x

HJERNEFORSKER: Disse specifikke kneb får os til at græde ad bestemte sange

HJERNEFORSKER: Disse specifikke kneb får os til at græde ad bestemte sange

Har du prøvet det? At sidde til en koncert blandt en masse andre, nyde musikken og stemningen...

Og pludselig er en helt bestemt sang, der får tag om dig. Den starter i mellemgulvet og bevæger sig langsomt opad – får nakkehårene til at rejse sig og din hals til at snøre sig sammen. Og derfra er der ikke langt til, at den første tåre triller ned ad kinderne på dig, uden at du nødvendigvis kan sætte en finger på hvorfor. Så er du ikke alene. Og vi har spurgt musiker og hjerneforsker Peter Vuust hvorfor.

"I Can't Make You Love Me"

– Det første der kommer frem i mit hoved, når jeg tænker på en sang, der rører mig, er Bonnie Raitts “I Can't Make You Love Me”. Uanset hvad, får jeg altid en klump i halsen af den sang, fortæller Peter Vuust.

Peter Vuust forklarer, at det helt generelt betyder rigtig meget for vores følelser, at der er sang på det respektive nummer, især for dem, der ikke i forvejen er musikere. Mange sange knytter sig nemlig til vores hukommelse og tidligere erfaringer, og denne sang taler lige ind i ethvert knust hjerte. Måske vil du endda tænke på en helt bestemt person, når du hører den?:

"Cause I can't make you love me if you don't. You can't make your heart feel something it won't".

Den underliggende musik forstærker vores følelser yderligere, og især fordi musik har evnen til at imitere vores måde at bevæge os på og tale på, når vi eksempelvis er kede af det:

– Ofte taler vi mere langsomt og monotont, ligesom vores tonefald bevæger sig nedad i vores sætninger, og det kan musik efterligne, forklarer hjerneforskeren, der samtidig fortæller, at musik og sang kan røre os meget mere og på et dybere plan end det talte sprog. Studier viser da også, at vores sprog bliver behandlet i en bestemt del af hjernen, hvor musik derimod frembringer aktivitet i hele hjernen, hvilket betyder, at musik berører langt flere af vores sanser på én gang.

Eric Clapton: "Tears In Heaven"

En anden sang, der er særligt rørende, er Eric Claptons ”Tears in Heaven”. Sangen skrev Eric Clapton, efter hans kun fire-årige søn faldt ned fra 53. sal i en bygning i New York. Nummeret blev et kæmpe hit, men i en periode fra 2004 droppede han selv at performe sangen, fordi han blev for berørt af den. Læg blandt andet mærke til, hvordan musikkens akkorder hele tiden bevæger sig i et nedadgående mønster og derved afspejler følelsen af nedtrykthed:

Johnny Cash: ”Hurt”

"Hurt" er skrevet af Trent Reznor i 1994 og blev genindspillet som covernummer af Johnny Cash i 2002. Det var et af Johnny Cashs sidste hits, inden han døde. Hans producer Rick Rubin sagde senere i et interview til Q Magazine, at han ikke kunne få sig selv til at lytte til sangen flere måneder efter Cashs død.

Bestemte mønstre i musik fremkalder tårer og gåsehud

En af de sange, som har fået rigtig mange mennesker til at græde siden 2011, er den klassiske Adele-sang ”Someone Like You”. Foruden teksten i sangen er det noget helt urmenneskeligt, der afgør, hvorfor den rammer os og giver os både gåsehud og våde øjne. Lyt nedenfor og prøv at gætte, hvad det er.

Forklaringen på, at lige den her sang rammer os særlig hårdt, er faktisk lidt teknisk. Det er nemlig en musikalsk udsmykning ved navn "appoggiatura", der kan tage en del af æren for vores reaktion. En appoggiatura kan bedst beskrives som en krølle som kommer, når en kort tone sættes an før den egentlige ”hovedtone”. Hvis du lytter godt efter, kan du høre, at Adele for eksempel bruger det i sit ”you”, når hun synger: ”Someone like you”.

Den canadiske psykolog og forsker Martin Guhn forklarer i et studie fra 2007, at den her følelse kommer, fordi denne krølle skaber et lille overraskende moment i musikken. Det giver en spænding, indtil vi når til den forventede hovedtone, hvilket skaber en følelse af forløsning, og det fremkalder en helt fysisk reaktion i form af gåsehud for rigtig mange mennesker. Hvis der er rigtig mange af de her appoggiaturaer i træk medfører det faktisk den her stærke, forløsende, tårefremkaldende følelse.

Celine Dion: "My Heart Will Go On"

Den føromtalte forløsning kommer også, når vi bliver holdt hen i en sang, og forløsningen først kommer efter en, måske uventet, pause. Et eksempel er den ikoniske Titanic-sang, hvor sangen går helt ned i volumen og opbygger en spænding inden det forløsende omkvæd ved minuttal 3:24. Her er ikke et øje tørt:

Bare bevægelsen fra det afdæmpede til det volumiøse kan fremprovokere en følelsesmæssig reaktion. Det bliver ofte udnyttet i filmmusik. Se f.eks. den ikoniske tåreperser-scene fra Disneys Løvernes Konge. Læg især mærke til tidspunktet, hvor der sker et skift i musikken ved 1:10, hvor det for alvor går op for Simba, at hans far er død:

Sørgelige sange gør os glade

Hvis man i forvejen er i dårligt humør, skulle man tro, at kuren til bedre humør er energisk, feel-good musik. Men faktisk forholder det sig omvendt. Peter Vuust forklarer, at sørgelig musik giver os mulighed for at komme af med vores følelser og samtidig give os fornemmelsen af, at vi ikke er alene med dem. Og der er indtil videre ikke nogen studier, der peger på, at vi nødvendigvis bliver mere triste af at lytte til sørgelig musik. Så hvis du er ked af det, er det bare på med høretelefonerne.

R.E.M.: ”Everybody Hurts”

Sangen udkom i 1992 på albummet Automatic for the People. I 1995 brugte en britisk hotline målrettet selvmordstruede unge denne sang. Teksten til sangen blev nemlig brugt i deres pressemateriale og med et vedlagt telefonnummer til linjen:

Coldplay: "Fix You"

Denne sang skrev Chris Martin til sin daværende kone Gwyneth Paltrow i 2005, da hun mistede sin far. Sangen føles som et varmt knus:

"Musik er i det hele taget en måde, hvorpå vi kan komme af med nogle af de følelser, som vi ikke altid føler er acceptable," forklarer Peter Vuust. 

LÆS OGSÅ: UNDERSØGELSE: Disse sange og kunstnere græder vi allermest til

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA