand for tand-princippet, at den bedste måde at bringe retfærdighed til dette knap modne individ var at invitere den unge Smith op på scenen for derefter at smide ham ned på jorden og i mængden igen.  

Akon, som desværre havde glemt, at kameraet var opfundet og faktisk allerede blev brugt til koncerter – selv længe før Axl Rose begyndte at blande sig i dem – ville snart efter denne hændelse blive beskyldt for chikane og fare for en mindreårigs helbred. Og på trods af det væld af videomateriale fra hændelsen, der spredte sig online, fortsatte Mr. Akon med at benægte kameraets eksistens og erklærede sig uskyldig i at have kastet og såret den unge Smith.

Desværre holdt Akons appel ikke i retssagen, og kunstneren måtte betale $350, såvel som at måtte lægge 65 timer i antibande- og voldeligt samfundsarbejde.

Ifølge Poughkeepsie Journal mødtes den 15-årige Anthony C. Smith og Akon uden for retten efter retssagen. Han gik op til sangeren, rystede hånden og sagde: "Tak." Da Akon derefter gik for at undskylde ordentligt, afbrød drengens far angiveligt kunstnerens undskyldning med den rimelige sætning "Du smed min søn af scenen...".

Oasis - Liam eller Noel? 2008

Siden 1994 har et af ​​musikverdenens hyppigste og mest betydningsfulde spørgsmål konstant været i cirkulation og formår fuldstændigt at ødelægge selv de mest sammensvejsede af forhold og venskabsbånd, når man besvarer det. "Liam eller Noel Gallagher?" Det blotte spørgsmål kan få den stærkeste af sjæle til at bryde ud i håbløshedens destruktive tårer, når man pludselig får mistanke om, at der ikke besvares, som man ønsker.

Der var dog en fan, der en gang for alle viste sin holdning til dette skæbnesvangre spørgsmål live på scenen i Toronto i 2008. En holdning, der selv i dag sviger voldsomt hos alle de opmærksomme Noel-fans, der var i publikum.

Adam Lavine - Rent mel i posen, 2015

Maroon 5’s spændstige frontmand Adam Levine får en pose mel smidt i masken af en af sine "fans". That’s it…

Judas Priest - Subliminale tekster, 1990

Er der noget, der har ødelagt menneskeheden mere end rock'n'roll og metal? Ifølge visse fordærvede forældre kan svaret på dette spørgsmål ikke være andet end et rungende "nej, det gør det ikke!". Især ikke, da det blev kendt, at disse modbydelige djævletilbedere bag mikrofonerne var begyndt at skjule deres hypnotiserende, mørke ritualer ved at optage disse beskeder og formaninger baglæns i deres såkaldte ”sange”.

Beskederne kommer derfor ind i børnenes uskyldige ører på et subliminalt niveau. Og vupti! Bare ved én sætning er din elskede lille pludselig forvandlet til en blodtørstig dæmon, der med sit korrupte liv lover sin nye mester, Lucifer, at nedbrænde kirker, voldtage jomfruer og måske også myrde en eller to pensionister, bare for at gøre det.

Selvom Beatles var de første til fænomenet – som med alt andet inden for populærmusik – med deres ”Revolution 9”, syntes det først at tage fart, da en hengiven fan kunne høre sataniske tekstlinjer i Led Zeppelins ”Stairway To Heaven”, når man af en eller anden grund besluttede at spille en bestemt del af sangen baglæns. Dette var noget, som børnene blev besat af. Og lige så mange forældre begyndte at bekymre sig om.

Siden da har folk fundet hele verdens negative profeti ved at spille værker fra en række udvalgte kunstnere baglæns. Blandt de hundredvis af eksempler finder vi Freddie Mercury, der opfordrer lytteren til at ryge tjald i ”Another One Bites The Dust” , Eagles tilbeder satan i ”Hotel California” og selveste Britney Spears inviterer én til samleje med udmeldingen, at hun ikke er for ung, i ”...Baby One More Time”.

Imidlertid var der ét band, der led mere end flertallet, takket være fremkomsten af ​​disse hemmelige meddelelser i musik. Det britiske heavy metal-band Judas Priest endte i en lang og smertefuld retssag i 1990 efter beskyldninger om, at en af ​​bandets tekster fra fem år tilbage havde drevet den 18-årige Raymond Belknap og den 20-årige James Vance til et kollektivt selvmord.

For de, der er interesserede, er her er en grundig rapport om denne sag. For dem, der ikke kan komme igennem disse 15 minutter, kan vi afsløre, at bandet og CBS Records ikke blev dømt skyldige i opfordringen til selvmord.

GG Allin - En connoisseur inden for forargende opførsel

GG Allin var en amerikansk punk-rock-sanger og sangskriver, der udførte og indspillede musik med mange forskellige grupper i løbet af sin karriere. Imidlertid var Allin måske bedre kendt for sit spektakulære sceneshow, snarere end sin musikalitet.

Til sine koncerter havde hr. Allin det med at gøre skade på sig selv og tilskuere, der stod for tæt på, "gå på toilettet" på scenen, bringe mikrofonen derind, hvor solen ikke skinner, og endda tage mikrofonen tilbage op til mundtøjet. Allin siges at være blevet arresteret og fængslet omkring 52 gange for sin "scene-væren" og har selv hævdet, at han udøvede vold mod både kvinder og mænd på scenen under størstedelen af ​​sine optrædener. Som regel foretrak GG Allin at optræde uden tøj på.

Forholdet mellem GG Allin og hans fans kan mildest talt beskrives som lidt kompliceret. I nogle tilfælde er han endda blevet omtalt som "et stolt pikhoved".

LÆS OGSÅ: LISTE: Latterlige, geniale eller ødelæggende playback-øjeblikke


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA