x

Mimas-turnedagbog, kapitel 3

Mimas-turnedagbog, kapitel 3

Kære dagbog,

Det har været et par meget specielle dage her på tour i England. I fredags ankom vi til Bolton, som altså ligger nord for Manchester, og mødte med det samme en rigtig generøs og venlig stemning, som inkluderede et rigtig godt måltid mad.

Det skal siges, at de engelske promotere ikke normalt er særlig gode til at fodre musikere. Selve stedet var meget specielt. En slags pub, med et rum, som altså var selve scenen. Meget intimt.

Line-uppen bestod af fem forskellige artister, bl.a. Random Number, som er på Mogwais pladeselskab Rock Action, og et rigtig fedt band fra Brighton, Everyone To The Anderson. Vi headlinede, og der var omkring 60-70 mennesker. Vi spillede først klokken 12 og op til koncerten blev vi venligt, men bestemt bedt om at benytte os af de gratis øl, der stod til rådighed.

Som de sagde "We're all getting shitfaced tonight!" Det betød, at vi havde fået nogle øl inden koncerten, hvilket resulterede i en meget intens koncert med en del udskejelser. Folk var helt med på den og investerede i en god del af vores merchandise.

Da promoterne (Ivan og Chell, et par midt i 30'erne) sagde, at de ville blive "Shitfaced", så var det altså også ganske rigtigt. Efter at have danset til klokken 2 om natten, tog vi en taxa hjem til dem. Det tog dog ca. en time at køre den ellers ganske korte tur fra spillestedet til deres hjem. Chell kunne nemlig ikke huske, hvor hun boede... Det var meget underholdende.

Vi var tre bands, der sov hjemme hos dem, så Gert, Lasse og jeg besluttede os for at sove i Satan, vores bus.

Dagen efter vågnede vi og fik serveret English Breakfast. En fantastisk måde at starte dagen på. Efterfølgende tog alle tre bands samt Ivan og hans søn Blake (den knægt er hyperaktiv) ned til den nærmeste mark og spillede fodbold. Holdene var delt op i Danmark samt Bolton mod resten af verden.

Snaevar besluttede sig for at spille i sine underbukser, hvilket måske var klogt, da hans ben var fuldstændig dækket til af mudder, da kampen endelig sluttede. En skøn oplevelse oven på en omgang tømmermænd (vi vandt 17-10).

Herefter tog vi til Manchester. Spillestedet var meget fint, og enormt trendy. Måske lidt det modsatte af det ellers en smule bondske Bolton. Det viste sig dog at være et enormt dårligt arrangement, med meget blandede bands, som alle var enormt dårlige. Disse bands havde alle solgt billetter til deres venner, og der var ikke mange ud af de 80 mennesker, der var mødt op, der var interesseret i at høre musik.

Vi spillede vores sæt og skyndte os videre. Efter at have brugt godt 2 timer på at køre fra Manchester til Bolton (pga. lukkede motorveje, det tager normalt omkring en halv time) fik vi endelig en rigtig god og lang nattesøvn.

Nu går turen til Birmingham, hvor vi heldigvis skal spille med et par rigtig gode bands, bl.a. Calories. Men inden det skal vi da lige have en hjemmelavet English Breakfast!

Vi tales ved,

Daniel, Snævar, Gert og Lasse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA