x

Iben Maria Zeuthen: "Leonard Cohen må have været den mest inspirerende elsker i verden”

Iben Maria Zeuthen: "Leonard Cohen må have været den mest inspirerende elsker i verden”

Alder: 35 år

Profession: Journalist og radiovært, aktuel med Tal til mig på P1 samt diverse podcasts

 

Hvad er dit allerførste musikminde?

Mon ikke det var, da jeg var omkring tre-fire år og så Mozarts tryllefløjten. Min mor havde en veninde, der sang ”Nattens dronning”, og jeg var helt blæst bagover og syntes, det var det mest magiske og dramatiske, jeg nogensinde havde hørt.

Vi gik desværre glip af festivalsommeren i år, men hvad er dit bedste festivalminde?

Hot Chip i 2015 på Roskilde Festival. Jeg husker det som en magisk dansefest, hvor regnen stod ned i stænger, og folk dansede som farvestrålende popcorn i deres forskelligfarvede regnponchoer.

Hvad er din vildeste koncertoplevelse nogensinde?

Jeg har ikke været så god til at høre koncerter, må jeg indrømme. For mig er musik oftest et privatrum, jeg går ind i alene, med de bedste hovedtelefoner, jeg ejer. Det er et rum fyldt med drømme og visioner, og det har jeg svært ved at være i, hvis jeg samtidig skal kommunikere med andre, som man gør til for eksempel en koncert. 

Hvad lyttede du til, da du var teenager? 

Randi Laubek, No Doubt, Sting, Nick Drake, Joni Mitchell, Jeff Buckley, Tim Buckley, Nico, Baby Woodrose, Linda Perhacs, Neil Young. Jeg savner det med at høre albums fra ende til anden, som man gjorde dengang. Som et samlet værk. 

Spiller du selv et instrument?

Nej, desværre, jeg har spillet meget klaver som barn, men efterhånden som jeg blev god, blev rummet for meget forbundet med præstation og snævre udfoldelsesmuligheder. Jeg havde brug for at kunne kommunikere mere uformelt, og så blev det radio. Men jeg oplever sådan set både værtsarbejdet og lydredigering som et særdeles musikalsk krævende arbejde.

Hvilken kunstner vil/ville du allerhelst opleve live? 

Jeff Buckley.

Hvad er din største musikalske guilty pleasure?

Det er simpelthen country. Dixie Chicks, The Judds, Dolly Parton, Alison Krauss & Union Station, Willie Nelson. You name it. Det er guilty pleasure, fordi mixet på de udgivelser oftest er totalt for meget. De lyder som smør med karamel på. Det er over the top, også kompositionerne, og teksterne er så enkle og ofte forudsigelige. Jeg burde ikke hoppe på det. Men jeg ELSKER det. 

Hvilken artist vender du altid tilbage til, når du shuffler rundt på dine playlister?

Kurt Vile. Fordi jeg synes, det passer til mange forskellige følelser og situationer. Det er enkel og god musik, og jeg har mange, mange gode minder knyttet til den musik.

Hvilken sang kan få dig i godt humør, hvis du er trist?

Noget helt hårdt elektronisk. Skal vi for eksempel gå med Disclosure? 

Hvilken sang kan få dig til at græde uden varsel?

Det meste. Fordi jeg er følsom.

Er der noget musik, som du har det meget svært med?

Jeg har det svært med avantgarde-jazz, fordi det er så insisterende, og fordi jeg endnu ikke har lært, hvad jeg skal lytte efter for at værdsætte det.

Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?

Mon ikke jeg havde forsøgt at nappe Leonard Cohen, men det er jeg jo ikke ene om. Jeg hører hans sange som blandinger af salmer og kærlighedsdigte, og den blanding af den jordiske og den metafysiske kærlighed sætter ham helt op på en piedestal for mig, og jeg forestiller mig, han må have været den mest inspirerende elsker i verden.

Når du engang skal begraves, hvad kunne så være et godt soundtrack til dit liv?

Uha, det tør jeg slet ikke tænke på. Men til en venindes begravelse blev der spillet Beach Boys’ ”Good Vibrations”, og det var en kæmpe oplevelse at stå der midt i sorgen og høre den naive happy sang helt højt ud af højttalerne. Et meget bizart og vanvittig smukt miks.

LÆS OGSÅ: Huxi Bach: "Jeg har levet for let et liv til nogensinde at kunne skrive en rigtig god sang"


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA