x

BEDST LIGE NU: 12 nye og håndplukkede tracks

BEDST LIGE NU: 12 nye og håndplukkede tracks

Få inspiration til en opgradering af din personlige playliste med vores 12 udvalgte, friske sange, som du virkelig bør tjekke ud. Hør sangene nedenfor, følg playlisten på Spotify og vær firstmover med GAFFA i baghånden. 

MONTI – California

Aarhusianske MONTI har længe rumsteret i den danske undergrund, hvor deres særegne bladning af retrosoul og håndspillet hiphop har gået hånd i hånd med Sebastian Montis fremadpegende sang og rap. ”California” er åbneren fra bandets debutalbum og viser virkelig, hvorfor bandet både har spillet Spot og snart lægger vejen forbi Vega. Det er veldrejet, ærlig hiphop, med fokus på det løse og håndspillede og er et godt soundtrack til et efterår, der ser ud til at forblive varmt.

Springer – Isn’t it Obvious

Selvom bandet Springers eneste medlem er Jakob Emil Lamdahl, har projektets alsidige lyd alligevel bragt ham rundt omkring i den danske popbevidsthed, og efter successen med singler som ”Feels Like” og især ”Protection”, er han klar med sin første ep. ”Isn’t it Obvious” åbner ballet med en busy funkbas, et lusket synthriff og Lamdahls smækre vokal og viser, hvorfor hypen er på sin plads. Der bliver kanaliseret lige dele Dua Lipa og James Brown på dette dansenummer.

Tash Sultana – Beyond the Pine

Da Tash Sultana besøgte K.B. Hallen sidste år, kvitterede GAFFAs anmelder Ivan Rod med fuldt hus og kaldte det australske talent ”et miks af Pippi Langstrømpe, Björk og Jimi Hendrix.” En meget sigende beskrivelse af et ungt stjernefrø, der er blevet stor i kraft af sit talent for musikken – både som sangerinde og guitarist. Hun gik viralt med sangen ”Jungle” og har siden udsolgt flere spillesteder verden over. Sultanas nye single ”Beyond the Pine” er en gennemmusikalsk rejse ind i hendes særegne blanding af håndspillet funk, old-school soul og interessante guitarriffs. Et postkort fra hendes helt eget lydunivers.

Kom Vi Løber – Bruger ikke at danse

Aarhusianske Kom Vi Løber, med Lone Slot Nielsens kølige stemme og nærværende sangskrivning i front, har de seneste år udmærket sig ved personlige tekster på modersmålet – kombineret med en svævende elektrorock. Debuten Sct. Hans bragte hende succesfuld omtale – både i blogsfæren og i radioen. ”Bruger ikke at danse” er en overraskende, skæv og melodisk single, som nok skal holde Kom vi løbers succes kørende, mens det tempofyldte omkvæd allerede har sikret projektet airplay.

Artigeardit – Baby

Albansk/danske Ardit har rappet under navnet Artigeardit siden 2015, hvor han lagde numre på Soundcloud. Tiden har gået sin gang, og selvom Ardit sendte et nyt album – Idiot – på gaden tidligere i år, har han allerede nu smidt ep’en ELEVAT4RMUSIK på gaden, hvor nummeret ”Baby” er at finde. Over let skæve synths lader han lytteren vide, at han ikke bare er kommet for at score én – han er også klar til at blive far til dine børn. Ardit formår på ”Baby” at kombinere moderne hiphop med sin egen originalitet.

James Blake – Godspeed

Engelske James Blake kræver vist ikke større introduktion. Produceren og sangskriveren har siden 2011 blandet kontemporær elektronik, følsom sangskrivning, lydfragmenter og nærværende klaver, en cocktail, der har vist sig at være populær nok til at lande ham mainstreamsucces og en Grammy-statuette. ”Godspeed” er et cover af en Frank Ocean-sang, som Blake selv hjalp med at skrive og indspille. I forbindelse med en COVID-livestream spillede Blake selv denne smukke ballade, og hans optræden var stærk nok til siden at blive udsendt som single. Det er råt, intenst og smukt – ikke ulig originalen.

Angående Mig - Storybysalibi

Aalborgensiske Laura Lilholt skaber under kunstnernavnet Angående Mig personlige og rå skildringer af sit liv i grænselandet mellem noget upoleret og noget fremadskuende, ligefrem pop. GAFFAs Johanne Nedergaard gav debut-ep’en Kunsten at lade som om fem stjerner, hvor hun især bemærkede lukkeren ”Storhedsalibi”. En sang, der beskriver et dysfunktionelt parforhold gennem en aggressiv, men ærlig pen, med et fokus på den endelige forløsning i slutningen af sangen, hvor Lilholt synger: ”Jeg er så bange for, at det eneste, vi har tilbage er rødvin og nostalgi” i en sky af guitarer, synths og trap.

Andreas Odbjerg – Penge ind, penge ud

Andreas Odbjerg har de sidste ti år været noget nær et fast indslag på den dansk musikscene. Både som sanger i bandet Moses: ”Andreas” og senere som sanger og sangskriver – også for andre kunstnere. Men de seneste par år har Odbjerg, under eget navn, udsendt en række singler, der alle har hans effektive stemme og et umiskendeligt retrogroove til fælles. Dette er ikke undtagelsen på ”Penge ind, penge ud”, der – på trods af en tekst om Odbjergs økonomiske overlegenhed – alligevel formår at gøre sig relaterbar, i form af et groove, der tydeligvis er inspireret af den unge Jackson. Det har aldrig lydt så sjovt at bruge alle sine penge på at køre i taxa.

Ganger - Styrke

Der er ikke lang tid til den 2. oktober, hvor dansk pops nye centrale gruppe Ganger udsender deres andet album, Tro. Ikke bare opfølgeren til bandets overraskende succes med debuten Mørk, men også et værk, som af bagmanden Thomas Bach Skaarup er blevet beskrevet som en hyldest til kvinderne. Både i hans liv og i det hele taget. Der er lagt i ovnen til storhed, og førstesinglen ”Styrke” er et af de mest umiddelbare numre fra Ganger og viser over vuggende synthpop, at samspillet mellem sangere Mille Drejer Christensen og Nina Lundberg er en afgørende faktor på den nye plade. Samtidig er den mundrette melodi utrolig svær at ryste af sig, uanset om du føler dig som en æggende mormor eller ej.

Baby in Vain – Wherever I Go

“Gode gamle Baby in Vain” synes man at udbryde, når det går op for en, at bandet netop har udgivet deres nyeste single ”Wherever I Go”. For selvom trioen kun har ét egentligt album bag sig, har de stadig udgivet punket og shoegazet indierock siden 2012. ”Wherever I Go” er deres første single i år og byder på en klassisk 90’er-slacker-følelse, der lægger sig perfekt i tråd med de seneste mange singler fra bandet. Guitarerne er fuzzede, stemningen skæv, og man får lyst til at se alle indiefilm i verden, mens man kører til Seattle i sin folkevogn. Det kan godt være, at verden er af lave i 2020, men det er godt, at vi stadig har Baby in Vain.

Lucy Love – Tame Impala

Lad os få det af banen med det samme: Jo! Titlen bag Lucy Loves nye single er inspireret af bandet med samme navn, som Love – efter eget udsagn – er stor fan af. Den beskidte, synthbassede mid-temposang er dog ikke en hyldest til bandet mere end det er en metafor for vildskaben, vi alle sammen har i hjertet. Loves kommende plade Hammerhead er hendes første i syv år, og er blevet skabt som en aggressiv kommentar til folket, der troede, at Loves karriere var overstået. ”Tame Impala” er ikke bare en hyldest til vildskaben, men også en hyldest til kunsten at kunne rejse sig over den. En vild sang om det voksne liv.

Artifact Collective – 12 Rounds In

Popkollektivet fra København har siden 2017 udgivet en række singler, der har givet dem stigende opmærksomhed. Og det er unægtelig svært at ryste den håndspillede neosoul og r&b af sig, når drengene for alvor giver slip fra deres instrumenter, og frontfiguren Victor Møller lader sin bløde vokal glide ud af højtaleren. ”12 Rounds In” kombinerer bandets glæde for det soulede og blander det med en mere strømlinet, alternativ poplyd, som er skræddersyet til din og dine venners playliste, når I glider ind i efteråret lyse dage.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA