x

Turnédagbog: Tremolo Beer Gut, kapitel 3

Turnédagbog: Tremolo Beer Gut, kapitel 3

D. 4/9 - Stuttgart
Yebo: Vi vågnede superfriske efter en lang nat i Hamburgs underliv og sagde tak og farvel til det nybagte ægtepar Heike og Crille. Ned og hente gear på klubben og så et laaaangt joyride ned til Stuttgart på den vidunderlige autobahn. Stemningen var totalt i top, og af uforklarlige årsager havde ingen tømmermænd. The wonders of Jägi I tels ya.

Efter en større frokost på et raststätte overtog jeg chauffør-stolen, men da jeg sov, mens vi ankom, så vidste jeg ikke, at vi havde kørt over på den anden side af motorvejen. Så jeg kørte os lige en god halv time tilbage mod Hamburg - hvilket i sidste ende gjorde, at vi dukkede op halvanden time for sent. Promoteren på 1210-klubben virkede noget mellemfornøjet - snakkede om, at der nok ikke kom nogen mennesker i aften og fik ikke ligefrem stemningen i top.

Nalna: Ugens længste køretur, garneret med 1½ times heavy STAU giver et træt band ved ankomst. Vi kom et par timer for sent til get-in og mødte en noget reserveret bedste ven, der allerede mente, at vi spillede for højt, efter at Yebo havde tampet på stortrommen 5 gange til lydprøven. Lydprøven kom vi dog hurtigt igennem, da det blev et bag-gear-show som de foregående. Vi havde lige tid til at smutte forbi Hotellet for at komme i de fine klæder. Vi endte også med lige at snuppe et par bajere på en lille gadecafé på vejen tilbage til klubben. Da vi kom tilbage til klubben, var der faktsk overraskende mange mennesker, der stod og ventede på at komme ind. Vores bedste ven for dagen havde ellers (noget pessimistisk) sagt, at det ville være heldigt med 20 betalende gæster.

Yebo: Da vi endelig kom på scenen var klubben godt fyldt og man kan vel kun kalde aftenen ganske legendarisch. Se fan-fotos på her.

En fyr, som hedder Ehrie, var lidt af en afficionado. Han kendte alle vores ting og hele vores historie. Dem var der faktisk en del af den aften. Herligt at møde folk, som sætter pris på the TBG. Se også Ehries youtube-film fra aftenen her, her, her og her.

Nalna: Da vi forlod klubben, snuppede vi en hurtig bid mad og en drink på en fancy bar og ramte hotellet.... Undtagen Dansemusen Per, som åbenbart havde lidt ekstra energi tilbage, der skulle brændes af med et par af de lokale fans.

Sunding: OK, Här tar er korrespondent i det Tyska klubblivet över pennan. DJ-en på klubben spelade mycket cool musik men det märktes ganska snart att vi bara var 7-8 stycken som var på dans och partyhumör så därför föreslog några av dem att vi skulle gå till några andra ställen. Det bestående intrycket av Stuttgartnatten var att klubbar som såg fancy ut ändå spelade mest Rockabilly och 50's, 60's musik och kanske ett enstaka 70' Disco eller Punk nummer, mycket sympatiskt. I alla andra städer i hela världen levererar klubbar med det utseendet endast Hip Hop och Näsblodstechno. Kvällen blev bara bättre och bättre men den skulle få ett abrubt slut. Jag insåg att natten var över när jag snubblade i en trappa och råkade skalla en söt tjej på hakan. Efter 5 minuter av mina (odjurets) ursäkter och hennes (skönhetens) vänners förebråelser blev jag förlåten av offret självt men den riktiga partystämningen ville inte infinna sig igen efter detta så jag tog farväl av mina nyvunna vänner och vandrade hem till hotellet genom Stuttgart. Ett Stuttgart som nu bara såg rätt grått och trist ut och dessutom hade vridit sig ett halvt varv så att norr blivit söder och öster blivit väster. Efter tjugo minuters promenad blev det taxi hem i motsatt riktning. Tänk vilken dålig inverkan en "Dansk Skalle" kan ha på en himmelsk festkväll. I morgon är det Freiburg.

D. 5/9 - Freiburg
Yebo: Dagen starter med at Sunding er en kende ør i hovedet (hvilket ses på hans løsslupne frisure) efter at have danset natten væk med vore nye venner i Stuttgart, så vi andre går ud og shopper lidt. Finder fede plader og små maskiner, der skræmmer mus og edderkopper væk. Alt hvad man har brug for i et moderne rockband. Har kun 2 timers kørsel til Freiburg, som er hjemby for vores booker Matze. På vejen loades der igen op på autobahn-mad af høj kvalitet. Vores indlæg på GAFFA.dk har fået vores såkaldte management op i det røde, og de sender en masse truende sms'er til Jengo. Der er krig på kniven. Kan kun ende katastrofalt.

Jengo: Achtung! achtung! achtung! Universal karantæne af vores yderst dårlige management. Da vi i første omgang fik at vide, at vores dårlige management ikke tog med for at støtte os på denne Tysklandstur, blev vi selvfølgelig mildest talt rigtigt meget skuffede. Heldigvis har det vist sig, at de arbejdsopgaver de varetog for os, nu fungerer en del bedre. Der er ikke stort svind i merch-kassen, og vi får jægershots som aldrig før....

Derudover har vi i mellemtiden fra fortrolige kilder til bandet fået at vide, at de begge er blevet smittet med den frygtelige smitsomme sygdom "FukU", som i deres tilfælde er smittet igennem aktiv seksuel omgang med managers fra samme firma og af samme køn. Det er selvfølgelig et hårdt slag for os, men vi tænker på deres familier derhjemme, som skal deale med, at deres mænd som følge af sygdommen afgiver ekstrem dårlig lugt og skrymper ind over de næste år til noget, der til sidst ender som noget lignende en skovsnegl.

Yebo: Freiburg er jo intet mindre en en sydtysk oase nær den franske grænse. Vi er blevet godt trætte af bitter tysk øl og kaster os frådende over en flaske god Riesling og sidder uden for hotellet og daser i 26 graders varme. Åge Jæger: livet er sgu godt. Matze dukker op med en lydmand, han har hyret (hvilket viser sig at være lidt overkill, idet klubben kun lige rummer 50 mand, men han er flink og skaldet og viser sig senere at tjene sig selv hjem i guidede ture + gratis entré i Freiburgs).

Nalna: Woooh, det er fa'me lækkert country. Vinranke efter vinranke på markerne. Lige et sted for The Tremolo Beer Gut. (Den lokale øl stinker!). Martze (vores booker) mødte os på hotellet efter check-in. Det er hans turf, da han bor i Freiburg. Vi tog en hurtig Riesling med ham på Gasthausets restaurant og gik til SWAMP café, hvor vi skulle spille om aftenen. SWAMP er en lille bar med den helt rette atmosfære for et Tremolo-gig. Jeg havde en god Gut-feeling fra første sekund! Under lydprøven dukkede Johnny Mørch op (May he rest in pilz) fra Biel i Schweiz. Det er sgu godt, at se at folk kommer fra nær og fjern for at se bandet. Manden tog straks ansvar for aftenen og købte en flaske Jägermeister.

Showet var HOT!!!!! Guitarerne var dyng våde og glatte, så der blev spillet ekstra hurtigt. Der var ingen grund til at spille damernes sang "Swedish Erotica", da der allerede var pakket med dansende damer foran et svedende band der gav absolut ALT, hvad der kunne gives. Øl, drinks og Jägermester kom i en lind strøm på scenen.

Yebo: Jengo hyrer Johnny M som ny manager. Jan Clausen (Crunchy Germany)'s kærteste Caro og Matze tager os med i byen, og vi har en fantastisch aften. Godt nok kommer vi væk fra hinanden, så Jengo og jeg ser først Per og Nalna meget senere, hvor de ligger og sover på nogle stole foran hotellet (yep, Jengo havde lige nøglen i lommen). Vi fodrer dem med pizza og så på hovedet i seng. Johnny Mørch falder fra i løbet af aftenen. Han OD'er totalt på Jägermeister, og vi er nærmest lidt urolige for, om han overhovedet kommer godt hjem til Biel... måske begynder vores eks-managment at se meget godt ud alligevel ift unge Herr Mørch... Anyhoo: Johnny har uploadet en videum fra aftenen på youtube - se selv.

Sunding: I Freiburg rinner det någon slags små kanaler i gatan. De är ankeldjupa och två fötter breda. Om man trampar i dessa skall man giftas innan året är slut, berättar en av våra lokala guider just som Johnny Mörch, naturligtvis, drönar ner i kanalen till allas förtjusning. Who´s the Lucky Lady?, undrar jag tyst för mig själv. Jag och Nalna tappar bort de andra bland alla klubbar och kanaler och när vi kommer hem märker vi att de andra har nycklarna till hotellet så vi lägger oss att vila lite på uteserveringen efter att vi ringt Yebo som lovar att genast komma oss till undsättning. Efter vad som känns som flera timmar och sedemera visar sig vara flera timmar väcks jag av att få en pizzaslice nedtryckt i halsen. Yebo får själv redogöra för er om vad som egentligen hände på väg från klubben till oss. När vi skrattat färdigt åt allt som hänt under kvällen och vi stapplar uppför hotellets trappa märker jag att min ena fot är alldeles blöt till en bit upp på vaden. Jag ska nog också gifta mig i år, så romantiskt!

D. 6/9 - Chemnitz
Yebo: Ach du fuggin Lieber! På en sådan tur her kan man skubbe tømmermændende foran sig som en bølge - ligesom et fly der nærmer sig lydmuren. I dag bryder vi vist igennem. En laaaaang tur i bil til den gamle Karl Marx Stadt er sgu lidt mere stille end de tidligere dage. Det eneste, der får - i hvert fald mig - op at ringe er, at stedet vi skal spille, hedder "Subway to Peter". Hvad fanden skal det betyde? Det er jo meningsløst, men lyder fedt når det udtales med tung tysk accent: Sobvey zu Peta. Det bliver så gentaget i bussen, indtil alle - inklusive jeg selv - har lyst til at slå mig ihjel.

Sobvey viser sig at være en engelsk pub (wuhu: ikke mere tysk øl - men Murphys Stout og Newcastle Brown Ale) med et autonomt-slash-psychobilly klientel. Vi skal spille sammen med et andet dansk band, The Pranksters, til stedets fødselsdag. Det er udendørs, og da vi kommer (yil tiden goddammit), har de ikke engang sat scenen op. Man får straks en dårlig fornemmelse - ikke mindst fordi stedets politik er at lade hatten gå rundt, og dette så er bandets hyre. D'oh! Stemningen letter dog en del da bookeren siger, at de plejer at have 700 gæster til deres fødselsdagsfester, Wuhu!

Pranksters er nogle gæve gutter, og vi aftaler, at vi spiller først, da vi skal køre til DK om natten efter showet. Det viser sig at være en heldig aftale, for så snart lydprøverne går i gang (sådan ca. 30 min før showstart) begynder det selvfølgelig at regne. Mjeeello! Ikke så fedt. Nåm vi loader op op på lidt Stout og rammer scenen. Det er hårdt at få den veltatoverede folkemasse op og ringe, men proportionalt med byger og opholdsvejr kommer folk frem til scenen og giver den gas. Alt i alt en arbejdssejr. Mange vælger dog at stå indenfor i klubben... så hatten rummer 160 euro, hvilket vi faktisk er glædeligt overraskede over. Vi får læsset bilen, og lige så snart vi er klar og Pranksters går på scenen, så går vejret AMOK. Seriøs regn folkens. Nederen for de andre og lidt heldigt for os, at vi fik det første slot! WUHU!

Og så er det af sted på den lange tur hjem. Vi skiftes til at køre gennem natten. Skifter tøj på en tankstation. Får en tør burger på en upscale McDonald's. Dårlig søvn i bilen. Røvturen at køre hjem efter gig, men vi begynder at savner vores dejlige koner og unger, og nu må det være nok med rock og fest. Hvem gider det? Det er da latterligt at drikke sig fuld, spille koncert, feste løs og sove på hotel. Får en lur på færgen og når gode gamle Kbh ved 10-tiden om morgenen. Godt knægtede, men gaddamn en fed tur det var! Det gik sgu forrygende uden lydmand og management. Måske dropper vi instrumenterne næste gang.

Sunding: Nu märks det att under de 10 år TBG har funnits har något förändrats. Med oss i bilen hem har vi stinkande, ölfläckiga amps, gitarrer och kläder..... ehh ... precis som förr!!! Glaskross i klackarna och intrampat i alla kablar.....ehh... precis som förr!!! En flaska äcklig hemmagjord vitlökssnaps som nån lokal promotor ger till alla band som spelar på hans klubb....ehh... precis som förr!!! Också, 5 stora plastpåsar med teddybjörnar, goseelefanter, mjuka stora piggsvin, bilbanor, fotbollsspel osv till alla saknade barn där hemma??????? Vi väljer att inte stanna och supa ner oss efter det sista giget och bo i vad som liknar ett stall utan istället köra hem efter spelningen??????? Jag vet inte vad som har hänt men jag gillar det!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA