x

LEDER: Ungdomsfiksering er en skadelig magtfaktor i musikbranchen

LEDER: Ungdomsfiksering er en skadelig magtfaktor i musikbranchen

For ikke så længe siden deltog jeg i en debat på Musikmuseet i København. Aftenens tema var aldersdiskrimination i musikbranchen, og debatten var arrangeret af Rytmisk Musikkonservatorium og GrownUp Gold. GrownUp Gold er en ny spiller på den danske musikscene med Stine Liebman i spidsen. Stine har været i musikbranchen i mange år og arbejder som sanglærer og professionel sanger under kunstnernavnet Liebling. Stine er over 40 år og betegner stadig sig selv som upcoming. Noget, der i mange ører skaber en vis dissonans. Hvordan kan man være 40 år og stadig upcoming?

Og netop den forholdsvis gængse opfattelse af, at musikere med år på bagen ikke kan kvalificere sig som værende en del af den upcoming musikscene, er én af grundene til, at Stine Liebman (til højre på billedet) har følt det nødvendigt at sætte fokus på aldersdiskrimination og vores forhold til alder i den danske musikbranche.

Det bliver italesat flere gange i løbet af aftenen, at det rent faktisk er første gang, at aldersdiskrimination er på dagsordenen i et professionelt setup med paneldiskussion og et levende, lyttende publikum. Den spæde start på en lille revolution, der skal åbne for en verden, hvor alder ikke partout er en hæmsko. Hvor vi kan skabe en bevidsthed om, at vores, musikbranchens, evige stræben efter det unge, det nye, det spæde og modellerbare kan spænde ben for en kreativitet og en sund, nødvendig udvikling i de artister og mennesker, der bæres frem og ikke mindst i deres kunstneriske produkter. Livet stopper ikke efter 30, men den evindelige stræben efter ungdom, der gennemsyrer vores vestlige kultur på så utroligt mange parametre, får os til at tro, at det gør.

Aftenens diskussioner var en stærk indikator af, at der uden tvivl er en problematisk tilgang til alder i musikbranchen. Der blev talt om booking på festivaler og spillesteder, der blev talt om signing på pladeselskaber, og der blev naturligvis også talt om medier – herunder GAFFA, som jeg repræsenterer.

LÆS OGSÅ: LEDER: Musikbranchens kollaps er en trussel mod vores mentale helbred

Aftenens panel bestod af fire sangere, sangskrivere og musikere, Pernille Rosendahl, Signe Høirup Wille-Jørgensen aka Jomi Massage, Stine Liebman aka Liebling og Rikke Østergaard aka O/Rioh og så mig, Sidsel Thomassen chefredaktør på GAFFA. Aftenens ordstyrer var Anna Ullman fra Weekendavisen.

Selv lærte jeg en hel del af at være med. Men. Kender du det der med at træde ud på et dansegulv for bare at opdage, at den rytme, man ved gemmer sig et sted derinde i kroppen, bare failer dig totalt. Du kan ikke finde den frem. Sådan havde jeg det på den her debataften. Som eneste gatekeeper og medieperson blev jeg hurtigt the odd one out, og jeg gik efterfølgende med en følelse af noget uforløst, fordi jeg ikke fik sagt de ting, jeg ville. Eller mente. Og jeg fik vist heller ikke indikeret, når jeg var enig eller uenig. En off night på debatfronten. Anywho!

Mine egne shortcomings på aftenen skal ikke stå i vejen for det noble budskab og diskussionen om alder i et musikbrancheperspektiv. Der var så mange gode pointer at hente med fra debatten, og jeg blev personligt ekstremt opmærksom på, og indrømmede også blankt, at alder faktisk ikke har været et parameter, jeg har forholdt mig specielt kritisk til i mine tre år som chefredaktør. Jeg har blandt andet haft supertravlt med at italesætte og visualisere kønsubalancen og har arbejdet målrettet efter en mere divers repræsentation på den front – uden at alder på noget tidspunkt har været en bevidst faktor. Det er den nu!

En af de pointer, der virkelig har hængt fast i mig siden debatten, kom fra Signe Høirup Wille-Jørgensen. Hun italesatte, hvor problematisk det er, at vi som mennesker forventes at være ”færdigbagte” som 30-årige. Du skal have defineret dig selv på alle parametre. Du skal vide, hvad du vil, og hvordan du vil opnå det. Du skal for længst have valgt en profession. Du skal virkelig også helst have fundet dig en partner, og hvis du er musiker, så skal du helst som 30-årig være i gang med at arbejde på dit andet, tredje eller fjerde album. Og hvis du skifter retning midt i det hele, så bliver der sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af din ineffektive handling. Alarm! Hvor vover du at udvikle dig som menneske?

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Musikere har tre gange så stor tilbøjelighed til at udvikle angst, depression og stress

Fra artisternes og debattørernes perspektiv er der en masse ting, som vi gatekeepere kan gøre, når der tales om eksempelvis alders- og kønsdiskrimination. Og en masse, som vi klart kan gøre bedre. Det kan vi, og det skal vi. Ingen tvivl om det.

I sådanne debatter kan det dog hurtigt virke som om, at mange artister har indtrykket af, at vi på et medie som GAFFA har uanede muligheder, midler og mængder af spalteplads til at omfavne alt og alle. Det er simpelthen ikke tilfældet. Tid, hænder og især penge er en mangelvare hos os såvel som alle andre steder i kulturbranchen. Så det søde forslag med syv forsider per magasin, der vist opstod som en joke fra mig selv under debatten, men senere blev fremhævet som en reel mulighed fra en af artisterne, er ikke en mulighed.

Det er til gengæld en mulighed at tale om, hvorfor tingene ser ud, som de gør, hvad der er problematisk ved det, og hvordan vi alle kan blive bedre til at håndtere det. Så det gjorde vi der på Musikmuseet, og det har klart givet mig et nyt perspektiv på alder i musikbranchen – og alder generelt. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA