x

Billedreportage: Sziget Festival

Billedreportage: Sziget Festival

Endnu en stor folkemængde ankommer til den lille togstation Filatorigát, lidt uden for Budapest centrum. Sammen bevæger de sig imellem metalhegn ud fra perronen, ned til et grønt område og videre over en gammel hvid bro. De er her alle sammen. Hiphoppere, old-school-punkere, clubfolk, dødsmetallere, rockabillys, superturister og backpackere. Størstedelen slæber på telte, rygsække og nyindkøbte luftmadrasser.

Det er 35 grader varmt, og for enden af broen ligger hovedindgangen til en seks dages musik- og kulturfest, der med 385,000 betalende gæster bliver regnet for en af de største i verden.

Sziget-festivalen er placeret på en lille idyllisk ø i Ungarns hovedstad, (sziget betyder ø) og startede i 1993 som en festival udelukkende for lokale bands. Året efter blev internationale navne inviteret, og siden er Sziget støt og roligt vokset sig ind i superfestivalligaen.

Alligevel er den forholdsvis ukendt herhjemme, og det er der sikkert mange grunde til. I år stod Iron Maiden, Sex Pistols, Serj Tankian, Kaiser Chiefs, Jamiroquai, R.E.M., Die Ärzte, Roísin Murphy og Babyshambles øverst på plakaten, og måske finder man allerede her en årsag til, hvorfor festivalen ikke tiltrækker mange kunder fra vores breddegrader. Halvdelen af de besøgende kommer fra Ungarn, mens resten hovedsageligt er fra Tyskland, Frankrig, Italien og England. De kunne glæde sig over, at også Meshuggah, Adam Green, José González, Goran Bregovic, Jamiroquai, Apocalyptica, og Volbeat ville give koncert i løbet af ugen, men stadig næppe bands, der kan få kræsne Roskilde-gængere til at tage turen tværs over Europa.

Sziget-festivalen er dog meget mere end blot musik. Her er teater, dans, film, kunstudstillinger, kasinoer, sportsområder, diskoteker og mad fra det meste af verden. Her er bungeejump i forskellige afskygninger, tivoliforlystelser, en gade fyldt med uddannelsesinformation, shoppingmuligheder, kønssygdomsrådgivning, thailandsk massage, og et telt, hvor de, der ønsker det, kan blive gift Et sandt mikrokosmos, der er bygget op omkring øens over 20 scener, hvorfra mere end 1000 artister underholder døgnet rundt.

Festivalen virker til at blive afviklet mere elegant, kaotisk og fuldstændig usystematisk i forhold til det, vi er vant til fra danske festivaler. Gæsterne har slået telte op ALLE mulige vegne, ofte helt op til scenerne, helt ned til Donau-floden, der løber omkring øen og i den tætte skov der omkranser hele festivalområdet. Halve liters dåse- og fadøl bliver solgt i en lind strøm til, hvad der svarer til en flad tier . Det sker i de utallige øltelte, der er sponsoreret af det ungarske ølmærke Arany Aszok, og som er spredt med en umådelig gavmildhed rundt omkring på øen. Dåserne må man tage med overalt, (også til Sex Pistols’ koncert), og det kunne have endt i én stor urinsky, havde det ikke været for de tilsvarende mange toiletter og pissoirs.

Tyndt program, men charme
Det er godt arrangeret uden at virke særligt kontrolleret, og det er svært at sætte en finger på andet end det forholdsvist tynde program. Men selv det har sin charme. NÂr man først har oplevet en folkefest, der er startet af en ældre dame, som viser sig at være Ungarns pendant til ABBA (Dolly Roll), eller man pludselig går ind i en spontan koncert med euforiske jøder, der danser uhæmmet omkring til noget, der mest af alt lyder som Kaizers Orchestra på legetøjsinstrumenter (stand 47), så begynder man at se bort fra de store navne, der ikke spiller her og glædes over de koncertoplevelser, man ellers ikke ville have haft chancen for at få. Det er utroligt fint, men ærgerligt, at man ikke har mulighed for nemt at kunne undersøge, hvilken musik der spiller på de mindre scener. Hovedparten af de mange koncerter står lokale bands for, men de er ikke beskrevet i den folder, man får udleveret med sit armbånd. Her bliver man kun introduceret til de store navne, og derfor finder man ofte sig selv på opdagelsesrejse ud i ukendte territorier. Men man er ikke helt lost. De mange scener er hovedsageligt genrebestemte. På hovedscenen spilles der den gængse rock og pop, mens der på festivalen næststørste scene, Hammerworld Stage, bliver spillet hård rock og metal. Derudover er der blandt andet scener til jazz, blues, techno, verdensmusik, kabaret, folkemusik, uopdagede bands, og det er på disse, at man kan gå på opdagelse i fem hele dage.

Ungarn producerer ikke ligefrem internationale navne i stribevis, og når man bevæger sig rundt til de mange scener, bliver man ofte mindet om hvorfor. En del af de lokale bands forsøger frem for alt at minde om det, de hører fra idolerne, og det gør mange koncerter om end underholdende, så musikalsk ligegyldige.

Men er Sziget-festivalen rejsen og pengene værd!? Et armbånd, der inkluderer en uges camping på øen koster 1100 kroner. 900 hvis man har arrangeret at sove et andet sted. Partout billetter sælges til 240 kroner, og ser man på øl- og mad-priser, kommer man virkeligt langt for få penge.

Festivalen henvender sig mest til danskere, der alligevel måtte befinde sig i området, og i så fald må man ikke snyde sig selv for oplevelsen. Stemningen rundt om på øen er lige så eventyrlig som den, vi kender på Roskilde, og selvom det ikke var store internationale navne, der stod for de bedste koncertoplevelser, så var det netop dét oplevelserne var: store.

Sziget Festivals hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA